Danmarks rigeste tjener penge igen, blokaderamt flyselskab mangler piloter, og de største kommuner kommer selv med spareplan
Godmorgen - og velkommen til dagens kaffebrief.
Hvilket råd vil du give denne ambitiøse læser?
Læseren har sendt sit dilemma til Vigeur, fordi han er rigtig glad for sine arbejdsopgaver og kollegaer. Men han er også ambitiøs efter at udvikle sig og få mere ansvar.
”På min arbejdsplads er der bare ikke noget sted, jeg kan blive forfremmet til. Jeg sidder allerede i den stilling, hvor mine kompetencer kommer mest til deres ret. Og der er ikke andre specialister, jeg kan lære af.”
Så hvordan sikrer læseren, at han bliver ved med at udvikle sig og får udlevet sine ambitioner? Er han nødt til at skifte job?
Det har vi spurgt en tidligere jægersoldat, en erhvervsdirektør og en fremtidsforsker om.
"Lederskab er ikke en position – det er en adfærd," siger Lars Møller, som kommer med en klar opfordring.
Mette Bugge foreslår også læseren at gøre noget modigt.
Og Jane Hovgaard mener, at læseren sidder på noget, som er totalt undervurderet.
Danmarks rigeste mand har vendt skuden og tjener igen penge
Den danske milliardær Niels Louis-Hansen ser ud til at have vendt skuden i sit personlige selskab N.P. Louis-Hansen ApS.
Det skriver Finans.
I 2021/2022 led virksomheden et historisk tab på over ni milliarder kroner. Det er det største tab i nyere tid.
Nu viser et nyt regnskab, at den danske erhvervsmand igen tjener penge.
Udover at eje andele i sundhedsvirksomheden Coloplast, som Niels Louis-Hansens far grundlagde i 1957, ejer han også en mindre del af medicinalvirksomheden Ambu og flere centralt beliggende erhvervsejendomme i London.
Det har sikret Coloplast-milliardæren et overskud på 272,9 millioner kroner efter skat i 2022/2023.
Niels Louis-Hansens råder nu investeringsejendomme for i alt 1,1 milliard kroner.
Det er en fremgang på knap 390 millioner kroner sammenholdt med samme periode året inden.
Ifølge Bloomberg er Niels Louis-Hansen Danmarks rigeste enkeltperson med en anslået formue på 6,36 milliarder dollar. Det svarer til voer 44 milliarder danske kroner.
Nordjysk flyselskab mangler piloter, men er ramt af blokade på grund af overenskomst-bøvl
Det nordjyske flyselskab North Flying får rigeligt med henvendelser fra forretningsrejsende, der vil købe en flyrejse, men flyselskabet mangler piloter.
Det skriver Nordjyske.
North Flying, der har base i Aalborg Lufthavn, er i konflikt med piloter, der er medlemmer af fagforeningen FPU.
Konflikten startede i august, da overenskomstforhandlingerne mellem parterne endte med en strejke blandt piloterne.
Det fik dog ikke parterne tilbage til forhandlingsbordet. Ni piloter stod nu uden job, og North Flying fortalte, at de ikke vil have dem ind i selskabet igen.
Det fik fagforeningen til at blokere virksomheden.
Fire af de ni piloter er uden om overenskomsten blevet genansat hos North Flying. De fire piloter har dermed brudt blokaden.
Det betød, at bestyrelsen i FPU ekskluderede dem for illoyalitet.
“Det er sørgeligt for begge parter. Men vi kunne ikke imødekomme deres lønkrav,” siger Jesper Kragelund, salgsdirektør i North Flying.
Landets seks største kommuner kommer med usædvanlig spareplan
Landets seks største kommuner er - uden om Kommunernes Landsforening - kommet med en spareplan til regeringen, der kan sikre en milliardbesparelse.
Det skriver Politiken.
Det er ikke hver dag, at landets kommuner selv peger på områder, hvor staten kan trække penge ud af kommunernes budget.
“Normalt er budskabet fra kommunerne, at staten skal sende flere penge, så det her er nok første gang, vi oplever, at kommunerne kommer til staten og siger: Vi kan faktisk godt finde 1 milliard på et område, som vi har ansvaret for,” siger Jens-Kristian Lütken (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune.
Det er de politisk ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers, som står bag udspillet. Samarbejdet kalder de 6-byerne.
De foreslår blandt andet en total ophævelse af de betydelige krav, der i dag bliver stillet til omfanget af samtaler og tilbud til ledige.
Desuden bør seniorjobordningen nedlægges en gang for alle, så kommunerne ikke længere er forpligtede til at finde arbejde til de lønmodtagere, der er berettigede til efterløn, men som bliver ledige de sidste år, inden de når efterlønsalderen.
Men regeringen har nu skrottet planerne om at droppe seniorjobordningen. Det fremgår af regeringens 2030-plan, der blev fremlagt tirsdag.
