Aalborg Håndbold er lige røget ud af årets Champions League, da Jan Larsen sætter sig ned for at blive interviewet til Vigeur.
Efter et syvmålsnederlag i Veszpréms heksekedel var en smal sejr i returopgøret ikke nok til at sikre en semifinaleplads i håndboldens mest prestigefyldte turnering.
Alligevel er Jan Larsen i godt humør denne formiddag.
”Vi kan godt finde alle mulige røvsyge undskyldninger for, hvorfor det ikke lykkedes i år – men der er ikke andet at sige, end at de andre var bedre end os. Og så må vi skynde os at blive bedre.”
Det er den mentalitet og rendyrkede vinderkultur, som har været med til at bære Aalborg Håndbold frem til fire danske mesterskaber de seneste fem år. Og måske et femte senere på måneden.
Men hvad er det rent forretningsmæssigt, som adskiller Aalborg Håndbold fra de klubber, der ikke konsekvent spiller med om pokalerne?
Gensidig inspiration
”Alt for mange klubber og organisationer lader sig stille tilfreds. Nu er vi nået hertil, og det er okay. Det er næsten ikke til at holde ud,” siger Jan Larsen med et smil.
Han leder hele tiden efter steder, der kan optimeres, og rejser så vidt muligt altid med til holdets udebanekampe:
”Det kan lige så godt være i Skjern som i Kiel eller Barcelona, vi finder inspiration til en lille ting, vi kan bruge derhjemme. Og så er vi ikke for fine til at stjæle de andres gode idéer.”
Det kan være noget så simpelt som den måde, lyset rammer spillertrøjerne på i en salgsbod, hvis det potentielt kan øge salget af merchandise.
Jan Larsen peger også på Kiels indløb på banen som én af de oplevelser, der har givet ham kuldegysninger. Og som han nu har iværksat en version af hjemme i Aalborg.
Omvendt åbner han gerne døren for Det Europæiske Håndboldforbund, når de vil vise andre klubber, hvordan Aalborg Håndbold holder et VIP-arrangement for 1.600 gæster inden kampstart.
Alt for mange klubber og organisationer lader sig stille tilfreds. "Nu er vi nået hertil, og det er okay." Det er næsten ikke til at holde ud.
Men én ting er gensidig inspiration. Noget andet er skrækscenarierne.
Jan Larsen nævner hedengangne AG København som et eksempel på, hvor Aalborg Håndbold aldrig skal hen:
”I AG kunne alt jo lade sig gøre. Men der var bare ikke hold i det. For hvad nytter det at kunne fylde Parken med 36.000 mennesker, hvis setuppet koster dig langt mere end billetindtægterne?”
Sund økonomi eller blødende luftkastel
Historien om AG København og andre konkursramte klubber ligger givetvis til grund for den skepsis, som Aalborg Håndbold kan blive mødt af.
For er hele gildet ikke bare finansieret af den pengestærke ejerkreds?
Det er indimellem spørgsmålet, når snakken falder på klubbens indkøb af stjernespillere som Mikkel Hansen og Niklas Landin.
Jan Larsen lægger ikke skjul på, at hans medejere, Eigil Christensen og Mark Nielsen, er ”særdeles velhavende mennesker," der er gode at have i kulissen.
”Det ændrer bare ikke på, at vores investeringer betaler sig selv hjem, og at vi har haft sorte tal på bundlinjen de sidste 11 år.”
Den detalje er afgørende for nordjyske Jan Larsen.
”Det svære er jo ikke at købe de gode spillere. Det svære er at opbygge en troværdig organisation, som de kan se sig selv i.”
Et troværdigt brand
Aalborg Håndbold har formået at opbygge et brand, som andre gerne vil være en del af.
Ventelisten til sæsonkort er rekordlang, og Jan Larsens telefon brummer insisterende gennem hele det her interview. Men interessen får ikke direktøren til at glemme det bagland, som har været med fra start:
”Du må aldrig få så travlt med at hverve nye kunder, at du glemmer dem, du har i forvejen.”
Jan Larsen kalder det en svær balancegang at vækste hurtigt, fordi organisationen skal nå at følge med. Ellers risikerer man at give afkald på noget af det, der medvirkede til succesen til at starte med.
”Det nytter for eksempel ikke noget, at vi stuver 1.600 VIP-gæster sammen på et område, der kun passer til 1.100. Folk skal ikke have en dårligere oplevelse, fordi interessen er vokset. Så gider de jo ikke komme igen.”
Du må aldrig få så travlt med at hverve nye kunder, at du glemmer dem, du har i forvejen.
Jan Larsen insisterer på, at Aalborg Håndbold skal blive ved med at være tilgængelige, tage sig godt af fansene og støtte de sponsorer, som støtter klubben.
”Vores hovedsponsor kan stadig godt blive overrasket over, at vi møder op til deres reception dagen efter kampdag. Men det siger da sig selv. Vi synes, vi har verdens bedste job – men der er jo nogle, der er med til at betale for det. Så dem skal vi selvfølgelig opføre os pænt overfor.”
Talent forpligter
Jan Larsen forlanger altid det bedste. Af sig selv, sin spillertrup og af medarbejderstaben.
Alligevel kan håndbolddirektøren godt smile i dag, selvom Champions League-semifinalen glippede.
”Jeg bliver rasende, når folk ikke præsterer. For talent forpligter. Men giver vi alt, hvad vi har, så kan jeg sagtens tåle at tabe med syv mål."
Med en bænk fuld af skadede spillere kunne man frygte det scenarie, når den danske Herrehåndboldliga skal afgøres i juni. Men Jan Larsen vil ikke bruge tid på at snakke om dem, der ikke kan spille:
”Vi passer selvfølgelig godt på dem – men det hjælper ikke noget at flæbe over det. Så vil jeg hellere vende det til noget positivt og sige: Fedt, så er der én af de unge, der kan få chancen. Han skal spille sit livs kamp, og hvorfor skulle han så ikke gøre det?”
Jan Larsen får nævnt, at han passer godt på sine spillere, men husker den passionerede nordjyde også at passe på sig selv?
Et skævt smil røber, at det ikke er første gang, han er blevet stillet det spørgsmål.
”Jeg ved godt, jeg skal blive bedre til det. Men jeg ved til gengæld også, at Aalborg Håndbold ikke er afhængig af mig. Jeg håber da ikke, at jeg bliver syg eller bliver kørt over i morgen – men organisationen er så stærkt opbygget nu, at vi sagtens kan give nøglerne videre en dag. Det er jeg faktisk stolt af.”
Jan Larsen læner sig frem i stolen og rækker ud efter sin telefon.
”Om jeg har lyst til det, er selvfølgelig en anden sag.”
Vil du opleve Jan Larsen til Vigeur Business Lounge d. 22 juni i selskab med LEGO-chefen Jesper Toubøl? Klik her for at læse mere.
