- Lad os nu tale tingene op i stedet. Lad os nu tale om det positive - altså alt det, vi opnår, i stedet for at tale om de bump, der har været på vejen, siger Thomas Hugo Møller. Foto: Claus Søndberg.
- Lad os nu tale tingene op i stedet. Lad os nu tale om det positive - altså alt det, vi opnår, i stedet for at tale om de bump, der har været på vejen, siger Thomas Hugo Møller, CEO i Great Dane Airlines. Foto: Claus Søndberg.

Lyt til...

Et hvidt fly med Dannebrog på haleroret kom til syne på den store skærm. Under flyets forreste vinduer stod med blokbogstaver: GREAT DANE.

Ved siden af skærmen stod Thomas Hugo Møller. Han var i fuld gang med at præsentere det nordjyske flyselskab, han havde stiftet.

Foran ham sad journalister. Luftfartsdirektøren vidste, at det var en stor nyhed for Nordjylland. Men hvad han ikke vidste var, at landsdækkende og internationale medier også havde øjnene rettet mod ham, den februardag i 2019.

- Nyheden kom på TV2 og TV2 News samme dag, og dagen efter var den i internationale medier. Vi kom også i Forbes Magazine om, at vi havde startet en ny trend indenfor luftfart. Så det var lidt større, end jeg først havde regnet med, siger han.

Nyheden satte Nordjylland på både land- og verdenskortet. To steder, Thomas Hugo mener, at nordjyske virksomheder og nordjysk arbejdskraft fortjener at være – men hvor han mener, at vi er for sjældent.

I podcasten, der ligger i toppen af denne artikel, kan du blive klogere på, hvad det er for et selskab, der satte Nordjylland på kortet den dag - og hvilken historie luftfartsselskabet kan være med til at fortælle dem, der står andre steder i landet og kigger mod nord.