Tema: Sådan får du et moderne arbejdsliv både nu og i fremtiden
Foto: Danielsen Spaceplanning

Værsgo – vi giver dig her fem artikler om det fysiske arbejdsmiljø.  

Hvad er det gode fysiske arbejdsmiljø? Og hvordan kan vi indrette os til trivsel?

Det har vi i flere af vores artikler spurgt både nordjyske ledere og eksperter om. To af vores journalister kigger også ind i, hvad fremtidens arbejdsmiljø ifølge både eksperter og Marks Zuckerberg bør indeholde.

Vi kommer også omkring, hvilke elementer der kan bidrage til at skabe det gode arbejdsmiljø.

Du får herunder fem artikler om arbejdsmiljø, som kan inspirere dig og give dig ny viden. Det får du gennem både lyd, tekst og video. Kig med, og bliv klogere på, hvordan du sikrer et godt arbejdsmiljø – både nu og i fremtiden.

God fornøjelse.

Ifølge Zuckerberg kræver fremtidens arbejdsplads kun et skrivebord og et sæt virtual reality-briller. Se her hvordan

For lidt over halvandet år siden blev møder over Zoom og Teams fra den ene dag til den anden en stor del af mange danskeres arbejdsliv. Og den mindste tvivl om digitaliseringens indflydelse på vores arbejdsliv blev så småt manet til jorden.

Spørger man Facebook-guru Mark Zuckerberg, er online møder, som vi kender dem i dag, kun begyndelsen. Han spår nemlig, at vi om fem år vil være til stede på møder på en helt ny måde – nemlig ved brugen af virtual reality-briller.

Men hvordan kan sådan en digitalisering af vores møder ændre vores fysiske arbejdsmiljø? Og hvordan virker det? Det undersøger min kollega Kristian Brøndum i en video.

Se med, og bedøm selv – bliver virtuelle reality-briller en del af din arbejdsplads om fem år?

Fem tendenser for fremtidens kontor: Der skal være mere plads til det sociale

Foto: Danielsen Spaceplanning
Foto: Danielsen Spaceplanning

Siden 2019 er danskerne begyndt at bruge naturen meget mere. Faktisk viser en undersøgelse fra Gallup foretaget på vegne af Friluftrådet, at hele 40 procent af danskerne har brugt naturen mere det sidste år end før coronakrisen, og knapt 9 ud af ti vil blive ved med det, selv når landet genåbner.

Og det kan også ses i fremtidige tendenser på de danske arbejdspladser, mener Jeppe Zeller, der er partner i Danielsen Spaceplanning.

Han rådgiver om holistisk indretning og design til virksomheder og peger i én af vores tendenshistorier på, at der bliver større behov for udearealer som gårdhaver og tagterrasser på de fysiske arbejdspladser.

Hvilke tendenser Jeppe Zeller ellers peger på, løfter vi sløret for her.

Badmintonbane og vinautomat på kontoret: Kom med indenfor hos RareWine Group

Rasmus Nielsen er direktør i RareWine.
Rasmus Nielsen er direktør i RareWine.

Forstil dig, at du møder ind på arbejde. I midten af dit kontor står en lille badmintonbane, og i et hjørne står to gammeldags spilleautomater, der blinkende opfordrer til co-op play. Ville du stadig føle, du var mødt ind på arbejde?

Det gør de omkring 53 ansatte, der hver dag møder ind på arbejdspladsen hos RareWine. Her har de nemlig en chef, som tror på frihed under ansvar til de ansatte, så længe de leverer resultater – og det gør de.

Videoen er også et godt eksempel på, hvordan det fysiske arbejdsmiljø kan påvirke din trivsel og dermed også det psykiske arbejdsmiljø.

For at besøge det lidt anderledes arbejdsmiljø hos RareWine kan du se med i videoen her.

Cille vil have mulighed for at arbejde fra en strand i Spanien fremfor fra kontoret i Danmark. Vil du med?

Cille Munk Andersen. Foto: Claus Søndberg
Cille Munk Andersen. Foto: Claus Søndberg

I den nordjyske virksomhed Bechanged sidder medstifter Cille Munk Andersen, som deltager i podcasten du kan lytte til her. I virksomheden beskæftiger Cille sig blandt andet med forandringer i virksomheden.

Min kollega Karen Haaning, som har produceret podcastafsnittet, spørger Cille Andersen ind til, om hun har tænkt over noget, hun gerne vil ændre ved det arbejdsmiljø, de fleste af os arbejder i i dagens Danmark. Og det er der.

Cille har selv tidligere sagt sit job op, fordi det arbejdsmiljø, hun var en del af, ikke levede op til den fleksibilitet, som hun efterspurgte i sit arbejdsliv. For Cille Andersen efterspørger nemlig et element, som undersøgelser viser, at fremtidens ansatte også kigger efter, når de skal søge job.

Hvad det er, kan du blive klogere på her.

Hjemmearbejdet er tilbage: Sådan sørger du for at passe på dig selv og dine medarbejdere

Hver uge udgiver flere artikler, hvor du får svarene direkte fra eksperten. Grafik: Maja Henriksen
Hver uge udgiver flere artikler, hvor du får svarene direkte fra eksperten. Grafik: Maja Henriksen

Som følge af coronapandemien er hjemmearbejde begyndt at fylde mere og mere i danskernes arbejdsliv. Selvom tal fra Danmarks Statistik sidste år viste, at vi i Nordjylland var færrest, der arbejdede hjemmefra, skete der alligevel også her en stigning fra 22 procent i andet kvartal i 2019 til 31 procent i samme periode i 2020.

Vi er derfor flere, som skifter mellem at være til stede på arbejdspladsen og sidde på hjemmekontoret. Og det kan i den grad have indflydelse på arbejdsmiljøet.

Ifølge professor i arbejdsmarkedsforhold ved Aalborg Universitet Thomas Bredgaard er der forskellige faktorer, som du skal være opmærksom på, når du selv arbejder hjemmefra – men din leder skal i den grad også være opmærksom på, om dit hjemmekontor lever op til arbejdsmiljøloven, hvis du blot arbejder hjemmefra mere end én dag om ugen.

Lever dit hjemmekontor op til de krav, Arbejdsmiljøloven sætter? Få svaret her.

Kort fortal: Hvad definerer det fysiske arbejdsmiljø?

I Danmark er vi omkring 2.900.000 lønmodtagere, som alle indgår i et fysisk arbejdsmiljø. Hvad end vi arbejder hjemme, sidder i store kontorlandskaber eller har lukkede kontorer på arbejdspladsen.

Eller skiftes mellem de tre.

Det fysiske arbejdsmiljø er nemlig kendetegnet ved at være alt det på din arbejdsplads, som du enten kan se, lugte, høre eller mærke. Det kan både være maden fra kantinen, dit hævesænkebord eller bordtennisbordet, som du sammen med dine kollegaer hænger ud ved i dine pauser.

Kort sagt handler det fysiske arbejdsmiljø om indretningen af din arbejdsplads, hvor alt fra ergonomi til lyd og lys er i fokus.

Få indflydelse på dit fysiske arbejdsmiljø

En anden faktor, som er med til at definere det fysiske arbejdsmiljø, er, at det er reguleret ved lov af Arbejdsmiljøloven. En lov, som for eksempel foreskriver, hvad du som medarbejder skal have til rådighed, når du arbejder hjemmefra, og hvad du har krav om på din fysiske arbejdsplads.

Og lever din arbejdsplads ikke op til kravene, eller har du ønsker til forbedringer, kan du gå til din arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdsmiljørepræsentantens opgave er at sørge for, at hans eller hendes kollegaer får medindflydelse på arbejdspladsens arbejdsmiljø. Det kan være, at du ikke har nok lys på dit kontor, oplever for meget støj eller ikke har gode ergonomiske muligheder. Her skal du gå til din arbejdsmiljørepræsentant.

Få styr på hele arbejdsmiljøloven her.