Ny undersøgelse overrasker: Dét efterspørger medarbejderne i deres leder
Morten Ballisager finder det interessant, hvad medarbejdere efterspørger i deres leder. Særligt ét parameter skubber nemlig til den gængse forestilling.
Ledere og ledelsesrådgivere står i kø for at tale om god ledelse. Men hvad efterspørger medarbejderne i deres leder?
Det får vi svar på i en ny undersøgelse om danskernes arbejdsliv, som Konsulenthuset Ballisager har offentliggjort i denne uge.
Ifølge Kandidatanalysen 2023 er der intet som tillid, der skaber grobund for god ledelse.
53 procent af respondenterne svarer, at det gør deres leder god, når vedkommende udviser tillid og lader medarbejderen styre behovet for sparring.
Til spørgsmålet om, hvad der gør en leder mindre god, er det faglig inkompetence og manglende blik for teamwork, som lader til at være den direkte vej til dårlig ledelse. Det svarer henholdsvis 43 og 42 procent.
Og det er særligt mandlige ledere, som dumper, når det gælder opbygning af teamwork.
Konsulenthuset Ballisager har lavet Kandidatanalysen 2023 i samarbejde med analysehuset Voxmeter, som har stillet en repræsentativ del af danskere i den arbejdsdygtige alder (18-65 år) spørgsmål relateret til deres arbejdsliv og karriere.Indsamlingen af data er foretaget i perioden fra 23. februar 2023 til 7. marts 2023, og 1.500 respondenter har medvirket i undersøgelsen.Til spørgsmålene om, hvad der gør din leder god og mindre god, kunne respondenterne vælge op til tre svarmuligheder.Følgende svarmuligheder scorer højest til spørgsmålet: "Hvad gør din leder god?""Viser mig tillid og lader mig styre behovet for sparring" (53 procent)"Er fagligt dygtig" (42 procent)"Gør mig tryg ved primært at anerkende det jeg laver" (35 procent)Følgende svarmuligheder scorer højest til spørgsmålet: "Hvad gør, at du ikke synes, din leder er så god?""Er fagligt inkompetent" (43 procent)"Er ikke i stand til at skabe teamwork" (42 procent, som fordeles på 51 procent mandlige ledere og 32 procent kvindelige ledere)Kilde: Konsulenthuset Ballisager
Hvorfor forholder det sig sådan, og hvordan kan vi bruge undersøgelsen til at skabe et bedre samarbejde mellem leder og medarbejdere? Det taler vi med direktør Morten Ballisager om:
Hvorfor tror du, at tillid fra lederen er så vigtigt for medarbejderne?
“Fordi vi som samfund bliver dygtigere og dygtigere. Vi er mere veluddannede og kan selv meget mere, end vi kunne engang.
Vi orker ikke blive mødt af folk, der vil detailstyre os, og som ikke anerkender vores kompetencer. Og det er mistillid fra lederen et udtryk for.
Det er et parameter, man skal holde godt øje med, når man laver personprofiler ved ansættelse af nye ledere.
Derfor er tillid nok den vigtigste lederdyd ifølge medarbejderne. Men den skal selvfølgelig baseres på, at man også som virksomhed er på rette vej.
Udfordringen kan være, at tillid er enormt svært at tillære sig. Mine år på arbejdsmarkedet har vist mig, at det ligger dybt forankret i os, om vi har tillid til andre mennesker eller ej.
Så jeg tror, det er et parameter, man skal holde godt øje med, når man laver personprofiler ved ansættelse af nye ledere.”
Overrasker det dig, at faglig inkompetence er det, som ifølge flest medarbejdere gør en leder dårlig?
“Det er interessant, fordi vi tit taler om, at den fagligt dygtige profil, som forfremmes, ikke nødvendigvis bliver en god leder.
Men her efterspørger medarbejderne rent faktisk en leder, som de kan respektere for også selv at kunne udføre opgaverne på en overbevisende måde.
Du skal være så fagligt stærk, at medarbejderne selv har lyst til at gå til dig og spørge: Hvad ville du gøre her?
Derfor skal vi passe på med at bilde os ind, at ledelse er noget, du kan gøre på et hvilket som helst område – uden at vide noget om det. Det tror jeg faktisk ikke på, når jeg ser de her tal.
Jeg tror, du skal have et vist fagligt niveau og så være nænsom med, hvor meget du deler ud af den faglighed.
Det er ikke lederen, der umotiveret skal komme og sige: Prøv at se, hvad jeg ville have gjort. Du skal være så fagligt stærk, at medarbejderne selv har lyst til at gå til dig og spørge: Hvad ville du gøre her?”
Hvad kan være forklaringen på, at mandlige ledere har mindre blik for teamwork end kvindelige ledere?
“Generelt kan mænd have en tendens til ikke at anse det som deres opgave at opbygge et godt teamwork.
Det er simpelthen ikke en opgave, du bare kan sætte fri og regne med, at medarbejderne fikser selv.
Kvindelige ledere tror generelt mere på, at det er en del af ledelsesopgaven, at vi har gode relationer og kender hinanden. Mænd er ofte mere bilaterale i deres ledelse. Det er en 1:1 relation, hvor du og jeg får tingene til at virke – og så må I selv finde ud af at få holdet til at spille.
Den ledelsesstil må jeg give dumpekarakter, for det er simpelthen ikke en opgave, du bare kan sætte fri og regne med, at medarbejderne fikser selv.
Alene vidensniveauet, hvor vi kender hinandens individuelle styrker, er en kæmpe ressource på et hold. Og det skal lederen sørge for at orkestrere.”