Mens de andre går konkurs, kan din virksomhed vokse med disse seks råd
Ikke siden 2010 er så mange virksomheder gået konkurs, som det var tilfældet i 2022. En cocktail af stigende energipriser og høj inflation har sendt virksomheder i et stormvejr. Forretningsudvikler Claus Hein kommer her med seks gode råd til, hvordan man styrer sin virksomhed gennem kriser
Inflationen er høj, energipriserne dyre og krigen i Ukraine har skabt usikkerhed.
Det har været historisk svært at drive virksomhed den seneste tid.
I 2022 gik 2834 virksomheder konkurs. Det er det højeste antal konkurser siden 2010.
De svære tider har fået Claus Heins telefon til at ringere noget oftere end normalt.
Han er forretningsudvikler og regional koordinator i Nordjylland for tilbuddet Early Warning.
Early Warning er et gratis tilbud til virksomheder, der oplever modgang. Bankmænd, advokater og forretningsfolk hjælper virksomheder med at få styre på omsætningen, udgifterne eller andet, der volder problemer.
“Vi har haft dobbelt så mange henvendelser det seneste år, end hvad vi plejer,” siger Claus Hein.
Virksomhederne er fra hotel- og restaurationsbranchen, detailhandlen eller de liberale erhverv som eksempelvis frisører eller fysioterapauter.
“Vi går ind og ser på, hvordan kerneforretningen ser ud, og peger på steder, hvor man kan optimere driften, så der falder flere penge ned på bundlinjen lige nu og på den lange bane.”
Det er typisk enkeltmandsvirksomheder, små eller mellemstore virksomheder, der gør brug af tilbuddet. Og det er der en særlig grund, mener Claus Hein.
“Rigtig mange er dygtige til deres metier, men de er måske ikke så skrappe i kerneprocesserne i at drive en virksomhed, og det er her, vi for alvor kan hjælpe.”
Når en lejer i en almen bolig flytter ud og lejligheden skal sættes i stand, skal der som regel males, repareres, slibes gulve og lakeres. Og desuden skal der ofte skiftes ud i lejhligheden hårde hvidevarter og tekniske installationer.
Men ikke alene er der tale om håndværk af forskellig slags. I overensstemmelse med almenboligloven bliver istandsættelsesarbejderne sorteret i forskellige kasser. Det har betydning for, i hvor høj grad det er lejeren eller boligselskabet, som skal punge ud.
60 procent af virksomhederne, der henvender sig til Early Warning, formår at lave et turnaround på deres virksomhed.
Vi har bedt Claus Hein, der har mange års erfaring med at få forretninger på ret køl igen, om at komme med sine bedste råd til virksomhedsejere, der oplever modgang.
1. Forsvar toplinjen
“Overskriften i alt, jeg siger, er cash is king. Kontanter. Kontanter. Kontanter.”
Det er det vigtigste råd, Claus Hein kan give virksomheder i krise.
Hvis man som virksomhed kan forsvare sin omsætning, så der er et cash flow, så kan man nemlig betale sine finansielle forpligtelser.
Du kan betale din skat, din bank og dine kreditorer.
Når virksomheden ser ind i en mørk tid, kan det være en fordel i god tid at skifte sit succes-fokus fra “vækst” til “overlevelse”.
“Jeg vil tænke mindre på, om min avanche er 40 eller 45 procent, men tænke mere på at forsvare min toplinje og fastholde min omsætning, så jeg kan genere et dækningsbidrag, så jeg har likviditet, så jeg kan servicere min gæld.”
Så længe virksomheden kan generere en omsætning, så der er penge til at betale sine forpligtelser, kan virksomheden komme igennem en hård periode.
“Du kommer nok ikke til at købe den Bentley, du altid har drømt om, men du er klar til at vækste, når der kommer bedre tider. For det gør der,” slår Claus Hein fast.
En simpel måde at holde styr på sine kontanter i virksomheden er ved at lave et likviditetsbudget.
“Mange tror, at det er for bankens skyld. Det er det altså ikke. Det er for din egen, så man har fuldstændig styr på hver en krone, man har i butikken.”
2. Smart-besparelser
Noget er at forsvare sin omsætning. Noget andet er at kigge på sine udgifter.
En velkendt øvelse i den privatøkonomiske verden er at skrive alle udgifter noget. Den giver også menings for små erhvervsdrivende.
Det lyder banalt, men hver gang du bruger en krone, skal du notere det fysisk i en sort bog. På den måde får man et større overblik over, hvor pengene forsvinder hen.
Vand, varme, strøm, kuglepenne, frokost, Word-licenser.
Det er blot nogle få eksempler, hvor en ejer kunne se hen for at spare nogle penge. Områderne har ikke direkte noget med virksomheden at gøre.
Claus Hein kalder det for “smart-besparelser”, fordi besparelser er hurtige at implementere samtidig med, at det ikke kommer til at gå ud over kunderne.
“Kig på din virksomhed og se, om du kan skrue ned for forbruget af eksempelvis varme eller strøm,” lyder rådet for Claus Hein, inden han fortsætter:
“Hvis besparelserne kan blive et fast vane i din forretning, kan du spare rigtig mange penge i det lang løb.”
