Som barn var Andreas Helgstrand ”hunderæd for heste”. I dag har han skabt et verdenskendt stutteri
Arbejdspladsen

Som barn var Andreas Helgstrand ”hunderæd for heste”. I dag har han skabt et verdenskendt stutteri

Alt kan lade sig gøre. Den livsindstilling har Andreas Helgstrand, stifter og medejer af stutteriet Helgstrand Dressage, haft, så længe han kan huske. Og den har ført både OL-, VM-medaljer og et verdenskendt salgs- og træningscenter med sig.

Karen Haaning
Karen Haaning
Journalist

Du kan møde Andreas Helgstrand til en snak om arbejdslivet til Vigeur-event den 3. maj. Læs mere og køb billet her.

Andreas Helgstrand kører sine fingre igennem den mørkebrune manke. En tot hår, der havde forvildet sig væk fra de andre, ligger nu igen ned langs halsen, som den skal.

”Vil du lave noget larm?” spørger han mig, da fotografen vender sin linse mod ham og hesten.

Vi står i en af ridehallerne i det verdenskendte salgs- og træningscenter, som han stiftede i Uggerhalne for 14 år siden. Bag fotografen begynder jeg at klappe, så hestens ører vender sig mod kameraet.

Den blanke, kastanjebrune hest med de lange ben og den muskuløse krop skal tage sig endnu smukkere ud.

Stifteren af det nordjyske stutteri er ambitiøs; På sin egen, virksomhedens og hestenes vegne. Ifølge Andreas Helgstrand er alt muligt. Den livsindstilling har han haft, så længe han kan huske - og den har ført både OL-, VM-medaljer og et stutteri, der i 2018 blev værdisat til 800 millioner kroner, med sig.

”Alt kan lade sig gøre. Det er bare et spørgsmål om at rykke igennem – og selvfølgelig også være heldig. Men heldet følger tit de flittige,” siger han.

En ekstra skalle

Da Andreas Helgstrand var barn, var han ”hunderæd for heste”. Han var startet til ridning i otteårsalderen, men begyndte hurtigt at falde af og ville derfor ikke sætte foden i stigbøjlen længere.

”Men så begyndte min far gudhjælpemig at købe heste, så flyttede vi på en gård, og så begyndte jeg at ride igen,” siger han.

Få år senere havde han besluttet sig for, at han som voksen ville være berider.

”Jeg var ret hurtig til at finde ud af, at dét her, det er sjovt. Jeg spillede også fodbold og dyrkede andre former for holdsport, men jeg synes, at det var federe at være alene om det. Jeg havde selvfølgelig en hest, men det var mig selv, det gik ud over, hvis jeg ikke vandt. Gik det omvendt godt, blev jeg belønnet for det”.

”Jeg skulle ikke vente på en eller anden holdkammerat, der ikke gad at løbe efter bolden,” siger han. 

Ridehallerne ved Helgstrand Dressage er ofte i brug. Foto: Henrik Bo.
Ridehallerne ved Helgstrand Dressage er ofte i brug. Foto: Henrik Bo.

Andreas Helgstrand fortæller, at han altid har haft mål, han ville opnå inden bestemte tidspunkter i sit liv. Eksempelvis ville han ride Grand Prix, det højeste niveau i dressur, inden han blev 20 år. Han ville også nå til OL, og han ville være den første, der solgte ”en forretning som den her”.

”Målene skaber energi. De skaber lyst til at give den en ekstra skalle,” siger han.

Har du nogensinde oplevet, at noget ikke har været muligt? 

”Næ, egentligt ikke. Noget kan tage længere tid. Men når jeg først har sat mig noget for - indenfor en vis realisme - så har det kunnet lade sig gøre. Jeg vil hellere tænke lidt stort - og nogle gange alt for stort - for hvis bare halvdelen kan lade sig gøre, så er man stadig nået længere end de fleste,” siger han.

