Dit arbejdsliv er i opbrud - her er tre tendenser
Vores arbejdsliv har ændret sig markant de seneste år - og det stopper ikke med mere hjemmearbejde og en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det danske arbejdsmarked er forholdsvist stabilt. Set i helikopterperspektiv i hvert fald.
Totredjedele af os står op hver morgen for at gå på arbejde. I faste stillinger.
Men på nogle områder er vores arbejdsliv også i voldsomt opbrud.
Både i forhold til den måde, vi er ansat på - og i forhold til den måde, vi bedriver vores arbejde på.
Færre af os er på den samme arbejdsplads i så mange år, at vi hædres for 25 eller 40 års tro tjeneste. Vi skifter ofte arbejdsplads.
Det er også langt mere udbredt, at man tilrettelægger arbejdet, så det flugter med familie- og privatliv. Den manøvre bringer os længere væk fra det klassiske 8-16-job.
Tendenserne peger i mange retninger, men Vigeur sætter her fokus på tre af dem:
1) Byg dit eget arbejdsliv
Tag på arbejde, mens børnene er i skole. Hent dem tidligt - og genoptag arbejdet, når de er lagt i seng. Eller. Sæt dig til computeren hele søndag eftermiddag, så du kan følge dine gamle forældre til lægen på en formiddag i hverdagene.
Der er i højere grad ved at blive rykket på ideen om, at arbejdstiden nødvendigvis skal placeres præcis mellem klokken 8 og 16. Eller at et meningsfuldt arbejde absolut er ensbetydende med en arbejdsuge på 60 timer for den sags skyld.
Tværtimod er der større fokus på at få familieliv og privatliv til spille sammen, og her kommer den fleksible arbejdstid ind i billedet. Alt afhængig af branche kan den praktiseres mere eller mindre frit.
I brancher, der kræver fysisk tilstedeværelse - og hvor man arbejder med mennesker - er det typisk ikke så let at være fleksibel i forhold til arbejdstiden.
Heller ikke i brancher med store produktionsapparater, der helst skal køre - og passes - i en fastsat tidsperiode..
Herhjemme og i udlandet er der kontinuerligt forsøg, der afprøver antallet af arbejdsdage i løbet af en uge. Odsherred Kommune på Sjælland har de seneste to år forsøgt sig med en arbejdsuge på 37 timer fordelt over fire dage.
Foreløbig ser medarbejderne ud til at tage mod forsøget med tilfredshed og føler sig mere effektive, selvom arbejdstiden reelt er den samme.
2) Flere freelancere eller løs tilknytning
Siden årtusindskiftet har der været en svag stigning i den arbejdsstyrke, der arbejder freelance. Mange af dem finder man inden for de kreative brancher som skuespillere, musikere, journalister og fotografer.
De har typisk etableret et firma, hvor de selv er ansat - derfor kaldes de også “soloselvstændige”. Det er folk, der selv har valgt den måde at arbejde på - måske presset af konjunkturerne.
Der findes også en anden gruppe med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det er de mennesker, der arbejder på kort eller marginal deltid. Det vil sige, at de maksimalt arbejder 15 timer om ugen. Nogle af dem vælger ikke selv den korte arbejdstid, men er tvunget til det via de såkaldte “nul-timers-kontrakter”. Kontrakterne giver et ansættelsesforhold - uden et fast timetal.
“Nul-timers-kontrakterne” benyttes oftest af arbejdsgiverne, der søger fleksibel arbejdskraft. For den ansatte betyder det, at man reelt ikke ved, hvor meget arbejde, man har.
Globaliseringen har sendt bølger af platformsarbejde ind over Danmark. Først var der Uber - en amerikansk-baseret transportvirksomhed med hovedsæde i San Francisco. Uber er mest kendt for sin internetbaserede tjeneste til bestilling og betaling af transportydelser, der af firmaet selv beskrives som værende beregnet til at være et værktøj til koordinering af samkørsel, men som også er omtalt som bagmandsvirksomhed for pirattaxikørsel.
Et andet eksempel er Wolt, der er en take-away-app med mulighed for udbringning af måltider fra restauranter og andre madudbydere.
3) Mere arbejde hjemmefra, forstærket af corona
Hjemmearbejde er kommet for at blive. Allerede inden coronapandemien brød ud, og Mette Frederiksen med nedlukningen sendte en stor del af danskerne på hjemmearbejde, var det blevet almindeligt at arbejde fra hjemmekontor, dagligstue eller køkkenbord.
Men efter corona er hjemmearbejde blevet så attraktivt, at det ligefrem nævnes i visse jobannoncer. Og for en lille virksomhed i Aalborg fungerede hjemmearbejde så godt, at de nu skal arbejde hjemmefra permanent. Virksomheden har simpelthen lukket sit kontor.
Fordele og ulemper ved hjemmearbejde diskuteres løbende.
Hvor der tidligere var fokus på, om medarbejderne er tilstrækkeligt effektive, når de arbejder hjemme, er fokus nu flyttet til arbejdsglæde og fællesskab. For koster hjemmearbejde på vigtig videndeling, samarbejde og sociale relationer?
Der er argumenter for og imod, men de fleste mener, at hjemmearbejde vinder større indpas i vores arbejdsliv.
Kilde: Stine Rasmussen, ph.d. og lektor, Institut for Politik og Samfund, AAU