3. Optimér forretningen
Når du har fundet besparelserne, kan du nemmere optimere din forretning.
“Når du ved ned til mindste øre, hvad dine penge går til, kan du nemt skære det overflødige væk. Så kan din virksomhed stå toptrimmet på den anden side af tiden i modgang,” siger Claus Hein.
Et eksempel kunne være at gøre op med vanetænkning, der ifølge Claus Hein præger mange virksomheder.
Der kan sættes spørgsmålstegn ved virksomhedens mødetid. Giver det mening, at alle møder klokken 8.00 hver morgen og går hjem 16.00, eller der det kun noget, vi gør, fordi vi altid har gjort det?
Hvis en forretning lever af private kunder, vil det måske være bedre at være på kontoret fra 10.00 til 18.00.
Dine kunder skal først have fri fra arbejde, før de kan komme og blive klippet, få repareret cyklen eller få handlet ind.
En andet sted, man nemt kan optimere, er markedsføring.
“Det handler om at skabe mest muligt trafik til ens butik,” siger Claus Hein.
“Hvis du smider en krone ind i markedsføringsmaskinen, og der ikke kommer mere end en krone ud i den anden ende, så er det jo ikke en holdbar forretning.”
Hans erfaring med at hjælpe virksomheder viser, at det også er et område, der er ramt af vanetænkning.
Mange virksomheder smider alverdens penge efter reklameplads på Google, en hjemmeside, en avis eller måske en flyer.
Det kan sådan set være godt nok. Det vigtigste er bare, at du som ejer har overblikket over, hvor mange penge reklamepladsen generere til din virksomhed.
“Dit markedsføringsbudget skal kunne retfærdiggøres.”
4. Vær herre i eget hus
Gennem tiden er der skrækhistorier om virksomheder, der har en skuffe med ubetalte regninger og uåbnede rudekuverter.
Historierne har til dels hold i virkeligheden.
Når det går dårligt, kan det være fristende for nogle virksomhedsejere at vende det blinde øje til.
Og når regningerne ikke længere kommer fysisk, men bare på E-boks, er det endnu nemmere at ignorere.
Men det er (selvfølgelig) en dum idé, mener Claus Hein.
“Hvis du er presset, så tag tyren ved hornene i stedet for at lukke øjnene for problemerne.”
Hvis man er presset økonomisk, kan det være en klog ting at være kontakte sin bank og finansielle partner.
“Når du er proaktiv og selv kontakter dem, er du i plus fra starten. Hvis de skal rykke dig for pengene, er du i minus. De bliver simpelthen usikre på dig,” siger Claus Hein.
Hvis du som virksomhed er presset til at skulle investere 10.000 i et køleskab, udstyr eller nye computere, kan det altså betale sig at kontakte din bank. Især hvis din bankkonto kommer i minus.
“Du viser, at du har styr på dit shit. Du ved godt, at du er presset på toplinjen, men du orienterer dem om, at du tager hånd om det. Det kan de altså godt lide at høre.”
5. Lav en femårs-plan
Der er ingen, der kan forudse, hvordan verden ser ud om fem år. Det kan være svært nok at se et eller to år frem i tiden.
Men derfor er det stadig vigtigt at have en femårs-plan for din virksomhed.
Vil jeg skalere lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt? Vil jeg blot se, om jeg kan bevare status quo? Vil jeg få min forretning til at være mere bæredygtig?
Det er spørgsmål, der kan danne grobund for en femårsplan.
“Du kan jo ikke forudsige, hvad der præcis sker i år 2, 3 eller 4, men på den måde har du et mål at arbejde hen mod”.
6. Vær bevidst om dine sårbarheder
Fremtiden er uforudsigelig. Der kan udbryde krig i Europa. Et skib i Suez-kanalen kan blokere forsyningskæden. Privatøkonomien kan bremse op.
Derfor kan det være en fordel at være bevidst om virksomhedens sårbarheder, mener Claus Hein.
“Du skal selvfølgelig ikke lave en kæmpe plan, men du skal gøre dig nogle overvejelser om, hvad der kan ske i verden, der gør dig sårbar, så du er opmærksom på det.”
Og så kommer vi ikke udenom arbejdslivets yndlingsord: Agilitet.
“Du skal være agil og reagere på de markedstilpasninger, der er.”
Claus Hein bruger bevidst ikke ordet “krise”. For krise kommer an på øjnene, der ser. For der kommer til at ske ting i verden, der påvirker virksomheden, og så handler det om at kunne tilpasse sig.
Han kommer med et eksempel om en fiktiv tømrermester.
I en tid som nu, hvor inflation og stigende energipriser rammer de privates pengepung. Det betyder, at mange folk udskyder renoveringsprojekter.
“Hvis du er en god tømrermester, så ved du, at der kommer tidspunkter, hvor private ikke skal have renoveret det helt store. De tidspunkter kan du ikke undgå.”
Men hvad gør man så?
“Det kan være, at man skulle forsøge at få en aftale med en kommune eller boligforening, hvor du kan renovere noget for dem. Det skal jo stadig renoveres, uanset hvordan verdensøkonomien ser ud. Så har din virksomhed flere ben og stå på.”
