Er efteruddannelse løsningen på manglende arbejdskraft?
Færre og færre dansker tager efteruddannelse. Og det kan få store konsekvenser for det danske erhvervsliv – en af konsekvenserne ser vi allerede nu, mener direktør for AMU.
- Hvorfor tænker vi stadig uddannelse som noget, man får overstået tidligt i livet – når vi ved, at så mange af os kommer til at være længe på et arbejdsmarked i rivende udvikling?
Sådan sagde statsminister, Mette Frederiksen, i sin åbningstale den 5. oktober 2021. Dermed kom Mette Frederiksen ind på, at uddannelse skal blive en mere integreret del af hele vores arbejdsliv.
Men ser vi på udviklingen, går det ikke lige frem i den retning. Tal fra AMU viser, at færre og færre danskere tager efteruddannelse. Og det er et problem, mener direktør i AMU Nordjylland, Peter Thomsen.
Hvorfor efteruddannelse er vigtig for det danske erhvervsliv, og hvad både virksomheder og politikere kan gøre for at motivere flere til at tage efteruddannelse, gør Peter Thomsen dig klogere på i svarene her.
Hvor meget er tallet for efteruddannelse faldet de seneste år?
I 2008 tog omkring en million danskere en AMU-efteruddannelse. I 2019 var det cirka 400.000. Henover coronatiden er antallet faldet yderligere, men det har så også noget med virussen at gøre, og det er svært at sige noget om, hvordan det kommer til at se ud på den anden side.
Faldet hænger tæt sammen med nogle politiske beslutninger: Man gjorde det blandt andet dyrere for virksomhederne og skolerne at lave efteruddannelserne.
Hvad vil man på politisk plan gøre for, at flere tager efteruddannelser?
Man laver løbende trepartsaftaler med arbejdsgiveren og lønmodtageren. De sidste par aftaler har haft til formål at få flere til at tage efteruddannelse, og man har forsøgt med forskellige modeller: Man har givet flere udbydere mulighed for at tilbyde efteruddannelse, man har forsøgt at give skolerne mere lodret ordre på at gøre noget mere, og man prøver at stimulere skolernes interesse i at efteruddanne.
En af udfordringerne har været, at antallet af skoler, som var dedikerede til at tilbyde AMU, er faldet fra 23 til fire. Ellers er det overladt til andre store erhvervsskoler, som har andet de skal lave. AMU har haft en vanskelig tid.
Men lige nu er der indkaldt til en trepartsaftale om blandt andet efteruddannelse, som vil blive forhandlet i løbet af 2022. Hvad der kommer til at ligge i den aftale, ved jeg ikke.
Der er politisk fokus på efteruddannelser lige nu. Man kan se, at der mangler kompetent arbejdskraft. Det vil sige folk, der kan det rigtige. Man ser ind i en stor grøn bølge, hvor mange skal have nye kompetencer. Og der ser man ind i efteruddannelser som et virkemiddel til at give folk de kompetencer.
Hvad kan virksomheder gøre for at motivere deres ansatte til at tage efteruddannelser?
Virksomheder, der ser lidt frem i tiden og overvejer, hvad deres medarbejdere skal kunne, har en stor aktie i, at deres ansatte kommer på efteruddannelse. Det er et af de vigtigste parametre, at en leder motiverer og opfordrer sine medarbejdere til at tage efteruddannelse.
Det vigtigste parameter er fortsat, at din gode kollega også gør det.
Så arbejdsgiveren skal tale ind i, at medarbejdere skal dygtiggøre sig. Og det skal de både på det almene og på det faglige. Fordi der sker noget hele tiden. I de kommende år, hvor der kommer til at ske meget på den grønne omstilling, bliver det endnu vigtigere, at vi alle dygtiggør os til den grønne omstilling og den digitale bølge.
Opfordringen fra lederen skal ske gennem dialog. I gamle dage havde man i mange virksomheder uddannelsesudvalg, hvor arbejdsgiver og nogle ansatte satte sig ned og så på, hvilke efteruddannelser man ville prioritere det kommende år. Man lagde en plan, og så tilmeldte man sig. Det savner jeg at se i dag. Det er der ikke mange virksomheder, der har længere. Det kunne være en rigtig god start set fra en uddannelsesinstitutions side.
Hvad kan konsekvensen blive for at så få tager efteruddannelser?
Den bliver, at vi kommer til at mangle nogle kompetente hænder. Lad mig give dig et eksempel. Hvis vi for eksempel fremadrettet skal have rigtig mange ladestandere sat op til vores el-biler. Hvis der så ikke er nogen, der lader sig efteruddanne til at sætte de ladestandere op, hvor står vi så? Hvis det kun er Jørgen fra Brønderslev, som har taget den efteruddannelse, så får han jo travlt, når der skal sættes 20.000 ladestandere op i løbet af ingen tid.
Så det er jo konsekvensen. Der kommer simpelthen til at mangle arbejdskraft, som kan det, de skal kunne. Det er sådan på det landspolitiske plan og på virksomhedsplan.
Og endnu værre: Hvis de, som er smalle på deres kompetencer i forvejen, pludselig mister deres job, kan det blive svært og næsten umuligt for dem at finde et job.
Hvis du for eksempel kan skrive halvdelen af alfabetet, og det egentlig går meget godt, fordi du har en kollega, der kan den anden halvdel. Men så ryger den kollega ud, og kan ikke være der mere, og du ryger egentlig også, så vil du være på den i forhold til at få et arbejde, hvis alle steder kun vil have folk, der kan hele alfabetet.
Så der er noget på spil for den enkelte, og der er noget på spil for arbejdsgiveren.
Ser vi allerede nu konsekvensen af, at der er så få, der tager efteruddannelse?
Ja, det gør vi. Der er jo rigtig mange steder, hvor man mangler arbejdskraft. Det er så ikke kun efteruddannelser, det gælder jo også erhvervsuddannelser.
Der er jo en lang række efteruddannelser, som giver adgang til at løse en lang række opgaver. Og hvis du ikke har efteruddannelsen, kan du jo ikke løse opgaven. Og det ser vi konsekvensen af. I øjeblikket mangler der kompetent arbejdskraft mange steder.
Jeg vil påstå, at der mangler endnu ikke hænder. Men de hænder, der er til rådighed, har desværre ikke de rigtige kvalifikationer. Og her er det uddannelse og efteruddannelse, som langt hen ad vejen kan sikre de kvalifikationer.
