Navnenyt

Årets Kammakvinde får trivsel og vækst til at følges ad

Maj Kærs HR-initiativer i Shaping New Tomorrow har netop været med til at sikre hende Kammaprisen 2023. Og Vigeur har været med helt inde i maskinrummet.

Foto: Caroline Bundgaard

Prisregnen fortsætter over Shaping New Tomorrow.

Tidligere på aftenen kunne de tre stiftere, Kasper Ulrich, Christian Aachmann og Christoffer Bak, lade sig hylde som Årets Ejerleder i Nordjylland.

Og nu er virksomhedens Global Vice President of People, Maj Kær, netop kåret som årets Kammakvinde.

Det betyder utroligt meget, at man får et klap på skulderen for nogle gange at gå forrest, fordi det kan kræve nogle kampe.
Maj Kær, Global Vice President of People

“Maj har spillet en afgørende rolle for udviklingen og gennemførelsen af innovative HR-initiativer til gavn for Shaping New Tomorrows eksponentielle vækst,” lød det blandt andet i indstillingen af Maj Kær:

“Hun har vist en enorm evne til at forstå og imødekomme de unikke behov og udfordringer, som virksomheden står over for og har været med til at skabe et arbejdsmiljø, hvor trivsel og vækst faktisk harmonerer.“

Hun har tidligere bestredet tunge stillinger i milliardkoncerner som Grundfos og Alfa Laval – og har en aktiv bestyrelseskarriere hos Erhverv Norddanmark og Aalborg Kongres & Kultur. Men Maj Kær har aldrig oplevet en vækstkurve som i Shaping New Tomorrow.

Hvordan rekrutteringen følger med den buldrende vækst, kan du læse, når Maj Kær her inviterer os med ind i maskinrummet:

Kammaprisen hylder kvinder i nordjysk erhvervsliv, og det var et ualmindeligt tæt finalefelt, som mandag aften skulle finde sin vinder.

Kun otte stemmer i den online afstemning skilte Maj Kær på førstepladsen fra overlæge Priya Pedersen på andenpladsen.

Se alle 10 nominerede

Holdet bag Kammaprisen, Maja Torp, Karina Burgdorff og Trille Stenshøj Nielsen, har sammen med sidste års vinder, Rikke Würtz, udvalgt 10 nominerede blandt alle de nordjyske kvinder, som var blevet indstillet til prisen. Vinderen er herefter fundet ved en online afstemning.De 10 nominerede er:Karen Heidelbach, coach, sorgvejleder, konsulent og foredragsholder – med speciale i familier med alvorlig kronisk sygdomLinnéa Schmidt, medejer af Moneypenny and More, community leader, privatinvestor, foredragsholder, forfatterMarianne Attermann Holst, Portfolio Manager, Aalborg Portland A/SPriya Pedersen, overlæge med speciale i grå og grøn stær, Aalborg UniversitetshospitalRikke Sandager Jørgensen, salgschef, VELA - Vermund Larsen A/SChristina Viffert, plejehjemsleder, Lundbyescentret i Aalborg KommuneAnna Larsen, direktør, Hviid & Larsen og næstforperson for AaB WomenKamilla Vinter Hoffmann, ejer, Hotel AahøjMaj Kær, Global Vice President of People, Shaping New TomorrowLine Bluhme, diretør og partner byLink - Healthcare Innovation

“Det betyder utroligt meget, at man får et klap på skulderen for nogle gange at gå forrest, fordi det kan kræve nogle kampe. Men også at inspirere andre til at turde prøve, for så farligt er det ikke,” lød det fra vinderen, inden hun overtog faklen fra sidste års Kammakvinde, Rikke Würtz, i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Kammaprisen blev uddelt i samarbejde med EY, der også har kåret årets nordjyske vækstskaber.

Vil du med til årets erhvervsdag?

Klik her for at læse om Vigeur LIVE, hvor en række stærke oplægsholdere går på scenen for at tale om strategi, ledelse og innovation. Det er 15. november 2023 i Aalborg Kongres og Kultur Center.