Da JCD skulle overtages af en kapitalfond, gik medarbejderne sammen og købte virksomheden

Tilbage i 2018 gik det godt for i IT-huset på Systemvej, hvor virksomheden JCD holder til. 

Så godt, at flere kapitalfonde stod på lur for at opkøbe virksomheden. 

Hovedparten af virksomheden var dengang ejet af Dansk Carter, der stod parat til at sælge, men medarbejderne ville det anderledes. 

"Det var egentlig alene af den grund, at vi syntes, at det stadig først og fremmest skulle være sjovt at gå på arbejde. Det kan det godt med en kapitalfond, men vi var mere interesserede i selv at bestemme fuldt ud," siger Per Kristoffersen, direktør i JCD.  

I stedet for en kapitalfond som ejer, blev det i stedet 38 medarbejdere, der købte aktiemajoriteten i Aalborg-virksomheden.

“Vi frygtede, at vi vil blive meget hårdt styret. Og så var vi bange for, at man ville splitte vores koncept, hvor flere afdelinger arbejder tæt sammen.”

I dag ejer 23 medarbejdere fortsat virksomheden, der siden overtagelsen har været med på en vækstrejse. 

JCD A/S er en it-konsulentvirksomhed, hvor 75 it-specialister hjælper kunder med at finde løsninger med it-systemer.

I 2018 havde virksomheden en omsætning på 65 millioner kroner og et årsresultat på 1,5 millioner kroner. 

I det seneste regnskab leverede JCD et årsresultat på 3,4 millioner kroner, mens omsætningen var steget til 84,4 millioner kroner. 

Ifølge virksomheden aktieoverenskomst skal minimum 25 procent af overskuddet udloddes som udbytte til aktionærerne. 

Sidste år udloddede virksomheden dog 50 procent af overskuddet i udbytte. 

"Det betyder bare noget for medarbejderne, og vi har en god egenkapital, så vi kan tillade os at gøre det," siger direktøren. 

For at blive aktionær skal medarbejderen have arbejdet mindst to år i virksomheden. Minimumbeløbet er 25.000 kroner. 

Tiltaget var oprindeligt også tænkt som en strategi til at rekruttere og ikke mindst fastholde medarbejdere.

Og selvom Per Kristoffersen fortsat tænker, at det er en god fastholdelsesstrategi, må han konstatere, at nogle medarbejdere fortsat skifter arbejde, selvom de er aktionærer. 

"Vi er ramt af, at der er rift om medarbejdere, så det har også været svært at holde på aktionærerne. Medarbejderaktier er en god fastholdelse, men det er ikke afgørende for medarbejdere, der gerne vil prøve noget andet, viser vores erfaring," siger direktøren. 

Særligt er det den yngre del af medarbejderstaben, der er svære at få med i aktionærgruppen, konstaterer Per Kristoffersen. 

"Der er mange unge, der står over for huskøb, familieudvidelse og andre ting, som pengene skal bruges til, og så bruger man nok ikke lige 25.000 kroner på en virksomhed." 

Aktionærerne mødes to gange om året for at drøfte virksomhedens udvikling. Her kan alle komme med deres syn på, hvordan forretningen kan optimeres. 

Fra starten var det vigtigt for både medarbejderne og ledelsen, at det ikke kun skulle være chefer og direktører, der blev en del af ledelsen. 

Medarbejderne på gulvet skulle også købe sig ind. 

Og selvom det egentlig er medarbejderne, der styrer den butik, som Per Kristoffersen står i spidsen for, går han ikke og kigger sig over skulderen hele tiden. 

"Der er stadig kun en direktør, der tager beslutningerne, og det var en præmis fra starten," siger direktøren, inden han fortsætter:

“Mit bedste råd til andre virksomheder, der vil prøve det, er , at det ikke skal være 23 direktører, der har en holdning til alt. Så kan man ikke styre noget. Der skal stadig være et hierarki, selvom medarbejderne er medejere. Man får ikke lederansvar til trods for, at man er aktionær.”

Ifølge direktøren er ordningen med til at bakke op om, at alle medarbejdere træffer de bedste beslutninger for virksomheden, fordi de i sidste ende ved, at det kommer dem selv direkte til gode. 

"Hvis det er en aktionær, der er den sidste, der forlader kontoret, så ved jeg, at lyset bliver slukket. Så sparer vi nemlig på strømmen," griner han.