Anne Marie frygtede fyreseddel efter kommafejl: Der ventede hende en stor overraskelse

Der er ikke to arbejdsdage, der er ens, men de kan alligevel godt minde ret meget om hinanden. En gang imellem kommer der dog en dag, som af den ene eller anden grund ridser sig ind i hukommelsen. Det er sådan en de medvirkende fortæller om i serien, "En arbejdsdag jeg aldrig glemmer".

Jeg var nyuddannet og havde fået mit første job i København hos det, der i dag hedder Civilstyrelsen. Jeg var ret usikker på, hvad der blev forventet af mig. Jeg havde jo i forbindelse med mit jurastudie primært haft job, hvor jeg gjorde rent. Sådan var det dengang, når man læste i Aarhus.

Jeg sad med børnesager og fik til opgave at udarbejde en ny bekendtgørelse af Børneloven. Jeg synes, det var meget spændende, og som det var med de ministerielle ting, røg det frem og tilbage 100 gange. Alt skulle være fuldstændig korrekt. Da bekendtgørelsen blev præsenteret, viste det sig, at der var en kommafejl. Jeg tror, man skal prøve at have været ansat i et ministerium for at vide, hvor vigtigt et komma er.

Jeg fik meget skældud af direktøren for styrelsen og min afdelingsleder. De havde jo også selv overset fejlen og var nok flove over at have sendt den nye bekendtgørelse afsted til Justitsministeriet.

Tre dage efter blev jeg kaldt ind til et møde, og det er den dag, jeg især tænker tilbage på som skelsættende. Jeg var nemlig sikker på, at jeg skulle fyres. Før mødet havde jeg sagt derhjemme, at jeg nok skulle i gang med at søge nyt job, og på kontoret var jeg så småt begyndt at pakke mine ting.

Til mødet, fik jeg at vide, at de ville forfremme mig. Jeg fik tilbud om en indstationering i Justitsministeriet, som var det hotteste, du kunne dengang, og mulighed for et ekstrajob hos Advokatsamfundet, som gav mange penge i forhold til, hvad jeg tjente dengang. Alt blodet røg fra mit hoved, og jeg var tæt på at besvime. Tilbuddet kom fuldstændig bag på mig. Jeg havde som sagt forberedt mig på en fyring.

Jeg var selvfølgelig rigtig glad bagefter men forundret over, at jeg kunne tage så meget fejl. Det gjorde et stort indtryk på mig. Fremadrettet var jeg mere afklaret. Når det var mig, der blev tilbudt de her ting, så kunne jeg nok noget. Jeg stolede i hvert fald mere på mig selv, men ville da gerne, at jeg havde opnået det på en anden måde.

Derfor har det altid været vigtigt for mig i min måde at lede på, at jeg skal være tydelig i min kommunikation. Det er noget af det mest vanskelige som medarbejder, hvis du ikke kan finde ud af, om du er købt eller solgt. Så er det bedre at få klar besked om, at du hænger med enden i vandskorpen og hvilke ting det er, du skal forbedre. Så har du det at forholde dig til.

At skælde en underordnet ud hører i øvrigt heller ingen steder hjemme, og jeg har aldrig gjort det. Hvis det, jeg blev udsat for dengang, skete i dag, skulle der formentlig involveres en tillidsmand. Jeg kan selvfølgelig godt blive lidt stram i betrækket og fortælle at næste gang, skal vi gøre tingene på en anden måde, men det er jo ikke i situationer, hvor folk har glemt at sætte et komma.