Uge 48: Her er de nyeste rokader i nordjyske virksomheder
Vigeur giver hver uge et overblik over udskiftningerne i bestyrelseslokaler og på direktionsgange hos de nordjyske virksomheder.
Ny mand i spidsen for håndboldklub
Eh Aalborg Aps, der er selskabet bag håndboldholdet af sammen navn, har skiftet ud i ledelsen.
Simon Aagaard Poulsen er ny administrerende direktør for håndboldklubben. Han overtager sædet efter Anita Vivi Lilholt, der har haft posten siden juli 2023.
"Jeg smækker på ingen måde med døren, men bestyrelsens tanker peger ikke helt i den samme retning som mine. Derfor synes jeg, det var relativt nemt for mig at sige, at det så er en anden, der skal køre det videre, siger EH Aalborgs nu forhenværende direktør til Nordjyske.
Det er ikke en ukendt mand, der fremover skal være i spidsen for selskabet. Simon Aagaard Poulsen har siden 2018 været medlem af bestyrelsen.
I mange år har erfaring fra sportens verden som konsulent i DGI Nordjylland, mens han siden 1986 har været med til at drive håndboldturneringen Dronninglund Cup.
Tidligere Danfoss-medlem kommer med i nordjysk bestyrelse
Royal Fish Denmark A/S får ny mand i bestyrelsen.
Per Aalbæk skal fremover være med, når der skal tages beslutninger hos leverandøren af fersk fisk.
Thisted-virksomheden havde i seneste regnskab en bruttofortjeneste - omsætning fratrukket de direkte omkostninger - på 9,7 millioner kroner.
Det resultarerede i en bundlinje på 147.000 kroner.
Da Danfoss A/S blev stiftet i 1961, var det med Per Aalbæk i bestyrelsen. Den post bestred han knap 30 år, inden han trådte ud i 1990.
Udskiftning i IT-bestyrelse
JCD A/S har skiftet ud i bestyrelsen.
Rikke Thue Gregersen er af medarbejderne blev valgt til at indtræde i bestyrelsen. Hun afløser Michael Kjærsgaard Nielsen, der ligeledes var medarbejdervalgt.
Rikke Thue Gregersen har arbejdet snart fem år hos JCD.
I samme ombæring forlader Lars Ib bestyrelsen, som han har siddet i siden 2019.
Han har solid erfaring i ledelsen, da han grundlagde Business Institut Denmark for mere end 30 år siden, og som han i dag fortsat er rektor for.
Milliardforetagende skifter ud i den danske bestyrelse
Wärtsilä Danmark A/S skifter ud i bestyrelsen.
Magdalena Marina Granö er kommet med, mens Thomas Heldarskard-Winnerskjold er trådt ud af bestyrelsen.
Det nye bestyrelsesmedlem har titlen som direktør for projekter og levering hos det finske moderselskab, hvor hun har arbejdet i snart 12 år.
Wärtsilä Danmark A/S sælger og servicerer motorer til maritime faretøjer.
I 2023 havde den danske afdeling et overskud på 29 millioner kroner.
Samme år havde hele koncernen, der opererer i 79 lande, en omsætning på seks milliarder euro (Knap 45 milliarder danske kroner).
Alle oplysninger stammer fra CVR-registret.
Der kan være forsinkelser, da der i nogle tilfælde kan gå tid, før oplysningerne bliver registreret i CVR.
Denne artikel tager afsæt i de rokader, der er registreret fra 23. november til og med 29. november 2024.