Hjørnekontoret bliver gerne byttet ud med lægebilen: ’’Ledelse handler om at sætte sin faglighed i spil’’
Portræt

Hjørnekontoret bliver gerne byttet ud med lægebilen: ’’Ledelse handler om at sætte sin faglighed i spil’’

Martin Rostgaard-Knudsen har altid været ambitiøs. Egentlig skulle han arbejde som anæstesilæge, men fandt ud af, at han kunne gøre en langt større forskel for patienterne på ledelsesgangen. Derfor sidder han i dag som topdirektør i det nordjyske sundhedsvæsen.

Foto: Henrik Louis Simonsen
16. maj 2022

Martin Rostgaard-Knudsen har lige afleveret sine børn i institution, inden han er kørt fra Skørping til hans kontor på Hjulmagervej i Aalborg for at mødes med mig en fredag morgen.

Da han sagde ja til jobbet som lægefaglig direktør i Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland, var han bekymret for, om han skulle gå på kompromis med familielivet, der tæller fire børn og kæresten Susanne.

 En lederstilling som denne er langt fra 37 timer, men han har fundet en god balance.

Han både afleverer og henter børnene flere gange om ugen. Helst omkring klokken 15, hvis muligt, og så arbejder han videre et par timer, når børnene er puttet.

Men en topdirektør, der også i høj grad prioriterer familielivet, hører man ikke så ofte om. Det lyder ikke specielt ambitiøst, ville nemt være min første indskydelse. Efter få minutter i selskab med Martin Rostgaard-Knudsen, er man dog slet ikke i tvivl om hans evner eller ambitioner.

Han er afslappet og venlig, men man fornemmer hurtigt hans autoritet. Det er svært at forklare, hvad det er. Måske er det hans helt tydelige agenda og hans klare sprogbrug eller måske den måde, han helt tydeligt hviler i sin nye rolle som direktør. På trods af, at jobbet og hjørnekontoret kun har været hans i godt og vel et halvt år.  

Som blot 40-årig har han opnået det, som mange arbejder et helt liv på, men kun få får lov til. Han sidder på én af de øverste poster i det nordjyske sundhedsvæsen.

Det er ham, der har det lægefaglige ansvar for den indsats, der ydes fra, at en borger har akut behov for hjælp, til at vedkommende er modtaget på hospitalet. Sammen med den præhospitale direktør, Peter Larsen, udgør han den øverste ledelse, der har det samlede ansvar for blandt andet regionens ambulanceberedskab og vagtcentralen.

Som blot 40-årig har Martin Rostgaard-Knudsen opnået det, som mange arbejder et helt liv på, men kun få får lov til. Han sidder på én af de øverste poster i det nordjyske sundhedsvæsen. Foto: Henrik Louis Simonsen
Som blot 40-årig har Martin Rostgaard-Knudsen opnået det, som mange arbejder et helt liv på, men kun få får lov til. Han sidder på én af de øverste poster i det nordjyske sundhedsvæsen. Foto: Henrik Louis Simonsen

Men Martin Rostgaard-Knudsen er ikke kun ambitiøs på sine egne veje. Han har også en anden agenda – han vil gerne have flere læger til at gå ledelsesvejen ligesom ham selv. Han mener, det er afgørende for fremtidens sundhedsvæsen.

’’Vores sundhedsvæsen skriger efter prioriteringer, derfor har vi brug for læger, der tør sætte deres faglighed i spil. Det er os, der ved, hvad de bedste prioriteringer i sundhedsvæsenet er, og derfor er det os, der skal tage del i ledelsen af sundhedsvæsenet. Det kræver vores faglighed at løse de udfordringer, vi står over for. Derfor er det afgørende, at flere læger har lyst til og mod på ledelse.’’

Martin Rostgaard-Knudsen taler entusiastisk og hurtigt, når samtalen falder på emnet.

Det er tydeligt, at han ikke sagt ja til interviewet for at fortælle om sig selv eller sin karriere, men for at gøre op med alle fordommene om ledelse – og for at inspirere andre unge læger til at se den større mening ved at være leder.   

Men jeg insisterer på, at vi også skal lære ham at kende. For hvem er den målrettede mand over for mig, der på få år har gennemført hele karrierestigen og nu sidder som topdirektør i det nordjyske sundhedsvæsen?

Talent for ledelse

Martin Rostgaard-Knudsen har altid været målrettet. Lige siden de helt små klasser har han vidst, at han skulle være læge. En miljøskade, kalder han det selv. For hans far var også læge og næsten hele familien er sundhedsfagligt uddannet.

’’Jeg har altid været ekstremt målrettet, det har været nødvendigt for at få gennemsnittet til at blive læge. Heldigvis har jeg aldrig været skoletræt, og selv nu savner jeg faktisk at gå på universitet. Det der med at sætte sig et mål og gå til eksamen for at bevise det. Det er enormt tilfredsstillende for mig.’’

Jeg opdagede, at jeg er sådan én, der er nødt til at gøre noget ved problemerne, hvis jeg ser dem. Jeg kan ikke bare vende ryggen til og håbe på, at andre tager sig af dem.

I 2016 blev han så færdiguddannet anæstesilæge, men allerede i første stilling som afdelingslæge på Regionshospitalet Randers kunne han mærke, at han også var optaget af sine og kollegernes arbejdsgange.

’’Jeg kunne mærke, at jeg var meget interesseret i arbejdsgangene på vores afdeling. Jeg oplevede, at vi irriteredes over de samme ting hver eneste dag – det kom altid bag på os, at der kom patienter, og det var altid de andres skyld. Jeg tænkte, at det kunne gøres bedre, og derfor startede jeg et projekt op for at forbedre kulturen.’’

