Kaffebrief

Rekord-udbytte, Vestas-strejke og vindmøller i kø

... klædt på til smalltalk med substans.

Godmorgen - og velkommen til onsdagens kaffebrief.

’’Noget af det vigtigste i god barselshåndtering er en grundig forventningsafstemning mellem arbejdsplads, leder og medarbejder. Derfor er det afgørende, at man kan og tør sætte ord på sine behov.’’

Sådan siger Natalia Rogaczewska, der er stifter af Værdbar, hvor hun rådgiver om strategisk håndtering af barsel.

Hun mener, at tiden efter barsel for mange er en kamp for at finde balancen i et liv, man kan komme til at føle sig fanget i, hvis ikke man tager ansvar for sin nye livssituation.

’’Når man begynder at arbejde igen efter barsel, går man igennem en transition. Man går fra at kunne fokusere på én af de primære dele af ens identitet, nemlig forældreskabet, til at skulle forene to primære dele af ens af ens identitet; nemlig forældreskab og rollen som arbejdende forælder.’’

De følgende år kommer derfor ofte med en konstant tilsidesættelse af egne behov. Pligten flytter ind, parforholdet lider og de store spørgsmål fylder i hovedet: Hvad vil jeg med mit liv? Hvad er vigtigt for os som familie? Hvad gør mig glad? Er jeg den forælder, som jeg ønsker at være?

Aktionærer får udbetalt rekordstort udbytte

3.900 milliarder kroner.

Så mange penge fik globale aktionærer udbetalt i udbytte for deres aktier i andet kvartal.

Det skriver Ritzau.

Udbyttet kommer fra de 1.200 største børsnoterede selskaber.

Beløbet er rekordhøjt og er steget med 4,9 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Den schweiziske fødevareproducent Nestlé er den virksomhed, der udbetalte flest penge i udbytte, efterfulgt af den britiske bank HSBC og den tyske bilproducent Mercedes-Benz.

Derudover har bankernes stigende indtjening også haft stor indflydelse på udbyttebetalingen.

På grund af voksende renter har de haft en bedre dækningsgrad, og i det seneste kvartal stod bankerne for omkring halvdelen af væksten i udbyttebetalingen.

Udbytteudbetalingen slog også rekord i første kvartal ifølge en opgørelse fra Janus Henderson. Da lød beløbet på 326,7 milliarder dollar - eller 2258 milliarder kroner.

Vestas-ansatte strejker efter utilfredshed med lønforhandlinger

Den danske vindmøllegigant Vestas blev tirsdag ramt af strejke.

Det skriver BT.

Medarbejdere fra flere af vindmølleproducentens fabrikker gik hjem fra arbejde.

Det drejer sig om fabrikkerne i Nakskov, Randers, Ringkøbing, Videbæk og Lindø, hvor nogle af de timelønnede produktionsansatte nedlagde arbejdet.

Strejken kommer, da nogle af de timelønnede produktionsmedarbejdere er utilfredse med igangværende lønforhandlinger.

“Vi er ærgerlige over, at vi ikke kan nå til enighed, da vi mener, at vi i vores tilbud både har taget hensyn til de timelønnede produktionsmedarbejdere i Vestas uden at gå på kompromis med Vestas’ økonomiske situation,” sigerVestas PR-chef Claes Lautrup Cunliffe til BT.

Produktionen blev ramt som følge af strejken, men den gik ikke helt i stå.

1.000 vindmøller i kø for at blive sat op

Flere vindmøller venter blot på at blive sagsbehandlet i landets kommuner, inden de kan blive sat op.

I alt er omkring 1.000 nye vindmøller klar til behandling eller ved at blive planlagt i kommunen, men branchen klager over en lang ventetid.

Det viser en opgørelse fra brancheorganisationen Green Power Denmark ifølge erhvervsmediet Finans.

Opgørelsen baserer sig på tilbagemeldinger fra danske projektudviklere og kommuner.

Det er blandt andet borgermodstand, klagenævnsafgørelser og lange sagsbehandlingstider, som står i vejen for at få sat vindmøllerne op.

Det ærgrer Kristian Jensen, direktør for Green Hub Denmark.

"Opgørelsen peger på et tydeligt problem med, at vi ikke får skubbet tilladelserne igennem i kommunerne, så mine medlemmer kan få sat endnu flere vindmøller og solceller op," siger han til Ritzau.

"Nu har vi talt sammen for vindmøllerne, og der ligger faktisk ansøgninger nok til at fordoble kapaciteten til at lave CO2-fri strøm. Det kommer bare ikke igennem i det kommunale system."

Ifølge Green Power Denmark ser det i hele 2023 ud til, at der kun vil blive opstillet et landvindsprojekt på 11 møller.