Du er en dårlig leder, hvis du sover for lidt. Problemet er, at du ikke selv kan se det
”Sov først – løs problemerne bagefter.” Sådan lyder budskabet fra stress- og ledelsesspecialist Lis Lyngbjerg. Ifølge hende er der nemlig alt for mange ledere, der underprioriterer deres søvn. Og det betaler medarbejderne for.
”Kroppen er bygget til at præstere og restituere,” fortæller Lis Lyngbjerg, der dagligt beskæftiger sig med stress og søvnproblemer blandt landets ledere.
”Måden, vi taler om vores arbejdsliv, har ændret sig. Tidligere var der en mere lige fordeling mellem præstation og restitution, men fokus har ændret sig. Gennem et øget fokus på resultater, har vi glemt, at søvn og restitution også skal være en prioritet,” siger hun.
Dét er gødning for stress – og ifølge Lis Lyngbjerg går stress og dårlig søvn hånd i hånd.
24 procent er alvorligt stresset
I en undersøgelse fra Lederne svarer 24 procent af de adspurgte ledere, at de inden for de seneste to uger har følt sig stressede enten ’hele tiden’ eller ’ofte’.
”For bare 20 år siden lå tallet markant lavere – og så stor en stigning er bekymrende,” fortæller Lis Lyngbjerg.
”Der er rigtig mange ledere, der har problemer med søvn, og det er der flere årsager til.
De tre hyppigste, jeg møder, er, at lederne enten ikke tror, det er nødvendigt med mere søvn end 5-6 timer, at de vågner alt for tidligt og kan ikke falde i søvn igen, eller at de har svært ved at falde i søvn om aftenen, når de skal sove," siger hun og tilføjer, at det tre søvnudfordringer er de mest typiske.
"Mange oplever problemer med at sove indimellem, og mange oplever, at det bliver værre med alderen. For eksempel er andelen af melatonin i kroppen halveret, når man når de 50 år. Så skal man arbejde hårdere for at sove godt. Men hvis man har søvnproblemer igennem længere tid, mange uger eller i måneder, er det vigtigt at få sin gode søvn tilbage, enten ved selv at gøre noget eller finde hjælp til det. ”
- Melatonin er et hormon, som dannes i koglekirtlen i hjernen.
- Melatonin regulerer døgnrytmen.
- Melatonin er ikke et sovemiddel.
- Melatonin signalerer til kroppen, at der ikke er dagslys. Det signalerer passivitet hos mennesket, men aktivitet hos natdyr - for eksempel gnavere.
Kilde: Sundhed.dk
”De stressede ledere har søvnproblemer - for man sover ikke godt, hvis man er alvorligt stresset. Enten kan man ikke sove, fordi man er stresset, eller så er man stresset, fordi man ikke kan sove. Den sidste er dog et lidt nyere fænomen,” siger forfatter og ledelses-coachen Lis Lyngbjerg, som tilføjer:
”Den markante stigning, som ses i undersøgelsen, er sket gradvist over årene, men er accelereret på grund af corona, da mange ledere praktisk talt lå vandret for at få overblik over situationen.”
Faktisk troede de, at det gik bedre, hvor det i virkeligheden gik værre
Medarbejderne tager konsekvensen
Det er ikke kun lederne selv, der mærker til søvnunderskuddet.
”Helt grundlæggende er lederen jo en rollemodel. Derfor er det også vigtigt at vise medarbejderne, at søvn er en prioritet på arbejdspladsen. Derfor er det et ’nej tak’ til mails klokken 03 om natten,” lyder det fra Lis Lyngbjerg.
”Derudover er der mange ledere, der fejlagtigt tror, at medarbejderne ikke kan se, hvis de er uoplagte. De snyder dog kun sig selv – og de kan godt regne med, at medarbejderne har lagt mærke til det.”
Ifølge ledelsesspecialisten er det også vigtigt, at lederne ved, at mangel på søvn påvirker arbejdsevnen.
”I en undersøgelse testede man to grupper - én gruppe der sov, som anbefalet, og én gruppe, der sov alt for lidt. Det skræmmende var, at det blev bevist, at personerne i søvnunderskud lavede betydeligt flere fejl, uden de selv kunne se det. Faktisk troede de, at det gik bedre, hvor det i virkeligheden gik værre.”
Specialistens råd til dig, der kæmper med søvnen
Det første Lis Lyngbjerg gør, når hun får en ny kunde, er at få dem til at tage en stressbarometertest.
”Til dem, der boner højt ud i forhold til stressniveauet, siger jeg altid, at de skal slå koldt vand i blodet. Det er først, hvis vi får skabt et godt søvnmønster, og de stadig har det dårligt, at vi skal reagere. For som udgangspunkt fikser en ordentlig søvn meget.”
Der findes mange gode råd, hvis man kæmper med dårlig søvn, og symptomet skal oftest behandles efter årsag. Derfor kan det være individuelt, hvad der fungerer bedst.
Specialisten har dog to helt grundlæggende principper, der skal på plads, før søvnsystemet slipper kontrollen:
1. Stå op, når du ikke kan sove
"Du må ikke ligge vågen i sengen mere end 5-10 minutter. I så fald, skal du op og stå, så kroppen kan komme i oprejst position. Sagt på en anden måde: Hvis ikke I – du og dit søvnsystem – vil falde i søvn, så bestemmer du, at I står op og er vågne.
Prøv at gå i seng igen efter lidt tid, og her behøver du ikke nødvendigvis vente på, at du bliver træt igen. Gå ind og læg dig, og se, om I er blevet enige. Hvis ikke, skal du stå op igen."
2. Slap af i processen
"Det parasympatiske nervesystem – vores bremse- eller afslapningssystem – skal være dominerende, før vi kan falde i søvn og sove natten igennem.
Derfor giver det god mening at forberede kroppen på søvn, allerede inden du lægger hovedet mod puden. Det kan være i form af en gå tur eller et bad inden sengetid, dæmpet lys, slukkede skærme og generel ro. Det vigtigste er dog, at du slapper af i processen – også selv om du kommer til at gøre noget af det, der frarådes.
Slap af og tag det roligt. Det skal nok lykkes, og hvis du ikke selv kan få det til at lykkes, findes der masser af andre muligheder og hjælp."