Fejl blev gjort grin af på Twitter, indtil HBO tog ejerskab: Her er hvordan man skaber en sund fejlkultur

Tidligere på måneden modtog en stor portion HBO Max-kunder en mystisk e-mail.

I emnelinjen stod der ’Integration Test Email 1”, og så var e-mailen ellers tom.

Det gik ikke ubemærket hen, og flere på Twitter begyndte at lave jokes omkring den tomme e-mail og dens mulige oprindelse, hvilket fik HBO Max selv til at melde sig på banen.

”Vi har ved et uheld sendt en tom test e-mail ud til en stor del af vores HBO Max-mailliste her til aften. Vi underskylder for ulejligheden, og eftersom joksene hober sig op, ja. Det var praktikanten. Nej, virkeligt. Og vi hjælper den gennem det,” skrev streaming-giganten på Twitter.

Tweetet udløste en såkaldt lovestorm, hvor folk under #DearIntern begyndte at dele deres største bommerter fra arbejdslivet. Lige fra autokorrekt, der laver chefens navn, Alan, om til Anal til en sygeplejeassistent, der fortalte den forkerte familie, at bedstemor var død.

Tråden på Twitter kan få de fleste til at smile, og selvom den måske er en lille opmuntring til den pågældende praktikant, er det nok ikke den mest effektive trøst.

Ifølge Lenskjold er det, der skete, nemlig et eksempel på den ydrestyring, som lige nu præger vores samfund. Hvis de andre også gør det, er det OK, fremfor at styre efter egne værdier – kan jeg indefra tilgive mig selv og komme videre.

”Vi prøver kollektivt at lette skyldfølelsen ved at lave en omvendt konkurrence om at lave fejl. Det er et forsøg på at slette skyldfølelsen, men i virkeligheden er det, der tæller, at der er et ægte menneske på arbejdspladsen, der tør gå ind og hjælpe den her praktikant igennem eftervirkning af sin fadæse,” siger hun.

Når man står i den situation, bliver man nemlig hurtigt sikker på, at de andre på kontoret synes, man er dum, og at man bliver fyret. Specielt hvis man er en del af de yngre generationer, som er vokset op med nulfejlskultur.

”Kærligheden bliver i dag meget betinget og afhængig af succes. Vi ser for tiden, hvor unge bliver færdige med deres uddannelser, og deres forældre laver SoMe-opslag om, at de er stolte over det gode resultat.,” forklarer erhvervspsykologen, og tilføjer, at det er jo fint, hvis de også under 4 øjne siger: "Jeg elsker dig – uanset hvad."

Der skal være plads til, at vi både kan sejre og fejle, slår hun fast.

”For alle fejler jo. Når du har 40 års erfaring, er det måske bare nogle andre fejl, du begår end på dit første job. Det hører til livet, at nogle gange er vi stærke og robuste, og andre gange er vi svage og bange, vi skal lære at være i begge følelser” siger hun.

Derfor er det også vigtig, at vi får skabt dét, Lisbeth Holt Lenskjold, kalder bæredygtige fællesskaber, altså et fællesskab, hvor man føler sig tryg nok til at være der for hinanden igennem succeser og fejl.

Det er vigtigt, at vi tør være der med hinanden og tale om, hvad der er galt, mens det stadig gør ondt.

”Jo mere usikre vi er, jo mere bange bliver vi. Så det er vigtigt, at vi tør nærme os og tage snakken om, hvad der er gået galt, og hvordan vi kommer videre, mens det står på i stedet for at ignorere det eller tale bag personens ryg,” forklarer hun.

Det betyder også, at man som medarbejder skal være klar til at modtage feedback.

”Ellers ender vi enten med en perfekthedskultur, hvor vi overgør ting, en krybe-under-radaren kultur, hvor vi under-performer, eller en blaming-kultur, hvor vi skyder skylden på, at man for eksempel ikke havde tid nok, eller andre udefrakommende faktorer. Så en god fejlkultur handler også om, at man tør kigge ærligt på sig selv,” siger hun og fortsætter:

”Men her hjælper det igen, at man har den psykologiske tryghed til at fejle.”

Og det kan godt betale sig, at man som leder giver plads til fejl, er nærværende og åben i snakken om fejl. Man får nemlig ikke bare trygge ansatte, men også ansatte, der performer bedre og er mere kreative.

”De fleste af os trives bedst lige på grænsen af vores kapacitet. Dér hvor vi er lidt udfordrede og ikke bare går efter de sikre wins, men tør male udenfor stregerne,” siger Lisbeth Holt Lenskjold.

Og så mener hun, at man skal huske på, at selvom det at have sendt en tom mail ud til mange tusinder mennesker virker som det værste, man kunne have gjort, så glemmer folk det nok på et tidspunkt.

”This too shall pass, som man siger i England. Det håber jeg, de minder HBO-praktikanten om, når de snakker om det,” påpeger hun.

Et eksempel på, at det hele nok skal gå, er Anne Marie Roum der i dag er politidirektør hos Nordjylland Politi. Da hun var helt ny advokat, lavede hun en fejl, hun var sikker på ville give en fyreseddel.

Det kan du læse mere om her: