Video

1:1 med Rikke Nielsen: “Landstræneren gav mig mit livs bedste karriereråd”

Rikke Nielsen har taget plads i den varme stol til en 1:1-samtale om anerkendelse, sine svage sider og det afgørende karriereråd, som Jan Pytlick har givet hende.

Hun har vundet EM-sølv med håndboldlandsholdet, været sygeplejerske i psykiatrien, og så har Rikke Nielsen stiftet LykkeLiga, der tæller over 80 håndboldklubber for børn med udviklingshandicap.

Hvordan det går lige nu, kan du høre, når Rikke Nielsen gæster Vigeurs nye videoformat, 1:1.

Her holder vi 1:1-samtaler om trivsel, resultater og udvikling – med en række nordjyske profiler, som ellers sjældent bliver inviteret ind til sådan en samtale. Måske fordi de har et atypisk arbejde, eller fordi de selv sidder øverst i organisationen.

Om Rikke Nielsen

45 år og bosat i Aalborg med sin mand og parrets tre døtre.Rikke Nielsen har som professionel håndboldspiller spillet i klubber som HC Leipzig og Aalborg DH, ligesom hun med det danske landshold har vundet EM-sølv i 2004.Hun uddannede sig til sygeplejerske under sin håndboldkarriere og har siden arbejdet fem år i psykiatrien i Region Nordjylland.Inspireret af sin datter Magda stiftede Rikke Nielsen i 2017 LykkeLiga, som er en håndboldliga for børn med udviklingshandicap. LykkeLiga tæller lige nu over 1.200 spillere fordelt i 80 håndboldklubber – og er startet op uden for landets grænser under navnet HappyLegue.Sideløbende med sit arbejde i LykkeLiga er Rikke Nielsen også en aktiv foredragsholder.

I dagens afsnit kommer Rikke Nielsen blandt andet ind på sin karriere som joker, sit løse forhold til struktur og det dér med at blive bedømt af fremmede.

Vigeur-journalist Caroline Bundgaard er vært.

Vil du møde Rikke Nielsen? Så har du muligheden til Vigeur Business Lounge d. 25. april. Læs mere om eventet her.