’’Jeg opdagede, at jeg er sådan én, der er nødt til at gøre noget ved problemerne, hvis jeg ser dem. Jeg kan ikke bare vende ryggen til og håbe på, at andre tager sig af dem. Sådan har jeg nok altid været, jeg har altid gerne vil være med der, hvor beslutningerne er blevet truffet.’’

Det var første gang, at Martin Rostgaard-Knudsen opdagede hans interesse og talent for ledelse. Han opdagede, at ledelse handler om meget andet end at sidde på et kontor og stå for det administrative. Han havde mulighed for at gøre en forskel i sundhedsvæsenet på et helt andet niveau.

Derfra tog hans karriere fart. Han søgte en ledende overlægestilling i Horsens og fik jobbet som bare 37-årig. I lægeverdenen er det meget ungt, for typisk er det de mest gråhårede og erfarne læger, der bliver opfordret til at søge stillinger som ledende overlæge. Nærmere af tvang end af lyst.

Martin Rostgaard-Knudsen synes, det er ærgerligt. Han mener ikke, at den dygtigste og mest erfarne læge nødvendigvis også er den dygtigste leder. Derfor håber han, at ledelse på et tidspunkt bliver prioriteret på lige fod med anden specialisering. Både på uddannelsesinstitutionerne og på hospitalerne.

”Vi skal skabe en faglig løbebane for de læger, der brænder for eller kunne blive interesseret i ledelse, og det starter allerede på universiteterne, hvor man bør give læger en organisatorisk og ledelsesmæssig forståelse for det sundhedsvæsen, de skal ud at arbejde i. Vi skal som læger uddannes til at forstå, at god lægelig ledelse i høj grad handler om at sætte sin faglighed i spil.’’

Henrik Louis Simonsen
Henrik Louis Simonsen

Da Martin Rostgaard-Knudsen fik stillingen i Horsens, var han stolt og glad. Men han kan også huske den tvivl, der nagede ham; Hvordan skulle han lede langt mere erfarne læger? Han vidste, at han havde kompetencerne, men ville de acceptere ham?

Inden han startede, brugte han et par måneder på at overveje, hvilken slags leder, han gerne ville være og hvordan han kunne overbevise medarbejderne om, at de havde samme mål. Han bestemte sig hurtigt for, at han ville være en nærværende leder.

Så i stedet for at dukke op i jakkesæt, tog han det samme blå tøj på som dem, og så meldte han ud, at han ikke kom med en rygsæk fyldt med revolutioner. De første 100 dage ville han primært kigge på og lære. For de havde den faglige ekspertise, mens han vidste noget om at lede mennesker. Men de havde ét fælles mål – de ville skabe de bedst mulige betingelser for patienten.

’’Jeg gjorde det også klart fra starten, at hvis der manglede arbejdskraft, så hjalp jeg gerne til. De skulle bare sætte mig på vagtplanen. Det gav en kæmpe respekt, kunne jeg mærke.’’

Det samme har han gjort i sin nuværende stilling.

Den gode work-life balance

De fleste dage foregår på hjørnekontoret på Hjulmagervej i Aalborg, men et par gange om måneden skifter han skjorten ud med sin lægeuniform og tager en vagt i lægebilen. For at få en føling med, hvad der sker ude i virkeligheden.  Det er for ham én af de vigtigste opgaver som leder; man skal være tæt på de beslutninger, man træffer.

Som lægefaglig direktør arbejder Martin Rostgaard-Knudsen på et helt andet strategisk niveau end som ledende overlæge. Derfor skulle han lige trække vejret og tænke sig om en ekstra gang, da han blev opfordret til at søge stillingen.

’’Jeg kan godt savne kontakten til patienterne. Det var jo derfor, jeg blev læge i sin tid. Men i mit arbejde nu har jeg en fantastisk mulighed for at arbejde med patientbehandlingen og gøre en masse godt for endnu flere patienter. Vi har lige hjemtaget en del af ambulancerne her fra 1. april, hvilket er en enormt spændende opgave.’’

Der er ingen gylden måde at være leder på, så jeg er i gang med at finde min egen vej. Jeg kunne jo arbejde 100 timer om ugen, og så ville der stadigvæk være opgaver at gå i gang med.

’’Det er jo derfor, jeg er i ledelse. Det handler om muligheden for at skabe et endnu bedre sundhedsvæsen og hjælpe endnu flere patienter. Det ser jeg som en meget vigtig opgave, som vi desværre til tider glemmer i et fortravlet og hektisk sundhedsvæsen. Selvfølgelig hjælper man ikke patienter med en konkret problemstilling, men man har mulighed for at skabe rammerne for, at man kan gøre det bedre for mange flere. Mit impact er steget markant.’’

Men selvom Martin Rostgaard-Knudsen virker til at hvile i sin nye stilling, lægger han ikke skjul på, at det er et komplekst arbejde med mange alsidige arbejdsopgaver, der nemt kan overtage hele hans fritid. Derfor har han lige nu stort fokus på selvledelse. Altså evnen til at lede sig selv og sætte rammer.

’’Der er ingen gylden måde at være leder på, så jeg er i gang med at finde min egen vej. Jeg kunne jo arbejde 100 timer om ugen, og så ville der stadigvæk være opgaver at gå i gang med. Men så ville jeg ikke være en særlig god far og kæreste, og jeg ville lynhurtigt brænde ud.''

''Jeg vil gerne vise, at man sagtens både kan være en ambitiøs leder og en god og nærværende forælder. For det kan man. Vi skal skabe bæredygtighed i forholdet til vores arbejde - både for vores medarbejdere og for os selv som ledere.”