Manden på den hvide hest

I 2006 blev det for alvor tydeligt for Andreas Helgstrand, at hans ambitioner medførte resultater.

Han var til VM og red den hvide hest Matiné under en mørk himmel. Han husker, at folk rejste sig og klappede i vilden sky, da han var færdig med sit ridt.

Jeg var ikke klar over, at jeg kunne slå de bedste
Andreas Helgstrand, stifter og medejer af Helgstrand Dressage

”Det gik op i en højere enhed. Dengang var det nærmest umuligt for Danmark at tage en individuel medalje til et stort mesterskab, men jeg blev nummer to. Det var kæmpestort. Jeg kom helt ubeskrevet med en ung, ny hest. Lige pludselig var den bare megagod,” siger han.

”Jeg havde vundet nogle konkurrencer på hesten op til, men jeg var jo ikke klar over, at jeg kunne slå de bedste”.

Præstationen gav Andreas Helgstrand en sølvmedalje - og et navn alle i dressurverdenen kendte.

”Hvis du kan time den igen og igen og igen, så bliver du god. Men der er jo nogle mennesker, der klokker i den, hver gang det gælder. Jo mere pres, der er på, jo mere gælder det om, at du er cool og kan gøre det - og det har jeg gjort mange gange nu. Det er klart, at jeg også er virkelig nervøs, men jeg glemmer jo ikke at ride,” siger han.

Fremtidstanker

I samme periode var han chefberider på et af Danmarks største stutterier, Blue Hors, som er ejet af Lego-milliardær Kjeld Kirk Kristiansen.

Men på et tidspunkt begyndte han at stille sig selv spørgsmålet: Hvor vil jeg gerne være om ti år?

”Jeg ville drive min karriere videre til noget, som jeg vidste, jeg ville kunne leve godt af, når jeg nåede en vis alder og havde haft det virkelig sjovt,” siger han.

I 2008 besluttede han sig derfor for at blive selvstændig. Ti år senere solgte han 51 procent af Helgstrand Dressage til kapitalfonden Waterland, mens han fortsatte som direktør og betydelig mindretalsaktionær i koncernen. I dag beskæftiger koncernen mere end tusinde medarbejdere.

Du har tidligere sagt, at ”det jo ikke er for pengenes skyld mere”, at du driver virksomheden. Betyder det, at det var for pengenes skyld engang?

”Der er jo ikke nogen, som står på egne ben og løber en kæmpe risiko, hvis de ikke tror på, at de kan tjene pengene igen. Jeg startede med at låne, jeg ved ikke hvor mange millioner. Det er klart, at der sover du ikke de første tre år”.

Andreas Helgstrand arbejder som regel fra klokken 7-19 - og derefter starter opkald fra kunder og partnere i USA. Foto: Henrik Bo.
Andreas Helgstrand arbejder som regel fra klokken 7-19 - og derefter starter opkald fra kunder og partnere i USA. Foto: Henrik Bo.

”I dag kan jeg stoppe, hvis jeg vil og leve et godt liv. Jeg behøver aldrig at arbejde mere, hvis jeg ikke vil, men jeg synes jo, at det er virkelig skægt,” siger han.

Først lige begyndt

Andreas Helgstrand kan ikke svare på, hvad han har opnået om ti år.

”Men jeg vil sige det sådan, at vi er jo først lige begyndt at kæde alle de her tandhjul sammen. Vi køber en masse virksomheder op nu og får dem ind under en paraply, og så skal vi se derfra, hvad der kan lade sig gøre.”

”Verden er fuld af muligheder. Vi er kæmpestore i USA og i Tyskland. Så Danmark er jo en lille butik i forhold til resten af vores setup i fremtiden,” siger han. 

Har du opnået det med virksomheden, som du godt kunne tænke dig at opnå? 

”Jeg er i hvert fald kommet derhen, hvor jeg har fået det, jeg drømte om. Men jeg ved også godt, at jeg kan tage den et skridt videre,” siger han.