Bentax-direktørs uforglemmelige dag: Surpriseparty og barselsnak med kaffebonde
Søren Hansen fra Svenstrup-virksomheden Bentax besøger hvert år kaffefarme i Mellemamerika, og det giver nogle helt specielle oplevelser.
Der er ikke to arbejdsdage, der er ens, men skal vi være helt ærlige er størsteparten af arbejdsdagene, for de fleste af os, forhåbentlig gode, men trods alt præget af en vis form for fast rutine og ikke specielt mindeværdige. Der er dog arbejdsdage, som af den ene eller anden grund bliver helt specielle og kan få stor betydning for os. I denne serie, "En arbejdsdag jeg aldrig glemmer", har vi bedt de medvirkende om at fortælle om netop sådan en arbejdsdag.
Søren Hansen er 56 år og adm. direktør for Bentax A/S. Virksomheden ligger i Svenstrup og leverer kaffeløsninger til erhvervslivet. Søren Hansen er fra Nørresundby og bor i dag i Oppelstrup. Han er egentlig uddannet slagter men skiftede branche, da han startede Bentax i 1991. I sin fritid nyder Søren at sejle med familien. Han var i 2022 blandt de tre nominerede til Den Nordjyske Ledelsespris.
2.marts 2019
Vi handler med kaffe og er selv ude ved de farme, som vi arbejder sammen med. Det er vigtigt for os. Når man handler med mennesker fra andre kulturer, er det nødvendigt at forstå dem. Typisk er det én gang om året, vi besøger leverandørerne, og der er tale om arbejdsdage, som er meget anderledes end dem på kontoret i Svenstrup.
2.marts 2019 var jeg ved Finca la Serranea i Guatemala. Det er en farm, som vi har arbejdet sammen med i mange år, og den ligger på bjergkæden Sierra de las Minas. Det var min fødselsdag, og folkene på kaffefarmen havde arrangeret et surpriseparty for mig. Naboerne kom med deres børn, og vi festede hele eftermiddagen.
Da vi var færdige med at feste, så vi solnedgangen. På det tidspunkt var jeg jetlags-ramt og træt og begyndte at gøre mig klar til at komme i seng. Pludselig dyttede det ude fra gårdspladsen. Når du er midt ude i ingenting, i to kilometers højde, og det er efter mørkets frembrud, er du selvfølgelig meget opmærksom. Der kommer jo ikke bare lige nogen forbi.
Han tog sin cowboyhat af, kastede den ind i væggen og åbnede en flaske whisky.
Debat om forkælede danskere
Det var naboen Theodor, som vi bare kalder Theo, der kom ind af døren. Han bor nogle kilometer derfra, og mente det var mærkeligt, at han ikke var blevet inviteret med til fødselsdagen.
Jeg fortalte ham, at det kunne jeg ikke gøre så meget ved, da der jo havde været tale om et surpriseparty. Det accepterede han, men inden han gav mig min fødselsdagsgave, ville han lige spørge mig om noget. Theo ville have svar på, om det var rigtigt, at kvinder fik løn for at få børn i Danmark. Jeg forklarede ham om barsel og de muligheder, der er i Danmark.
Theos respons var ”quanto”. Det betyder hvor meget. I forhold til folk i Guatemala er vi meget forkælede i Danmark, så jeg underdrev lidt og sagde, at det var omkring 4000 dollars om måneden. Han tog sin cowboyhat af, kastede den ind i væggen og åbnede en flaske whisky.
Derefter debatterede vi hele natten om, hvor lukrativt det er at være dansker i forhold til at være fra Guatemala. Når jeg fortæller historien om den noget specielle arbejdsdag rejser hårene sig nærmest på armene af mig. Den gør et stort indtryk på mig, fordi den minder mig om den urimelighed, der er mellem de forskellige lande i verden. Den får mig også til at være taknemmelig over, at jeg bor i Danmark, og jeg kan godt få lidt dårlig samvittighed over, at vi nogle gange glemmer, hvor godt vi egentlig har det.
