Succesfuld erhvervsmand med opråb: Vi skal vende fortællingen om håndværksfagene

Der er én ting, Henrik Sørensen ikke vil tale om.

Det er politik.

Det gør han klart, inden selve interviewet går i gang, inden den lille lampe på båndoptageren lyser rødt.

Men han har noget, han meget gerne vil sige. En pointe, der er vigtig for ham at få frem. Det handler om, at alt for mange unge fravælger erhvervsuddannelserne. Det er ikke politik, siger han. Det er et menneskesyn.

- Unge er ikke så motiverede for at gå ind i håndværksfagene. Når de sidder nede i Jomfru Ane Gade, så lyder det ikke så godt at sige: Jeg er lige kommet i lære som blikkenslager. Og forældrene presser også på for, at børnene skal være studenter og tage en akademisk uddannelse og helst en kandidatgrad, siger Henrik Sørensen.

Han har ofte hørt sætningen, at hvis man ikke har evnerne til at læse videre, så kan man altid blive håndværker, men Henrik Sørensen foreslår, at man vender den om.

- I stedet skulle man sige: Hvis du ikke evner at skabe noget med dine hænder, hvis du ikke evner at lave et praktisk stykke arbejde, hvis dine tommelfingre vender forkert, så kan du altid blive student. Så banker man noget selvtillid ind i håndværksfaget. Det mangler i den grad i dag. Jeg tror, der går mange dygtige, unge mennesker rundt, der ville være meget bedre i det håndværksfaglige og have et meget bedre liv, end at blive en akademiker, der egentlig ikke havde lyst til at være det.

Henrik Sørensen er manden bag den 187 år gamle pumpevirksomhed Desmis bemærkelsesværdige ridt de senere år. Det har gjort ham til mangemillionær, og når han på et tidspunkt sælger Desmi, så står han til at blive milliardær og blandt de absolut mest velhavende i Nordjylland.

Men det lå langt fra i kortene. Han voksede op på en mindre gård i Vestsjælland, og kom kun lige akkurat i realskolen. Den unge Henrik var træt af skolen, og han havde slet ikke tid til at gå til eksamen. Han skulle jo ned på tanken og sælge benzin og vaske biler.

- Jeg kan huske en matematikprøve, hvor der var to opgaver på den ene side og to opgaver på den anden. Jeg lod som om, at jeg ikke havde set bagsiden, og så jeg rejste jeg mig og gik. Jeg havde nok til at bestå, så det var fint nok, fortæller han.

En dag købte hans far en traktor, en lille, rød Massey Ferguson 135, og som en del af den handel, så skulle sønnen Henrik altså i lære som landbrugsmaskinsmed.

- Jeg kunne se en stolthed i at være smed dengang. Det ser man ikke på samme måde i dag, siger han.

Efter nogle år kørte han dog fast i at ”ligge og banke i mejetærskere og traktorer” og besluttede sig for at læse videre. Og nu var han motiveret. Det gør hele forskellen, mener han.

- Der er mange, der hurtigt er blevet dømt bogligt svage, selvom de absolut ikke er det. De er bare ikke motiverede, siger Desmi-topchefen.

Han søgte ind på Københavns Teknikum (i dag Ingeniørhøjskolen), og på trods af ”rigtig dårlige karakterer” fra realskolen, endte han på den videregående uddannelse med det højeste snit på hele årgangen.

- Jeg havde syv 13-taller i forskellige fag og blev indstillet til et legat ved en lille ceremoni med et glas portvin og en cigar, fortæller han.

Men da han begyndte på studiet, var han oprigtigt bekymret for, hvordan han ville klare det.

- Jeg tænkte, hvordan søren gør jeg det her. Så jeg satte mig oppe foran, og hvis der var noget, læreren sagde, som jeg ikke forstod, rakte jeg bare hånden op og sagde: Den må du lige forklare igen. Så stønnede de nede bagi klassen, men det var sådan jeg fik topkarakter, siger han.

Efter en kort pause gør han mine til at afbryde interviewet.

- Nu er jeg bange for, at den her artikel, du er ved at skrive, bliver sådan noget selvforherligende noget. Hold op, hvor er du dygtig-agtig.

Henrik Sørensen arbejdede i flere år hos ventilationsproducenten Novenco i Næstved, der dengang var ejet af De Danske Sukkerfabrikker. Karrieren sluttede dog brat, da han blev sparket ud, efter at have været lidt for åbenmundet på et internt møde.

Senere landede han et job i Karlsruhe som international salgsdirektør for Mærsk-selskabet Badische Maschinenfabrik Durlach.

