Griner du også lidt mere ad chefens jokes? Erhvervspsykolog forklarer hvorfor – og konsekvensen

Jeg er stadig ny i mit job, så lad mig starte med at slå fast: Min chef er sjov. Ofte god for en kvik bemærkning og nogenlunde lige så sarkastisk, som jeg selv er.

Men er han så sjov, at han fortjener flere grin end mine øvrige kollegaer? Jeg er ked af det, Peter, men jeg tvivler.

Så hvorfor er det ofte chefen, der spreder kluklatter rundt om mødebordet? Erhvervspsykolog Tue Isaksen fra konsulenthuset Human House gør os klogere i svarene herunder.

”Ja, det er et typisk syn på danske arbejdspladser.

Som mennesker har vi behov for at tilhøre en gruppe, og det gør os villige til at ændre vores adfærd – ikke mindst på arbejdspladsen, som i det senmoderne samfund fylder ekstremt meget for os. Og her er det jo chefen, som i sidste ende afgør, hvorvidt vi hører til.

Psykologen James Barker fandt tidligt ud af, at vi i selvstyrende grupper forsøger at udvikle en værdikonsensus, som også er det, vi ser på mange arbejdspladser i dag. Når vi griner med chefen, tydeliggør vi kort sagt, at vi har de samme værdier.

Vi ser det også, når eksempelvis en ny kollega griner med medarbejdere, som har mere anciennitet. Det er igen et forsøg på at høre til og kan ske mere eller mindre ubevidst.”

”Når vi griner, udløser kroppen endorfiner, hvilket gør os mere venligt stillede over for hinanden. Kunsten er så at finde en balance, så du også fremstår seriøs og kompetent.

I den forbindelse er det interessant, at en undersøgelse fra Harvard Business School faktisk viser, at vellykkede vittigheder får dig til at fremstå mere kompetent.

Når du er tryg i det, du laver fagligt, har du også mere overskud til at være humoristisk. Og ergo opfattes du som en mere kompetent medarbejder.”

”I vores iver efter at være sjove skal vi selvfølgelig ikke blive upassende eller grænseoverskridende.

Den værdikonsensus, som vi udvikler på arbejdspladsen, bliver nemlig hurtigt til normative regler og siden en kultur, der er svær at lave om på.

Vi har blandt andet set det i MeToo-bevægelsen, som også løftede sløret for diskriminerende og krænkende sprogbrug.

Som ny medarbejder kommer man ofte ind og tilpasser sig den kultur, der er på arbejdspladsen i forvejen, så her er det afgørende, at ledelsen har taget ansvar og skabt en sund kultur, som alle kan trives i.

Humor på arbejdspladsen kan være med til at skabe et fantastisk arbejdsmiljø, men det modsatte kan også være tilfældet.”

”Det er et godt spørgsmål, for som leder skal du selvfølgelig være opmærksom på, om dit humoristiske kompas ryger ud af kurs.

Letkøbte grin kan godt stige dig til hovedet, og jeg har da oplevet ledere, som snarere er sjove, fordi de er akavede. Så har jeg nok grinet mere ad deres timing end ad deres vittighed.

Forskning viser også, at social og analytisk tænkning udvikler sig på bekostning af hinanden og ikke kan være aktiveret på samme tid.

Når vi så ansætter ledere, fordi de er analytisk dygtige, vil de ofte være mindre stærke socialt. Og så er der en risiko for, at vi kommer til at gå og grine bag chefens ryg.

Det er heller ikke en sund kultur – men samfundsdebatten har heldigvis lært mange af os at være mere hensynsfulde i vores adfærd på arbejdspladsen.”