Betina var tæt på at droppe jobbet som folkeskolelærer

Betina Hollen Tofting husker stadig den aften, hvor hun var allertættest på at droppe jobbet som folkeskolelærer. Hun skulle i gang med at vurdere eleverne i sin 8. klasse.

Det var Betinas opgave at veje og måle hver enkelt - og bagefter fortælle dem, om de var parate til at gå videre ad uddannelsesvejen.

I forvejen havde Betina Hollen Tofting haft det svært med at se på de af eleverne, der var særdeles pressede, når de skulle gennemføre nationale tests.

Uddannelsesparathedsvurderingen og nationale tests var redskaber, der - sammen med mange andre ændringer - blev indført med folkeskolereformen i 2014.

Da loven trådte i kraft, fik eleverne eksempelvis også mange flere timer.

De små elever skulle være på skolen 30 timer om ugen, og Betina kunne se mange af børnene være ved at falde fra hinanden af træthed.

Altsammen frarøvede Betina noget af arbejdsglæden.

Hun synes ikke, at man lagde tilstrækkelig vægt på at se børnene som hele mennesker.

Hun synes, børn skal uddannes og dannes til livet.

De skal ikke bare uddannes som en ressource for samfundet.

Betina Hollen Tofting synes hverken, at børn skal udsættes for standardiserede tests - eller have en vurdering af, hvorvidt de er parate til at blive uddannet eller ej.

- Jeg sad der og skulle vurdere, om de var klar til uddannelse både fagligt, socialt og personligt. Samme år havde de været udsat for et hav af nationale test, siger Betina Hollen Tofting og tilføjer:

- Jeg bryder mig ikke om, at vi skal stemple børnene på den måde. Det gør noget ved dem.

Allerede da folkeskolereformen trådte i kraft for syv år siden, var hun skeptisk.

Ikke bare på vegne af børnene, men hun blev også selv udfordret i sin vante måde at arbejde på. Nu stod der i lærernes arbejdstidslov, at lærerne skulle være på skolen i alle arbejdstimer, og det betød, at Betinas fleksibilitet forsvandt.

- Jeg følte ikke, jeg kunne levere den samme kvalitet i undervisningen, som jeg kunne før, siger hun.

Betina Hollen Tofting mener, at hun før brugte mere tid på sit arbejde - netop på grund af fleksibiliteten.

- Jeg lavede meget af min forberedelse om aftenen, når mine egne børn var lagt i seng. Jeg stoppede først, når jeg var tilfreds. Efter reformen skulle jeg derimod stoppe, når tiden var gået, selvom jeg måske ikke var ordentligt forberedt til nogle af timerne, siger Betina Hollen Tofting og tilføjer:

- Det var virkelig hårdt at gå på kompromis.

Hun gjorde ikke alvor af at skifte branche - men kunne se mange af sine lærerkolleger gøre det.

Når Betina Hollen Tofting blev ved sin læst, skyldes det først og fremmest, at lærergerningen er et kald for hende.

- Jeg har villet være lærer lige siden, jeg gik i folkeskolen. Det er det, jeg brænder for, og jeg er ikke sikker på, at jeg kunne komme til at brænde for noget andet, siger Betina Hollen Tofting, der blev uddannet i 2002.

Også hendes idealisme og ansvarsfølelse har spillet ind.

- Folkeskolen er den allervigtigste institution, vi har i Danmark. Det er så vigtigt at give børnene et godt fundament at stå på for resten af livet, siger hun.

Betina Hollen Tofting har langt hen ad vejen “overlevet” ved at bruge sin ytringsfrihed.

Hun har luftet sin utilfredshed i den offentlige debat - og som kredsstyrelsesmedlem i Midtvendsyssel Lærerkreds har hun forsøgt at påvirke udviklingen af fagpolitisk vej.

- Jeg står på børnenes side, og jeg har forsøgt at kæmpe nogle kampe for at ændre på tingene. Det har hjulpet på min frustration, at jeg har kunnet handle, siger Betina.

Desuden har hun sat sin lid til, at “vinden på et tidspunkt begyndte at blæse en anden vej”. Den strategi ser ud til at bære frugt.

- På nogle områder er der lagt større frihed ud til de enkelte kommuner og skoler. Det betyder, at vi i højere grad har mulighed for at tilpasse efter skolens og dermed børnenes behov. Det betyder alverden, siger Betina Hollen Tofting.