Unge har mistet motivationen for at blive leder. Sådan kan vi ændre tendensen, ifølge Morten Ballisager
Det er alarmerende nyt, at motivationen for at bedrive ledelse daler. Det mener Konsulenthuset Ballisager, som står bag en ny undersøgelse om danskernes arbejdsliv. Vi spørger Morten Ballisager, hvorfor det forholder sig sådan.
Antallet af personer, som er motiveret for ledelse, er næsten halveret på tre år. Og det er særligt de unges lyst til at blive leder, der styrtdykker.
Det viser en ny undersøgelse om danskernes arbejdsliv, som Konsulenthuset Ballisager offentliggør i dag.
Ifølge Kandidatanalysen 2023 er det nemlig kun 15 procent af de adspurgte danskere, som har lyst til at blive leder i løbet af deres karriere. I 2020 var dét tal 27 procent.
Hvorfor er det bekymrende for hele arbejdsmarkedet, og hvad kan vi gøre for at ændre tendensen? Det spørger vi direktør Morten Ballisager om.
Konsulenthuset Ballisager har lavet Kandidatanalysen 2023 i samarbejde med analysehuset Voxmeter, som har stillet en repræsentativ del af danskere i den arbejdsdygtige alder (18-65 år) spørgsmål relateret til deres arbejdsliv og karriere.Indsamlingen af data er foretaget i perioden fra 23. februar 2023 til 7. marts 2023, og 1.500 respondenter har medvirket i undersøgelsen."Er du interesseret i at blive leder i løbet af din karriere?" lød spørgsmålet, der bliver omtalt i denne artikel.I 2020 svarede 47 procent af mænd mellem 18-34 år ja til det spørgsmål. I 2023 svarede kun 23 procent ja.I 2020 svarede 38 procent af kvinderne i samme aldersgruppe ja til spørgsmålet. I 2023 svarede kun 20 procent ja.Blandt alle respondenter i den arbejdsdygtige alder er 15 procent interesserede i at blive leder i løbet af deres karriere. Det er næsten en halvering i forhold til 2020, hvor tallet var 27 procent.Kilde: Konsulenthuset Ballisager
Hvorfor er det bekymrende, at færre unge vil være ledere?
“Fordi vi skal bruge knap 100.000 ledere på arbejdsmarkedet i Danmark.
Og hvis motivationen for ledelse er parallel med ansøgere til lederjobbene, så går vi måske fra at have 15 personer, der bejler til en stilling, til kun at have 7-8 stykker.
Det er et meget smalt felt at skulle finde den rigtige kandidat i – og det betyder, at det også bliver nemmere for inkompetente ledere at slippe igennem nåleøjet.
Vi har brug for sund konkurrence om lederjobbene, så kun de bedste får adgang til det store ansvar, som ledelse er.
Det bekymrer mig, fordi vi år efter år ser i vores analyser, at trivsel på arbejdspladsen hænger enormt meget sammen med kvaliteten af ledelsen. Så for mig at se vil den her tendens på sigt medføre et svækket arbejdsmiljø.
Samtidig vil der komme til at sidde nogle potentielt rigtig dygtige ledere, der aldrig kommer til at prøve kræfter med ledelse. Og det er ærgerligt for os alle sammen.”
Hvorfor ser vi den her tendens, og hvordan motiverer vi flere unge til at blive ledere?
“Jeg mener, at nutidens ledere bærer et stort ansvar for den her tendens.
Nutidens ledere er alt for slemme til at se fortravlede ud og fare fra ét møde til det næste, som de kan sidde og dominere.
I rigtig mange organisationer har jeg tænkt over, hvorfor lederne vælger at sende de signaler til deres omgivelser. For du bliver altså ikke mere vigtig af at se travl ud.
Jeg tror, det har været med til at skræmme mange unge væk – og forståeligt nok. For hvem gider gå ind i et fag, hvor vi spiller hasard med vores helbred?
Lederes stress-niveau er på niveau med andres (15 procent).
Når vi kigger på tallene, siger de bare noget andet: Lederne er ikke mere stressede end gennemsnitsmedarbejderen, selvom det kan se sådan ud.
I realiteten er lederne i højere trivsel og i gennemsnitligt stress-niveau, så det ville være en god start også at signalere dét.”
Mød tre unge ledere, der har fundet deres egen måde at bedrive ledelse på
Ann Sofie Andersen har gjort kometkarriere hos KMD og er af Berlingske kåret som ét af de 100 største talenter i dansk erhvervsliv. Læs hvorfor i portrættet her:
Jeppe Rahbek er stifter og direktør i Rahbek Media, som sidste år indførte firedages arbejdsuge. Se i videoartiklen her, hvorfor han og hans medarbejdere sætter pris på tiltaget:
Mille Lund Jensen er uddannet filosof og havde et mål om at kunne kalde sig direktør, før hun fyldte 30 år. Hvordan det lykkedes, kan du læse i portrættet her:
