Må døden blive et iværksættereventyr? Ja, mener Joakim Skak

Han er velklædt, storsmilende, og næven er knyttet triumferende.

På LinkedIn-fotoet ligner han arketypen på en deltager i Løvens Hule, men Joakim Skak sælger ikke komfortabelt herretøj, hvide sneakers eller budgetvenlige armbåndsure.

Han arbejder med døden – og da han tager billedet, har den nyeste begravelsesbutik i Frederikshavn lige fået sin første henvendelse fra en pårørende.

Som direktør og medejer af syv begravelsesbutikker i Min Afsked balancerer Joakim Skak på en knivsæg, når han gerne vil markedsføre sig selv og sin forretning – med mere kreativitet og transparens, end branchen er kendt for.

“Jeg tænkte også meget over det, inden jeg lagde dét billede på LinkedIn,” siger han og ser ud til at mene det.

For må man overhovedet juble over en henvendelse, når en ny kunde betyder et nyt dødsfald og nye pårørende i dyb sorg?

Det mener 27-årige Joakim Skak, som selv kender følelsen af altoverskyggende sorg.

Joakim Skak skulle egentlig have mødtes med sine brødre i Jomfru Ane Gade den nat i 2013 – men han var lige kommet hjem fra studietur med handelsskolen og trængte mest af alt til at sove ud.

Derfor hoppede han af den taxa, som vennerne havde prajet, traskede hjemad igen og sagde til sig selv, at de jo alle sammen kunne mødes i byen en anden god gang.

Næste morgen blev Joakim Skak vækket med beskeden om, at hans syv år ældre storebror havde taget sit eget liv.

Kristian, som havde masser af venner, en sød kæreste og en lovende karriere foran sig.

Det er snart 10 år siden, men når Joakim Skak i dag sidder i sin begravelsesbutik på Vesterbro i Aalborg, er det stadig de samme spørgsmål, der rumsterer:

Hvorfor tog jeg ikke bare med i byen? Kunne natten ikke være endt anderledes, hvis jeg havde mødtes med ham? Var der noget, jeg kunne have gjort?

“Jeg lærer aldrig at acceptere det,” siger han med en afklaret stemme. ”Men jeg har lært at leve med det.”

Det samme har brødrenes mor, der egentlig har en baggrund i sundhedsvæsenet, men som i 2017 fik mulighed for at leje en begravelsesbutik i Nørresundby. Og så blev Else Mikkelsen pludselig bedemand.

Næppe en karriere, de fleste ville forfølge, bare fordi muligheden byder sig. Men for en mor, der har oplevet at miste en søn – og som ikke følte sig helt grebet af den bedemand, der hjalp med at begrave Kristian – var det et naturligt skridt for Else Mikkelsen.

For hende er det terapeutisk at bruge sine egne erfaringer til at hjælpe andre mennesker i sorg.

Efter Kristians død brugte Joakim Skak et ekstra år på at gennemføre handelsskolen, inden han begyndte at jagte sin iværksætterdrøm i forskellige startups.

I 2017 var han blandt andet med til at stifte MinRecept, der leverede receptpligtig medicin på abonnementsbasis – det samme år som hans mor præsenterede sin nye karriere som selvstændig bedemand.

“Jeg kunne slet ikke forstå det. Jeg syntes, vi havde haft nok død og sorg inde på livet, og jeg var bange for, det hele skulle minde hende om Kristian. Men jeg glemte jo, at hun havde set masser af døde, da hun arbejdede som sygeplejerske.”

For Joakim Skak ændrede det sig, da han så, hvor meget det løftede hans mor at hjælpe andre mennesker – og han kunne heller ikke dy sig for at give hende et par gode råd til salg og marketing.

Men det var ikke ligefrem planen, at du skulle træde ind i forretningen?

“Nej, aldrig i livet,” siger han og griner.

Det kom sig af en investor, der gerne ville hjælpe Else Mikkelsen med at udvide Min Afsked med nye butikker – men med den betingelse, at Joakim også skulle træde ind i forretningen.

Investoren er Anders Bjergegaard, der er medejer og direktør i tandlægekæden Godt Smil, og samme rolle havde han tiltænkt Joakim Skak i Min Afsked.

“Der skulle knald på, hvis Anders skulle være med, og han havde virkelig mange ambitioner på vores vegne. Dén var mor med på, og så kom det heldigvis også på et tidspunkt, hvor jeg var klar til at kaste mig over noget nyt.”

Joakim Skak har haft over to år til at vænne sig til tanken, men han får det stadig mærkeligt, når folk spørger, hvad han arbejder med.

“Jeg kan jo godt høre, hvordan det lyder, at jeg er 27 år og har en begravelsesforretning med min mor. Og det næste spørgsmål er altid, om jeg så er bedemand.”

Han skutter sig i kontorstolen og er åbenlyst mere tilpas bag computerskærmene, hvor hans spidskompetencer kommer i spil.

Det er her, Joakim Skak laver LinkedIn-opslag med en triumferende knytnæve – og med en afstemning, når han gerne vil undersøge, om folk ville have lyst til at købe almindelige blomsterbuketter i en begravelsesbutik.

For at lokke nye mennesker ind i de lyse butikker og for at puste til de skyer, der alligevel kan hænge over dem.

Den 27-årige direktør sidder også ved skrivebordet og forhandler nye aftaler hjem for butikslokaler og produkter, og han har indført prismatch på begravelser, ligesom visse elektronikgiganter gør med deres produkter.

Hvis afdøde har pårørende i udlandet, der gerne vil følge en begravelse digitalt, hjælper Joakim Skak med at arrangere livestreaming – og han har koordineret videoproduktioner med blandt andre Rasmus Brohave, der viser, hvordan det rent faktisk er at arbejde som bedemand.

Og så sikrer han den slags medieomtale, der foregår lige nu.

Med tiden er de nysgerrige spørgsmål derfor også begyndt at have en anden karakter.

“Der er flere og flere, der begynder at spørge, hvordan det går med forretningen, og som siger, at vi har gang i noget vildt. Så taler vi om det på samme måde, som hvis det havde været en hvilken som helst anden virksomhed.”

“Det kan jeg godt lide,” siger direktøren og smiler over til sin kontormakker.

En begravelsesbutik virker måske ikke som de oplagte rammer for et kontorfællesskab – men over for Joakim Skak sidder Daniel Quistorff, der er en gammel ven af familien.

Han er webudvikler og har lejet sig ind på kontorpladsen i den lyse butik på Vesterbro. Med de bløde loungemøbler, den spruttende kaffemaskine og de venskabelige grin er det da også kun urnerne bag Joakim Skak, som røber, at vi befinder os i en begravelsesbutik.

Og hvor meget griner man så, når man arbejder med døden?

“Lige så meget som på alle mulige andre arbejdspladser,” vurderer Joakim Skak.

“Selvfølgelig ikke, når der er pårørende i butikken. Og hvis nogen dør alt for tidligt eller i en ulykke, så bliver vi også påvirkede af det.”

Men for Min Afsked er det en forudsætning for at kunne betale husleje i de nu syv butikker, at der også tikker nye dødsfald ind i systemet.

“Vi kan ikke ændre på, at personen er død, men vi kan støtte de pårørende så meget som overhovedet muligt. Det tror jeg, vi er gode til, fordi vi selv har stået i en ubegribelig svær situation.”

Sidste år leverede Min Afsked sit første beskedne overskud, og ifølge Joakim Skak bliver det ikke med en ubehagelig bismag, hvis familien en dag kan skåle over endnu bedre resultater.

“Det betyder jo, at der er flere mennesker, vi har hjulpet. Og Kristian var også selv iværksætter, så jeg er ret sikker på, at han ville sidde deroppe og skåle med os.”

Hvad gør det ved dig, når vi taler om Kristian i dag?

“Jeg blev faktisk mere ramt af det, end jeg plejer at gøre,” siger Joakim Skak og rømmer sig lidt.

“Folk plejer at spørge til, hvad der skete med ham. Ikke hvor jeg var henne, og hvad det har gjort ved mit liv. Men det er stadig godt at tale om.”

Ligesom Joakim Skak og ikke mindst Else Mikkelsen gør sig umage med at tale med de pårørende, som kommer til dem.



Else Mikkelsen har tidligere gæstet Fordomsfredag på Vigeur. Se med i videoartiklen, hvor hun forholder sig til fordomme om bedemandsbranchen: