Tilbage fra barsel? Her er samtalen, du skal tage med din chef

''Jeg kan ikke arbejde til klokken 17 hver dag, som jeg kunne før, men det betyder ikke, at jeg er mindre ambitiøs inden for den nye ramme, som jeg må tilrettelægge mit arbejdsliv efter. Jeg har selv nogle ideer til, hvordan vi kan få det til at gå op, men jeg vil meget gerne høre dine tanker først. Kan vi tage en samtale om det i næste uge?''

Jeg kan ikke få mig selv til at sige ordene til min leder, selvom jeg ville ønske, at jeg kunne.

Jeg er kommet tilbage efter 10 måneder på barsel, og føler mig mest af alt til besvær. Fordi jeg lige skal ind i det hele igen. Og fordi jeg nu har andre behov, der skal tages hensyn til.

Men ifølge Natalia Rogaczewska, der er stifter af VÆRDBAR, hvor hun rådgiver om strategisk håndtering af barsel, bør jeg sige sådan til min chef.

For det vil gavne min transition fra at være på barsel til at være en arbejdende forælder, som hun kalder det.

Men selvom jeg kan mærke, at jeg har behov for den forandring, så har jeg ikke lyst til at indrømme det.  Mest over for mig selv.

For jeg vil jo gerne være, som jeg var, før jeg gik på barsel. Men samtidig vil jeg også gerne kunne hente min datter inden klokken 16, så vi har et par gode timer, inden hun skal puttes.

Bekymringerne og dilemmaerne får allerede min hjerne til at koge. Og jeg er kun én måned inde i mit nye (arbejds)liv. Så hvordan skal jeg holde de næste 18 år ud?

Den frustration formulerede jeg i et opslag på LinkedIn forleden. Og imens andre forældre i samme situation fortalte om deres erfaringer og bekymringer, var der også en kommentar, der skilte sig ud.

Den var fra Natalia, der netop har udgivet bogen Barsel på Bundlinjen – styrk ligestilling og konkurrenceevne med bedre barselshåndtering.

Hendes kommentar var, at jeg ikke skal tilbage til det jeg var før barsel, men at jeg skal noget nyt qua det nye sted, jeg er i livet. Og at det jeg er efter min barsel, ikke er mindre værd end det jeg var før.

Kommentaren har siddet i mig lige siden. Men det er også lidt svært at tro på, hvad hun siger, når jeg igen er nødt til at smutte 15.30, eller gaber hele tiden, fordi jeg har sovet elendigt.

Så føler jeg mig mest bare til besvær.

Derfor bestemte jeg mig for at læse Natalias bog og efterfølgende tage en snak med hende om, hvad hun mente med den kommentar.

For jeg har ikke lyst til, at jeg de næste mange år skal være tynget af den her ubalance i mit liv, hvor jeg konstant føler mig utilstrækkelig. I moderskabet og i arbejdslivet.

Den følelse er helt normal, forsikrer Natalia mig om. Desværre, tilføjer hun så.

''Fortællingen om, at barsel er dårligt for karrieren, er meget stærk. At barsel skulle skabe værdi for en arbejdsgiver, er derfor en fjern tanke for de fleste,'' siger hun.

Mange kvinder oplever derfor at være ”bagud på point” når de vender tilbage til arbejdet efter en barsel.

Men fortællingen er langt fra sandheden, forklarer Natalia.

Både international forskning og hendes egne undersøgelser af knapt 300 barselsforløb, hun også præsenterer i bogen, viser et andet billede. Nemlig, at man udvikler værdifulde, personlige kompetencer under en barsel.

Det er dét budskab, Natalia arbejder for at få ud.

Og mens vi taler, genkender jeg det, hun siger. At moderskabet har udvidet min identitet og mit perspektiv. For fagligt føler jeg mig ikke slået tilbage, nærmere tværtimod. Og det er faktisk kommet bag på mig.

Så hvordan får jeg skabt en bedre balance i alt det andet?

Natalia pointerer, at den gode opstart efter barsel først og fremmest kræver en indsats fra arbejdspladsen og nærmeste leder. Men som medarbejder har man også et ansvar:

''Noget af det vigtigste i god barselshåndtering er en grundig forventningsafstemning mellem arbejdsplads, leder og medarbejder. Derfor er det afgørende, at man kan og tør sætte ord på sine behov.''

Derfor mener hun, at man hurtigst muligt skal identificere sine værdier, der for mange ændrer sig eller bliver mere tydeligere under en barsel.

''Når vi kender vores værdier, har vi nemmere ved at mærke og leve efter dem. Jo mere vi lever efter vores værdier, jo mindre splittede føler vi os mellem arbejde og børn,'' siger hun og fortsætter:

''Vi skal anerkende den udvikling, vi har været igennem, og acceptere et nyt ståsted. Ellers bliver vi ved med at sammenligne os selv med tiden før barsel, og det skaber en indre splittelse og et stort forventningspres.''

Forventningerne kan komme mange steder fra. De kan eksempelvis komme fra vores nære relationer, vores chef eller kollegaer, men de kan også komme inde fra os selv.

Natalia forklarer, at når man kommer tilbage fra barsel, handler det derfor om at afstemme forventninger mellem det, hun kalder det ydre miljø, og det hun kalder det indre miljø.

I det ydre miljø findes eksempelvis:

Din leders og arbejdspladsens værdier

Din leders forventninger

Arbejdstiderne på dit arbejde

Hvad andre tænker om dig

Dit barns sygedage

Institutionernes lukketid

I det indre miljø findes eksempelvis:

Dine værdier

Dine regler

Dine egne forventninger

Dine egne antagelser

Dine egne grænser

Som medarbejder har man størst kontrol over sit indre miljø, mens arbejdsplads og leder har størst kontrol over det ydre miljø.

''Hvis du i dialogen med din leder tager udgangspunkt i dit indre miljø, tager du ansvar for at opretholde en sund balance i forhold til de værdier, mål og ambitioner, du har. På den måde skabes de bedste betingelser for god sparring og forventningsafstemning. For det er kun dig, der ved, hvad der er vigtigt for dig, hvad dine ambitioner er i det nye set-up, og hvad der er muligt for dig,'' siger Natalia.

Det er derfor, hun opfordrer mig til at tage en snak med min leder. Jeg skal tage styringen ved at fortælle, hvad jeg har behov for. Men også, hvilke ambitioner jeg stadig har, og hvordan jeg selv ser, at de vil kunne indfries.

Og så er det altså op til ham at tilpasse det ydre miljø, så vi sammen opnår et nyt match, en ny forventningsafstemning, der inden for en acceptabel ramme for os begge kan danne baggrund for mit videre (arbejds)liv.

''Barsel skal aldrig have negative konsekvenser, hverken i forhold til karrieremuligheder eller løn. Men det kræver, at man bliver klar over, hvad man kan og vil i den nye livssituation, og hvad man har behov for fra sin arbejdsplads for at lykkes med det - og så få kommunikeret det ud. Det starter med en samtale,'' siger Natalia.