Det gik først op for Ann Sofie Andersen, da KMD ringede hende op.
Den stilling, hun havde søgt hos it-mastodonten, var med base på Østre Havn i Aalborg – ikke i København, hvor nordjyden i ti år havde boet og opbygget sit netværk.
"Fra jeg lagde røret på, gik der vel et par uger, før jeg havde udlejet min lejlighed og kørte nordpå med alle mine flyttekasser," siger Ann Sofie Andersen med et grin.
Tre et halvt år senere er hun avanceret til en lederstilling med 30 medarbejdere under sig, og hendes ledelsesstil har sikret hende en plads på Berlingskes liste over de største talenter i dansk erhvervsliv anno 2022.
Læs eller hør hvorfor i videoartiklen her.
Kunsten at stille dumme spørgsmål
"Det er det værste, jeg ved, når vi alle sammen sidder og nikker til et møde, fordi ingen vil indrømme, at vi ikke forstår, hvad der bliver talt om."
Det kan ske i en præstationskultur som KMD’s, men for Ann Sofie Andersen er det afgørende at skabe et miljø, hvor medarbejderne tør råbe op og stille sig undrende.
”Ellers risikerer man at komme tilbage med en misforstået løsning på opgaven. Og så taber vi alle sammen. Derfor skal det være okay at sige: Hey, det her forstår jeg ikke en brik af. Jeg har brug for hjælp.”
Og som leder går hun gerne forrest:
"Jeg synes, det er vigtigt, at man tør stille de dumme spørgsmål," siger Ann Sofie Andersen i videoen her.
Fordi medarbejderne spejler sig i lederens adfærd – og fordi vi skal turde udfordre status quo.
Det er det værste, jeg ved, når vi alle sammen sidder og nikker til et møde, fordi ingen vil indrømme, at vi ikke forstår, hvad der bliver talt om.
Den direkte vej til umotiverede medarbejdere
Ann Sofie Andersen understreger, at ledere også gerne må øve sig i at tie stille.
"Som leder har man en tendens til at plapre løs. Og her taler jeg virkelig også på egne vegne. Af én eller anden grund tror vi, at det hører til ledergerningen hele tiden at være i gang med at sige noget."
Hun øver sig i at træde et skridt tilbage og give sine medarbejdere frihed til at tage ejerskab over opgaven, når eventuelle usikkerheder er fejet af vejen.
"Jeg kan sagtens sige, at den her opgave skal vi løse, sådan griber vi den an, og her er løsningen. Men det er ikke særligt motiverende for en ambitiøs medarbejder."
Ann Sofie Andersen foretrækker at forklare, hvad målet er og hvorfor. En deadline er også væsentlig. Men hvordan medarbejderne udfolder sig inden for de rammer, styrer de selv.
"De ved bare, at jeg er her, hvis de får brug for mig."
Diversitet ved mødebordet
Ann Sofie Andersen har altid en holdning – men det er ikke nødvendigvis den bedste.
Derfor insisterer hun på at sparre med de tre mellemledere og 30 medarbejdere, hun har under sig i Aalborg og København. Uanset anciennitet og uanset baggrund:
Det nytter ikke noget, at lederen sidder i sit hjørnekontor og træffer beslutninger på et uoplyst grundlag. Ifølge Ann Sofie Andersen skal flere perspektiver sættes i spil, fordi de bedste resultater skabes gennem diversitet.
"Og diversitet er mange ting. Det er ikke kun køn."
Det kan også være alder, erfaring eller noget fjerde, som hun siger i videoen.
Ann Sofie Andersen har gennem sin karriere set for mange eksempler på, at mellemregninger går tabt, når ledelsen ikke inkluderer de medarbejdere, der rent faktisk sidder med opgaverne. Og den relevante viden.
Som leder har man en tendens til at plapre løs. Af én eller anden grund tror vi, at det hører til ledergerningen hele tiden at være i gang med at sige noget.
"Omvendt kan der selvfølgelig være tilfælde, hvor vi skal lave en besparelse. Punktum. Eller hvor jeg har besluttet, at noget skal ske. Men jeg tror på, at vi opnår det bedste resultat, hvis vi hjælpes ad med at finde vejen derhen."
Lederinstinkt og utålmodighed
Man skal ikke bruge mange minutter i Ann Sofie Andersens selskab for at forstå hendes kometkarriere hos KMD.
Hun er effektiv, ambitiøs og relativt utålmodig. Så hvilken vej skal hun selv i fremtiden?
"Det er et godt spørgsmål," siger hun og kigger ud på Limfjorden, der løber langs KMD’s domicil.
"Jeg er rigtig glad for den her rolle og for at have fået tre mellemledere at dele personaleansvaret med. Før havde jeg 30 medarbejdere i Danmark og Polen, der refererede direkte til mig. Det var under corona – og så er det altså svært at være en nærværende leder, der både har føling med folk og forretningen."
Ann Sofie Andersen har endnu ikke prøvet at sidde i en stilling, hvor hun føler, at hun har lært det hele. Og hun er bevidst om, at jo højre op hun kommer hos KMD, jo mere fylder presset og Excel-arkene på skrivebordet.
"Men jeg trives godt med pres. Og jeg kender mig selv godt nok til at vide, at pludselig skal der ske noget. Så gælder det bare om at gribe de muligheder, der opstår."
