Direktør i Vendsyssel ansatte 12 akademikere på én gang – nu gør han status

Smid en ansøgning. I er altid velkomne.

Sådan lyder det stadig fra Vagn Hansen, adm. direktør i Sparekassen Danmark, som er sparekassens nye navn efter fusionen mellem Sparekassen Vendsyssel og Jutlander Bank.

Hans opfordring gælder akademikere, der har lyst til at arbejde i et pengeinstitut.

Her i hovedsædet i Vrå er Vagn Hansen godt tilfreds med den udsigt, han har over sin medarbejderstab.

Også når det gælder den strategi, der blev lagt for snart to år siden om at ansætte op mod 10 akademikere. Det blev til 12 på én gang i efteråret 2020.

– Det har jeg bestemt ikke fortrudt, siger han.

Kristian Lund Lyø er 29 år og bor nu i Løkken.

Han er vendt hjem til sin fødeby fra København, hvor det vrimlede med alle mulige slags job rettet mod hans uddannelser og hans erhvervserfaring.

Alligevel endte han med at søge en stilling i sparekassen i Vrå. Her er han nu chef for digitale kundeoplevelser.

– Det har jeg ikke fortrudt, siger Kristian Lund Lyø i en snak med Nordjyske om at være en af de 12 akademikere, der blev ansat samtidig.

Med i samtalen er kollegaen, jurist Emma Engelsted Larsen, der også var en af de 12.

Så da han så stillingsopslagene, vidste han inderst inde, at han ville søge.

– Jeg fik også lige nogle hilsner fra familien i Vendsyssel, om jeg nu havde lagt mærke til, at de søgte i sparekassen, smiler Kristian, for der var jo et ønske om, at han skulle vende hjem.

– Det var også vores eget ønske, men det var både en svær og en let beslutning, siger han.

– Vi havde jo fået to børn, og vi syntes, at der var alt for langt hjem til bedsteforældrene. Men det var svært, for det rette job skulle også være der, siger han.

Kristians hustru er fra Tårs, så nu er de begge tæt på familie – og arbejdspladser.

Kristian Lund Glyø peger på, at sparekassen matcher det københavnske ambitionsniveau.

– Det var jeg imponeret over, og så endda med færre ressourcer. Der er en høj grad af forandringsparathed her. Det giver mening for mig, siger han.

Men der er én stor forskel.

– Der er rige muligheder for at søge job i København. Men her i Vendsyssel skal man i højere grad selv være opsøgende, siger han.

Emma Engelsted Larsen fra Aalborg nikker, for der er færre job.

Men den 27-årige jurist ville gerne prøve noget andet end det, hun kom fra. Et advokatkontor.

Derfor skulle hun også flytte – men det var på det mentale plan.

– Når man studerer jura, er det med en hensigt om, at man bliver ansat på et advokatkontor. Men jeg fik lyst til at være i en virksomhed med et andet hovedsigte end jura. Det har jeg ikke fortrudt, siger hun.

Hun er glad for, at hun turde tage chancen.

– Det er meget givende, at man sidder som specialist og kan give sine kollegaer gode råd og vejledning. Det er der en stor glæde i, siger hun.

Emma Engelsted Larsen behandler inkassosager og klagesager.

Blandt meget andet varetager hun forsikringer og hjælper med at besvare de juridiske spørgsmål, som sparekassens rådgivere bliver stillet over for.

Hendes råd til andre akademikere, der vil søge ud i erhvervslivet, er, at man skal sørge for at pege på, hvad man kan bidrage med.

– Det er jo dig, der har ekspertisen og kan se, hvad man kan bidrage med, siger hun.

Adm. direktør Vagn Hansen blev inspireret til ansættelsen af de mange akademikere efter en artikelserie i Nordjyske, "Kandidater i kø", som netop satte fokus på arbejdsløsheden blandt akademikere.

Nu er der gået godt 15 måneder, siden de 12 nye akademikere blev ansat. Fire af dem har forladt deres job igen - med den begrundelse, at de enten flytter ud af landsdelen eller har fundet andet job eller begge dele.

– Vi har ikke fyret nogen, fortæller Vagn Hansen.

De nye ansatte er hovedsageligt økonomer og jurister, men der er også én, der er cand. mag. i mellemøststudier.

– Det er de akademiske evner, vi efterlyser. Det gør dem kvalificerede til mange jobs, siger sparekassedirektøren.

Der var to væsentlige grunde til at ansætte et helt bundt af akademikere samtidig.

Den ene, at Vagn Hansen mente, at det var tiden at ansætte mere akademisk arbejdskraft - og den anden, at det også er tiden i Vendsyssel som helhed.

– Vi ville gerne være med til at skubbe på i Vendsyssel. For der er brug for ekspertise, også i erhvervsvirksomheder. Kravene fra EU og myndigheder er i dag helt anderledes og kræver, at der er den rette ekspertise, siger han og tilføjer:

– Jeg tror, at andre brancher også får brug for akademikere.

Hans budskab er, at man skal turde tage akademikere ind i sin virksomhed. For det er der behov for. Også i de små og mellemstore virksomheder.

– Der er kommet en reguleringsbølge, der har ført nye arbejdsopgaver med sig. Der er mange regler, som man jo ikke havde for 10-15 år siden. Der er meget, man skal dokumentere hele tiden, siger han.

Vagn Hansen synes, at pengeinstitutterne kunne trænge til en pause i alle reguleringerne.

For 10-15 år siden var det noget helt andet at drive et pengeinstitut. I dag er der så mange reguleringer, at det kræver akademisk arbejdskraft at honorere kravene.

– Det er ikke for at skyde på de danske politikere, for 90 procent af den regulering kommer fra EU. Men vi kunne godt ønske os, at vi får en reguleringspause, lyder budskabet fra Vrå til EU.

Ved at ansætte akademikere kan de øvrige bankansatte i pengeinstituttet i øvrigt koncentrere sig om det, de helst vil. Og er bedst til.

– De er jo ansat til at rådgive og hjælpe vores kunder. Ikke til risikostyring og hvidvaskkontrol. Det betyder, at vi nu får rette medarbejder på rette stol.

– Der er ikke noget, der er bedre for en virksomhed, end hvis medarbejderne trives. Det gør de, hvis de arbejder med noget, de kan lide, siger Vagn Hansen.