Mille valgte udskældt universitetsuddannelse. Sådan fik hun direktørpost, før hun fyldte 30

“Det er slemt nok at være nyuddannet humanist. Og så er jeg endda filosof.”

Mille Lund Jensen griner, mens hun fisker en cola ud af køleskabet på sin arbejdsplads i Aalborg.

Hun har hørt alle fordommene om at uddanne sig til arbejdsløshed, da hun læste anvendt filosofi og psykologi på Aalborg Universitet. Men kommentarerne prellede af på den unge akademiker, der i dag kan kalde sig HR-direktør i en IT-virksomhed med 255 medarbejdere.

Succesen tilskriver hun blandt andet de bias, hun selv har mødt.

Ved siden af universitetet arbejdede Mille Lund Jensen fuldtid som konsulent i Aalborg Kommune. Da hun i 2017 stod med sin kandidatgrad og flere års erhvervserfaring, forventede hun derfor også at kunne lande i rekrutteringsbranchen uden større besvær.

“Vi ansætter ikke nyuddannede humanister,” var imidlertid meldingen, når hun ringede til interessante virksomheder for at søge arbejde.

Hun smiler, når hun genkalder sig afvisningen fra rekrutteringsvirksomhederne.

I arbejder med mennesker, tænkte hun dengang. Få ting handler så meget om mennesker som rekruttering. Og så ansætter I ikke mennesker, hvis fineste force er at arbejde med mennesker?

Det gjorde Ole Middelhede, som har et rekrutteringsbureau i Aarhus. Han interesserede sig ikke synderligt meget for Milles uddannelse – men han bed mærke i, at hun havde fået høje karakterer og samtidig arbejdede fuldtid ved siden af studiet.

“For så måtte jeg jo kunne jonglere med mange bolde.”

Hun blev ansat i Ole Middelhedes rekrutteringsbureau og fik inden længe IT-virksomheden Norriq som kunde. Norriq i Aalborg, hvor Mille Lund Jensen i dag er HR-direktør.

For Mille Lund Jensens studiekammerater er historien ikke nødvendigvis den samme. Flere er landet i gode jobs – men dimittendledigheden er høj, og filosofistudiet er ofte genstand for hån i glødende kommentarspor.

Ifølge Mille Lund Jensen peger pilen to veje:

Hun mener, at forudindtagede virksomheder bidrager til arbejdsløshed blandt nyuddannede humanister – men anerkender også, at filosofi tiltrækker en bestemt type mennesker, som måske er særligt søgende i livet.

“Og skal vi fungere på arbejdsmarkedet, er vi nødt til at gå på kompromis med vores indre filosoffer. Det er ikke hver dag, jeg går og fortæller vores medarbejdere, hvad Sokrates sagde – faktisk aldrig – men jeg bruger de grundprincipper og menneskelige kompetencer, som jeg har fået fra studiet.”

Ifølge HR-direktøren bør mange humanister øve sig i at definere deres kompetencer og gøre det tydeligt for potentielle arbejdsgivere, hvilken værdi de skaber.

“Som humanist må man gøre sig klart, at man som udgangspunkt er en udgift for arbejdspladsen. At vi ikke nødvendigvis kan være dem, der tjener penge til virksomheden.”

Mille Lund Jensen ved godt, det lyder provokerende, men ikke desto mindre er det sandt i IT-branchen, hvor hun som humanist ikke kan fakturere kundetimer ligesom Norriqs udviklere og forretningskonsulenter.

“Men så må man til gengæld finde det område, hvor man kan spare virksomheden penge. Og der er for eksempel virkelig meget at spare gennem god rekruttering og fastholdelse.”

Det var snarere en tilfældighed end et strategisk valg, at Mille Lund Jensen endte i IT-branchen. Men hun er hver dag bevidst om, hvor privilegeret branchen er:

“Jeg har en god veninde, der har været psykolog i psykiatrien. Hun skulle selv have pulverkaffe med, fordi der ikke var råd til kaffe på arbejdspladsen. Hos Norriq kan det til gengæld være en dramatisk dag, hvis vi løber tør for Coca Cola eller Pepsi Max i køleskabet. Folk har jo hver deres præference,” siger hun med et vidende smil.

Mange i IT-branchen ved muligvis ikke, hvor godt de har det, og der er hele tiden rift om dem. Netop derfor spiller medarbejdere som Mille en afgørende rolle:

“Jeg ved fra bureauverdenen, hvad rekruttering koster. Så hvis jeg kan lykkes med det internt, er der penge at spare. Hvis vi kan lykkes med at fastholde folk i længere tid, sparer vi en masse. Og hvis jeg kan lægge en strategi, der bidrager til et bedre arbejdsmiljø og nedbringer sygdom, så kan vi også spare penge.”

Det er fire år siden, hun startede hos Norriq, og tidligere i år blev hendes indsats belønnet med en plads i direktionen. Et mål, hun havde sat sig som filosofistuderende, fordi det endegyldigt måtte knuse fordommene om hendes fag.

Mille Lund Jensen ser ikke direktørposten som en særlig anerkendelse af lige netop hende – men som beviset på, at menneskelige kompetencer også hører hjemme på direktionsgangen.

“Så ved jeg godt, det er mig, der udlever dem her. Men det er der enormt mange mennesker, der kan. De får bare ikke en plads ved bordet.”

Har din egen historie gjort dig mere opmærksom på at undgå bias, når du selv rekrutterer?

“Helt vildt. Jeg kom jo ind og var enormt visionær i forhold til, at vi ikke skulle have køn, alder og uddannelse på CV’erne. Indtil jeg blev ramt af den virkelighed, at IT-branchen bare ikke er særligt stor.”

Selv med anonymisering kunne man genkende mange profiler – og virkeligheden er også, at langt de fleste i branchen og på IT-uddannelserne er mænd.

“De får ind med modermælken, at det er fedt at spille computer, og det er svært for os at ændre på. Men procentvis skal vi selvfølgelig have lige så mange kvinder ansat, som der er kvinder i branchen.”

Noget andet, Mille Lund Jensen bemærkede, da hun trådte ind hos Norriq, var manglen på yngre medarbejdere. Det blev en kernesag, som var nemmere at arbejde med end kønsdiversitet i en mandsdomineret branche.

“Hvis vi kun ansætter folk på 50 plus, så får vi jo et stort pensionsboom på et tidspunkt. Men et typisk bias var: Den her kandidat er 25 år. Den stilling kan han overhovedet ikke løfte, fordi ham, der havde den før, var 42 og havde 10 års erfaring.”

Der er brug for yngre kræfter – og for de erfarne profiler, som skal lære dem op. Ifølge Mille Lund Jensen er der nemlig en direkte sammenhæng mellem diversitet på arbejdspladsen og resultatet på bundlinjen.

“Og det er trods alt et sprog, som mange topledere forstår.”

Tror du, du selv havde fået chancen i Norriq som nyuddannet?

“Nok ikke,” siger hun og mindes Ole Middelhede igen.

“Jeg skylder ham alt, for jeg var afhængig af at møde et menneske, der ikke skelede til, hvilken type uddannelse jeg har – og som ville lade mig opbygge den erfaring og de resultater, der skal til. Især som humanist.”

“Det ved jeg nu, at man ikke skal tage for givet. Og forhåbentlig kan jeg selv være det menneske for andre, der fortjener det.”