Fremtid

’’Jeg forsøger hver dag at forholde mig til, hvad der skal til for, at jeg både giver min familie og mit arbejde den bedst mulige version af mig selv’’

En del af Michael Marinos arbejde er at udføre en opgave og rolle i samfundet. Men han er meget bevidst om, at det ikke må stige ham til hovedet. For han vil gerne, at hans børn husker ham for andet end netop det.

Foto: Henrik Bo

Det kan være svært at finde en god balance mellem arbejdsliv og familieliv, når man både har ambitioner med sin karriere og i sit forældreskab. Så hvad er det gode trick til at gøre hverdagen lettere?
Vil du være med? Så send mig en mail vp@dnmh.dk

I denne uge har vi givet ordet til Michael Marino, der er leder og musikansvarlig for Huset i Hasserisgade.

Hvad synes du, er den største udfordring i forhold til at få ligningen til at gå op med arbejde og børn?

''Man kunne jo godt forfalde til at sige både logistik, transport og madpakker, men jeg synes nu den største udfordring ligger i at bringe sin egen person i spil i de ting man gør, og samtidig give sin familie den person, der ikke er sit arbejde først og fremmest.

Jeg identificerer mig i høj grad med mit arbejde, og bruger mig selv som menneske i det job jeg udfører, men jeg er også bevidst om, hver eneste dag, at være den far, som mine børn, når de bliver store, vil se tilbage på som hvem jeg var og hvad jeg stod for, og ikke hvad jeg lavede og hvilken karriere jeg havde.''

Det er nok vigtigt at spørge sig selv, om ting som Hvor presset er du egentligt? Hvor meget kan du give slip på? Har verden størst glæde af en nedslidt version af dig, eller en version med overskud? Og Hvor meget af presset bunder i dit eget billede af andres forventninger til dig?

Hvad er dit bedste ’lifehack’ eller råd i en presset hverdag?

''I forhold til den kaotiske travlhed det fører med sig at få familielivets hverdagslogistik til at gå op, er det gamle ordsprog "This too shall pass" meget vigtig at klynge sig til i de travleste stunder.

Og i forhold til at bevare sig selv i det, er det nok også vigtigt nogle gange at spørge sig selv, om ting som Hvor presset er du egentligt? Hvor meget kan du give slip på? Har verden størst glæde af en nedslidt version af dig, eller en version med overskud? Og Hvor meget af presset bunder i dit eget billede af andres forventninger til dig?''

Er dr noget, du gerne vil ændre, eller noget du arbejder på?

''Jeg forsøger hver dag at forholde mig til mine beslutninger, hvordan mit liv er skruet sammen, og hvad der skal til for, at jeg giver min familie og samtidig mit arbejde den bedst mulige version af mig selv.

Og der er ikke noget facit, til gengæld er det en uendelig proces, hvor der hele tiden skal korrigeres.

Så i den proces arbejder jeg nok løbende på at være et åbent menneske. At mennesker, jeg møder i mit arbejdsliv, ser mig som mere end min position, rolle og karriere. Og at mennesker i mit privatliv ved, at en del af mig også er at udføre en opgave og rolle i samfundet.''