For Jasper er virksomheden som et fjerde barn. Alligevel vil han ikke arbejde mere end 37 timer om ugen
Direktør Jasper Dyg mener, at en sund virksomhed hænger sammen med menneskelig og faglig arbejdsglæde. Det gælder også ham selv.
Det kan være svært at finde en god balance mellem arbejdsliv og familieliv, når man både har ambitioner med sin karriere og i sit forældreskab. Så hvad er det gode trick til at gøre hverdagen lettere?
Vil du være med? Så send mig en mail vp@dnmh.dk
I denne uge har vi givet ordet til Jasper Dyg, der er direktør for PR- og kommunikationsbureauet Public Image ApS.
Hvad synes du, er den største udfordring i forhold til at få ligningen til at gå op med arbejde og børn?
"Balancen imellem, hvordan jeg prioriterer min familietid og arbejdstid, er klart min største udfordring.
Som forælder er det vel naturligt at føle, at du altid lige kan gøre det lidt bedre for dine børn – sådan er det også at have en virksomhed. Du kan altid gøre mere.
Jeg har valgt, at jeg vil være til stede for mine tre drenge, mens de er små, og derfor har jeg en målsætning om ikke at arbejde ret meget mere end 37 timer.
Det påvirker selvfølgelig, hvor meget opmærksomhed jeg kan give mit fjerde barn, altså virksomheden, men mine drenges opvækst er vigtigere end min virksomheds vækst.
Det er et valg og en proces, jeg har været igennem, og ifølge min hustru er jeg blevet markant bedre til at prioritere familielivet.
Men det stiller nogle enorme krav til, at jeg bruger tiden rigtigt, når jeg er på arbejde. Her prøver jeg hele tiden på at blive bedre til at vælge til og fra, for at mit tempo ikke bliver for højt."
Jeg har ikke mødt nogen endnu, der ikke gerne vil tage ansvar for eget arbejde. Og nogle gange kan det at prioritere sig selv og få en times motion redde hele ugen for en travl forælder og give nyt overskud til både arbejdet og børnene.
Hvad er dit bedste ’lifehack’ eller råd i en presset hverdag?
"Indret dit arbejdsliv med fleksibilitet, hvis det er muligt.
På min arbejdsplads har vi et mål om at have work life-balance. Vi har ikke fundet den magiske formel, men vi kommer langt med fleksibilitet og målsætningen om at være effektive, så vi ikke behøver at have overarbejde.
Når vi har ansættelsessamtaler, er det meget tydeligt, at fleksibilitet er lige så vigtig som faglig udvikling og lønniveau for folk, der har børn.
Så det har vi bygget vores arbejdskultur op omkring.
Derfor har vi en høj grad af fleksibilitet. Mine kollegaer tager til træning om morgenen eller aktiviteter med børnene først på eftermiddagen.
Det styrer de selv – det er deres ansvar, ikke mit, at de når deres opgaver og deadlines.
Jeg har ikke mødt nogen endnu, der ikke gerne vil tage ansvar for eget arbejde.
Og nogle gange kan det at prioritere sig selv og få en times motion redde hele ugen for en travl forælder og give nyt overskud til både arbejdet og børnene."
Er der noget, du gerne vil ændre, eller noget du arbejder på?
"Jeg arbejder konstant på at finde den perfekte kombination af menneskelig og faglig arbejdsglæde, work life-balance og en sund virksomhedsøkonomi.
Jeg tror faktisk på, at det hænger sammen.
Hvis vi når i mål, udgiver vi en bog om det – så behøver vi aldrig arbejde en dag mere i vores liv."