Rådene til at arbejde efter en hjernerystelse: Drop at undgå skærme og start dit arbejdsliv langsomt op

Kvalme, svimmelhed søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær. De fleste af os har nok oplevet, hvordan det er at have en hjernerystelse. 

Måske har en klog bekendt fortalt dig, at du skal undgå skærme, og måske mener din chef ikke, at du bør melde dig syg, for der er jo ikke engang en bule at se.

Men hvad er egentlig op og ned i gamle husråd? Og hvordan skal du forholde dig til en hjernerystelse, når din chef dagen efter ringer og spørger, hvornår du kan komme tilbage igen?

Jeg har talt med Camilla Vejle Sørensen, der er neuropsykolog ved Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland.

Hun råder til at være forsigtig i opstarten og for alt i verden at tage sin tilstand alvorligt. Ellers har det konsekvenser.

Mange med hjernerystelse oplever i den første tid hovedpine, almen utilpashed, udtalt mental træthed, søvnforstyrrelser, koncentrations- og hukommelsesbesvær, påvirket humør samt nedsat stresstærskel.

Mange har det rigtig svært med at have en periode, hvor funktionsniveauet er nedsat pga. symptomerne, og hvor sygemelding kan være en nødvendighed.

Det kan være svært at få enderne til at nå sammen såvel på arbejde som hjemme, hvilket kan resultere i følelsen af dårlig samvittighed, og at man ikke slår til. Nogle kan endda føle det skamfuldt at være nødt til at sygemelde sig og dermed gøre det tydeligt over for fx kollegaer og ledelse, at man ikke fungerer, som man plejer.

Nogle finder det opslidende konstant at skulle forklare sig, da der ikke er tydelige ydre tegn på, at man har hjernerystelse, og det kan være fristende at sætte en facade op, hvor man forsøger at skjule sine symptomer.

De fleste med hjernerystelse kommer sig spontant i løbet af uger til et par måneder pga. hjernens normale helingsprocesser, men der er også nogle, som oplever længerevarende følger.

Når man har pådraget sig en hjernerystelse, kan det særligt i den første tid efter have stor indflydelse på ens arbejdsliv pga. hjernerystelsessymptomer.

Mange er pligtopfyldende og ansvarsbevidste i forhold til deres job og kan pga. symptomerne have svært ved at leve op til de krav, der stilles. Kravene i forhold til ”at præstere” kan være høje – såvel indefra som udefra, og såvel i forhold til job som på hjemmefronten.

Dette kan medføre dårlig samvittighed samt tendens til at overpræstere, hvilket på sigt kan føre til overbelastning og vedligeholdte eller forværrede symptomer.

Der er et væsentligt overlap mellem symptomerne på hjernerystelse og symptomerne på stress og svær belastning, og man ved fra forskningen, at længerevarende stress og belastning i sig selv på sigt kan føre til et markant nedsat funktionsniveau.

Derfor skal hjernerystelse tages alvorligt.

Der florerer stadig en del myter omkring hjernerystelse ift., hvad man ”må” og ”ikke må”, og det kan være let at blive forvirret. Fx. er det ikke farligt at kigge på skærme, hvis man har pådraget sig en hjernerystelse, men det kan måske særligt i starten føles generende bl.a. pga. lysfølsomhed, derfor kan det være en god idé at nedsætte tiden foran skærmen i en periode og langsomt trappe op igen.

Generelt er det en god idé også at have en opmærksomhed på ikke at skærme sig unødigt i forsøget på helt at undgå symptomerne.

Forskningen viser, at symptomer på fx lys- og lydfølsomhed kan øges, hvis man kontinuerligt skærmer sig fra denne slags indtryk (sidde bag nedrullede gardiner, anvende ørepropper kontinuerligt, gå med solbriller).

Det bedste man kan gøre, når man skal tilbage på arbejde efter at have haft hjernerystelse, er at starte langsomt op ift. timer og opgaver. Og først starte op når man igen føler sig i stand til at klare hverdagens daglige aktiviteter uden væsentlig øgning af symptomerne.

Det anbefales at starte på et lavt timetal (fx nogle timer om ugen) og så langsomt trappe op. Det er en god idé at lade graden af symptomerne være pejlemærke for, hvornår belastningen øges.

Det anbefales at planlægge sine opgaver, så der er mulighed for jævnlige pauser og hvil samt at sørge for at dele opgaver og aktiviteter ud over ugen, så der ikke er en enkelt dag, hvor man får brugt al sin energi og mere til.

Mange oplever et psykisk pres fra arbejdspladsen for at komme så hurtigt tilbage på arbejde som muligt, hvilket kan være en væsentlig belastning for den hjernerystelsesramte, og som i sig selv kan medføre stress-symptomer.

Det kan være en god idé at lægge en plan sammen med sin leder, som er realistisk ift. arbejdstid og opgaver.

Vend langsomt tilbage til arbejdet efter et ”trin-for-trin” princip, hvor belastning ikke øges, før man kan mestre det trin (fx antal daglige arbejdstimer), man er på. Vær tålmodig med bedringsprocessen, selvom det kan være meget udfordrende.

Noget af det mest uhensigtsmæssige, man kan gøre, når man forsøger at vende tilbage til arbejde efter at have haft hjernerystelse, er at presse sig selv for hårdt og for tidligt i forløbet eller lade andre presse én for hårdt.

Det er velkendt, at længerevarende overbelastning kan medføre et nedadgående funktionsniveau samt medføre øget risiko for udvikling af psykiske lidelser samt yderligere sygemelding.

Det kan derfor forlænge en sygeperiode betragteligt, hvis man kontinuerligt overbelaster sig selv og/eller belastes udefra. Husk trin-for-trin princippet: Lad være med at trappe op i hverken arbejdstid eller kompleksitet i arbejdsopgaver, før man føler sig klar til det.

Trap først op, når aktiviteter og opgaver ikke medfører væsentligt øgede symptomer.

Konsekvenserne af ikke at tage sin hjernerystelse alvorligt kan derfor omfatte, at man oplever længerevarende symptomer, som strækker sig langt ud over, hvad der kan tilskrives den hjernepåvirkning man fik, da man slog hovedet.