Hjemmearbejdet er tilbage: Sådan sørger du for at passe på dig selv og dine medarbejdere

Tilbage i maj talte jeg med professor i arbejdsmarkedsforhold ved Aalborg Universitet Thomas Bredgaard om, hvilke fordele fra hjemmearbejdet vi skulle huske at tage med ud på de fysiske arbejdspladser, da vi igen kom tilbage på vores kontorer i slutningen af maj.

Og han kunne fortælle, at vi faktisk var mere produktive, da vi arbejdede hjemmefra under nedlukningen – netop fordi der var tid til ro og fordybelse.

Med den stigende coronasmitte kommer mange af os formentligt igen til at besøge vores hjemmekontorer, og vi kan derfor igen se frem til at arbejde i rolige omgivelser.

Men er hjemmearbejdet kun en dans på roser? Eller er der elementer, vi skal være særligt opmærksomme på?

Det kan jeg spurgt Thomas Bredgaard om i denne Q&A. Læs med her.

- Det er min opfattelse, at der sker en vækst i brugen af hjemmearbejde i øjeblikket. Det sker som følge af den stigende coronasmitte og frygten for, at når man møder fysisk ind på arbejdspladsen, er der risiko for, at man får corona.

Men hjemmearbejdet har aldrig været væk, og jeg er heller ikke i tvivl om, at der er et større brug af hjemmearbejde nu end der var før corona, men desværre er det sådan, at statistikkerne er forældet på det område, så vi sidder nu og venter på, at der kommer nogle opdateringer fra Danmarks Statistik, så man kan se omfanget af det nuværende hjemmearbejde.

- Som medarbejder kan der være både fordele og ulemper ved hjemmearbejdet. Det, man typisk fremhæver som en fordel for medarbejderen, er, at der er bedre mulighed for ro og fordybelse på hjemmearbejdspladsen.

Mange hjemmearbejdende oplever også større autonomi, hvor man har nogle flere frihedsgrader, og det giver også en større fleksibilitet i det, man kalder arbejdslivsbalance, som er balancen mellem arbejde og privatliv.

Ulemperne er, at der er risiko for, at man får et grænseløst arbejde, hvor man ikke formår at adskille arbejdsliv og privatliv, så man i stedet er på 24/7. Det kan føre til stress og udbrændthed.

Mange oplever også en højere arbejdsintensitet, når de arbejder hjemmefra: Man glemmer simpelthen at holde pauser og får måske mange online møder oveni hinanden.

En anden risiko er den sociale isolation – at man sidder for sig selv. Det kan godt være, at man møder kollegaer, kunder og samarbejdspartnere online, men man har ikke de almindelige sociale relationer. Så det kan føre til social og faglig isolation.

- Et af rådene er, at du skal holde dit hjemmekontor adskilt fra den øvrige del af hjemmet. Så i stedet for at have sin arbejdsstation i stuen eller soveværelset, så skal man, hvis man har mulighed for det, indrette sit hjemmekontor, så man kan lukke døren derind, så man på den måde får en fysisk adskillelse af arbejde og fritid.

Man kan også med fordel beslutte sig for, at arbejdsdagen skal slutte på et bestemt tidspunkt, hvor man lukker ned for computeren, så den ikke står åben døgnet rundt.

- I udgangspunktet er hjemmearbejdende medarbejdere ude af øje, og dermed er der også en risiko for, at de også er ude af sind. Vi kan desværre se, at de, der arbejder meget hjemmefra, forringer deres karrieremulighed, og det er noget, jeg vil være meget bekymret for, hvis vi også kommer til at se det her under og efter corona.

Lederne skal derfor ind og have fokus på hjemmearbejde, og det er også min oplevelse, at de fleste har det. Men mange peger på, at det er vanskeligt at lave distance ledelse – lederne føler sig udfordret på at udføre distance ledelse.

Man er jo vant til, at man har medarbejderne samlet på en arbejdsplads og på den måde også får en masse information foræret uden nødvendigvis at skulle spørge til det, fordi man kan følge med i, hvordan medarbejderne har det. Det kan man ikke, når medarbejderne sidder på deres hjemmekontorer.

Så det er vigtigt, at man får sat det i system, og får gode og uformelle dialoger med de hjemmearbejdende medarbejdere.

Derudover er der for lederen en ulempe omkring det fysiske arbejdsmiljø, som på de fleste hjemmearbejdspladser er dårligere end det, man kommer fra på kontoret. Arbejdsmiljøloven gælder nemlig også på hjemmearbejdspladsen. Og i øjeblikket er det sådan, at hvis man har mere end en ugentlig hjemmearbejdsdag, så skal man have et bord i passende højde – for der nytter det ikke at sidde ved et lille bord i soveværelset. Man skal også have en adskillelse af skærm og tastatur – man kan altså ikke sidde ved en bærbar. Derudover skal man også have passende belysning.

Så man skal faktisk sikre sig, at hjemmearbejdspladsen er sundhedsmæssig forsvarlig. Og det er arbejdsgiverens ansvar. Det skal arbejdsgiveren tilbyde medarbejderne.

Der er en forhandling i gang mellem arbejdsmarkedets partner omkring, hvordan arbejdsmiljøloven skal se ud. Fordi arbejdsgiveren står på den ene side og gerne vil bevare den fleksibilitet, som de har opnået med hjemmearbejde under corona.

Lønmodtagerorganisationerne står samtidig på den anden side og gerne vil sikre, at deres medlemmer har ordentlige beskyttelse på hjemmearbejdspladsen, så det ikke bliver misbrugt.

Om der kan blive landet et kompromis, får vi at se.

- Der var ikke mange, der arbejdede hjemmefra før corona. Der var den formentlig under ti procent af de beskæftigede, der jævnligt arbejdede hjemmefra. Under corona beskæftigede næsten 50 procent sig med deres arbejde hjemmefra, og så har vi til gode at se, hvor stor andelen er efter corona og den periode, vi er i nu.

Men det bliver højst sandsynligt mere end de ti procent, som arbejdede hjemmefra før corona. Jeg tror, vi kommer til at se en stigning, men nok ikke helt op på 50 procent. For mange vil det heller ikke handle om at arbejde hjemmefra hele tiden – i stedet vil man se det som en mulighed, når det giver mening, og møder ind på arbejdspladsen, når der er behov for det.

Men det handler meget om opgavernes karakter. Det kan være, at man skal fordybe sig og arbejde hjemme fra en hel uge, og at man derefter skal møde ind i nogle uger. Det handler om at skabe fleksibilitet.