Tonen på sociale medier er blevet hård. Hvilken del af ansvaret bærer du?
En ny undersøgelse, der gør brug af big-data og en solid algoritme, har kortlagt debatten på de sociale medier. Og vi har et problem.
Islam og kvinder. De er de to grupper, som debatten i kommentarsporene på facebook går hårdest ud over. Det viser en stor undersøgelse fra Analyse og Tal, der landede i denne uge.
Derudover har den ved hjælp af big data og en smart algorime undersøge 63 millioner kommentarer siden 2019 og fundet ud af, at hver 20. kommentar er et sproglig angreb.
Vi har talt med Nadia Nikolajeva, digital rådgiver og underviser i sociale medier om, hvordan vi er endt med at have den form for tone i vores debat, og hvad vi kan gøre for at rette op på det.
Nadia Nikolajeva rådgiver og underviser i gennemslagskraft og håndtering af sociale medier.
Hun har over 19 års erfaring i mediebranchen og har blandt andet startet vidensnetværket "Ansvar for feeded". Her deler medier erfaringer og hjælper hinanden med at håndtere debatten online.
Det ser jo absolut ikke prangende ud, når det kommer til onlinedebat.
Det findes i kommentarfelter, der handler om eksempelvis ligestilling, indvandring og kriminalitet. Det kan også være politikere, der mødes af meget hård, direkte og truende kommentarer. Men også i helt simple historier, hvor personer står frem med deres historie, livsvalg eller oplevelse - så mødes de af meget voldsomme kommentarer.
Det er gået fra at være en fornemmelse, de fleste af os har, når vi åbner op for de store sociale medier - til rent faktisk at være en tendens, der kan dokumenteres.
Hver 20. kommentar på mediers og politikeres Facebooksider er et angreb, viser en spritny rapport fra Analyse & Tal.
Det er et problem, fordi almindelige mennesker simpelthen holder sig væk fra debatten.
Jeg har flere gange interviewet mennesker, der fortæller, at de egentlig gerne vil kommentere og dele deres historie. Men de lader være. Ganske enkelt fordi de ikke kan overskue at blive mødt med meget grov tone og personlige angreb, når de prøver at deltage.
Undersøgelser fra Institut for Menneskerettigheder bekræfter den her tendens: Halvdelen af danskerne undlader at udtrykke deres mening og deltage i debatten på sociale medier på grund af tonen. Kvinder afholder sig i højere grad fra at deltage end mænd. Vi får altså en kedelig, fattig og potentielt unuanceret offentlig debat, når halvdelen ikke føler sig trygge ved at dele deres holdning.
Jeg får ofte spørgsmålet omkring ansvaret i den offentlige debat. Og det er altid specielt, fordi det for mig er så tydeligt, at vi ikke løser noget ved at placere ansvaret hos en instans eller særlig gruppe og så kan sige: Så! Nu er der styr på det.
Nu er vi her, og vi er i det sammen. Så alle parter må i gang med en indsats alt efter, hvem man er. Er man politiker, kan man sætte nogle rammer for den debat, der foregår på ens egne kanaler og den journalistik, man i øvrigt deltager i.
Man kan også arbejde med at stille krav til sociale medier, så vi får mere transparens omkring de tekniske rammer for vores debat på de platforme.
Og medierne - ja vi skal knokle igennem med synlig moderation. Vi skal være til stede i kommentarfelterne og ikke gå og gemme os og rydde op i hjørnerne. Vi må faktisk gerne stille krav til os selv og vores brugere. Eksempelvis med gode, klare debatregler og ved at opfordre brugerne til at være klare og velformulerede - og gemme vreden væk, så deres hovedbudskab og holdning kan blive stående og ikke skal slettes på grund af grov tone eller angreb.
Det er virkelig vigtigt, at pointere: Det er på alle måder et fælles ansvar. Det handler ikke kun om, at Facebook skal lancere en eller anden lappeløsning. Nej, det handler om dig og mig, og de krav, vi stiller til vores sociale medier, til vores politikere og til hinanden som medmennesker.
Vi er nødt til at gå i gang nu - og nødt til at løfte i flok.
Dansk Ungdoms Fællesråd har lanceret 10 bud til det personlige ansvar i onlinedebatten, som er brugbare og konkrete.
Samtidig skal vi have en samtale om emnet - på skoler, arbejdspladser - i alle relevante fællesskaber. Så den enkelte person, der vil gøre noget for et bedre fællesskab online kan starte med at bruge de 10 bud til det personlige ansvar. Det handler især om at bakke op om positiv debat og hjælpe dem, der har brug for at blive skærmet for andres vrede.