Her var han i to år, indtil formanden for Nørresundby-virksomheden A/S De Smithske tilbød ham jobbet som topchef i den virksomhed, der senere blev til Desmi A/S.

Det gamle jernstøberi, hvis historie strækker sig helt tilbage til 1834, hvor det lå i Aalborg ved siden af Budolfi-kirken og fremstillede blandt andet kaminer, gruekedler, dampmaskiner og spytbakker, var vingeskudt.

Selskabet havde været børsnoteret og var ved at knække nakken i slutningen af 1970’erne, da Dansk Andels Cementfabrik reddede A/S De Smithske.

I 1996 fik Henrik Sørensen tøjlerne og flyttede til Nordjylland, hvor han købte et landsted i Vadum.

Og så stillede han sig op i kantinen i Nørresundby foran de cirka 300 medarbejdere, der genererede en omsætning på et par hundrede millioner.

- Jeg sagde til dem, at nu skal vi simpelthen have løftet den her virksomhed. Nu skal vi have noget fut under kedlerne, ud at vinde nogle markedsandele og mangedoble omsætningen. Der var mange, der rystede på hovedet. De tænkte sikkert, at den historie havde de hørt før. Det var lidt tungt i begyndelsen, husker Henrik Sørensen.

Tilflytteren havde set, at virksomheden havde gabt over alt for mange forretningsområder, og han besluttede sig hurtigt for at skære til, så fokus blev på pumper til det maritime. Dernæst etablerede han datterselskaber i udlandet.

I 2003 slog Henrik Sørensen til, da han fik et tilbud om at købe sig ind Desmi i forbindelse med, at Dansk Andels Cementfabrik ville ud af investeringen

Men hvordan gør man lige det som lønmodtager?

- Jeg havde lagt lidt til side af de penge, jeg havde tjent i Tyskland, og det hus, vi havde i Slagelse, havde jeg sat i stand med mine egne hænder, så det tjente jeg også en god skilling på. Så de små skillinger og velvillighed fra Nørresundby Bank (i dag Nordjyske Bank, red.) og Danske Bank, siger han.

Hvor stor chance tog du dengang?

- Det var en ret stor chance, men jeg så flere muligheder end risici. Ville jeg gå fra hus og hjem, hvis det ikke lykkedes? Altså, jeg havde ikke pantsat helt op til skorstenen, så det ville jeg nok ikke, men jeg ville miste min formue.

Henrik Sørensen satte sig i årene efter på en større og større del af Desmi. Først købte han Erhvervsinvest Nord ud og senere også pensionsselskabet PKA.

Dén manøvre hjalp Colorprint-rigmanden Eigild Bødker Christensen med i 2007, da han og en partner købte sig ind i den nordjyske virksomhed med en exitklausul. Den udnyttede Henrik Sørensen allerede i 2009, da han havde skrabet penge nok sammen til at købe dem ud igen.

Siden har han haft kontrollen, og i dag ejer han omkring 80 pct. af Desmi sammen med sin familie. De senere år er omsætningen tordnet op over den gyldne milliard, og i det seneste regnskab for 2020 er den på 1,4 milliarder kroner, mens overskuddet efter skat er på 125 millioner kroner.

På toppen undersøgte Henrik Sørensen et muligt salg af hele virksomheden, som ifølge Børsen ville indbringe over 3 milliarder kroner. Det satte coronakrisen en effektiv stopper for, og nu venter ejeren på det rigtige tidspunkt at sætte et til salg-skilt op på Nørresundby-virksomheden.

Henrik Sørensen har i oktober i år 25 års jubilæum i Desmi, men han har ikke sendt invitationer ud til en reception endnu. Han er heller ikke begyndt at skrive på en tale. Men han vil gerne sætte ord på, hvad han selv tænker om sin bedrift.

- Jeg er ydmyg over for den. Jeg kan knibe mig selv i armen, for hvordan søren er jeg havnet her. Hvem er det, der hånden over eller under mig, siger han.

Han har ikke haft en egentlig karriereplan, og han har ingen særlige evner, men han har over årene identificeret en kombination af egenskaber, som han mener giver succes.

- Du skal have lidt dygtighed, men også flid. Og så skal du være vedholden, for det nytter ikke at du er flittig bare et øjeblik. Til sidst er der timing, for du får jo ikke noget ud af at opfinde telefonen i 1834, der var jo ikke nogen at ringe til. Og jo mere du har af disse ting, desto mere heldig er du også, og held skal der også til, siger han.