Særligt én ting har overrasket direktøren, siden han i 2014 indførte tidsregistrering i nordjysk virksomhed
Den nye lov om tidsregistrering får ikke den store betydning hos nordjysk bureau. De sidste 10 år har tidsregistrering nemlig allerede været en del af dagligdagen i Publicity. Her er, hvad direktøren har lært.
I Publicity er tidsregistrering ikke et nyt fænomen. Virksomhedens omkring 30 medarbejdere har længe været vant til at dokumentere deres arbejdstid.
Det var nemlig allerede tilbage i 2014, at direktør Esben Lind indførte tidsregistrering i PR- og kommunikationsbureauet. Senest har de brugt det amerikanske program Harvest til at holde styr, på hvor længe medarbejderne bruger på deres opgaver.
”Tidsregistrering er en nødvendig forudsætning i en virksomhed som vores, hvor produktet er vores tid og kompetencer. Det er den helt åbenlyse værdi, som tidsregistrering skaber for os. Men der er også nogle afledte effekter – særligt i relation til evaluering af faste kundeaftaler, men også selvledelse og evaluering af ens egen indsats,” fortæller direktør Esben Lind.
Med den nye lov om tidsregistrering, der træder i kraft den 1. juli 2024, pålægges alle danske arbejdsgivere at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkel medarbejder.
Tirsdag den 23. januar 2024 vedtog Folketinget en ny lov om tidsregistrering, som træder i kraft den 1. juli 2024.
Det betyder, at alle danske arbejdsgivere pålægges at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkel medarbejder.
Ifølge lovforslaget er der metodefrihed i forhold til, hvordan den enkelte arbejdsgiver vælger at indrette arbejdstidsregistreringssystemet, så længe systemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt – og således er egnet til at sikre overholdelse af reglerne i arbejdstidslovgivningen. Tidsregistreringen kan derfor både foregå via elektroniske systemer eller ved fysiske timesedler, så længe systemet lever op til kravene i loven.
Det er et krav efter loven, at registreringen er tilgængelig for den enkelte medarbejder under ansættelsen. Herudover skal arbejdsgiveren opbevare oplysninger i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlig arbejdstid (48-timers reglen).
Lovændringen er en konsekvens af EU-domstolens dom af 14. maj 2019.
Kilde: Dansk Erhverv
Det gør dog ikke nogen forskel for medarbejderne i Publicity. Her gør de – ifølge direktøren – allerede langt mere, end hvad den nye lovgivning pålægger dem.
”Men der er ingen tvivl om, at det vil betyde store forandringer i mange andre virksomheder. Jeg mener dog, at det er ret nemt at implementere i de fleste virksomheder – enten via browseren eller via en app på telefonen. Man vænner sig hurtigt til det, og som sagt er det en stor fordel for den enkelte at kunne se, hvad man bruger sin tid på. Det er der virkelig meget læring i,” tilføjer Esben Lind.
Præcis hvilken læring, de har fået gennem de seneste 10 år med tidsregistrering, og hvordan det egentlig fungerer i praksis, kan du blive klogere på herunder, hvor Esben Lind besvarer fire spørgsmål om tidsregistrering i Publicity.
Hvorfor besluttede I jer for at indføre tidsregistrering?
”De fleste konsulentvirksomheder og bureauer, hvor produktet er medarbejdernes tid, bruger tidsregistrering. Det gælder eksempelvis advokater, revisorer og konsulentbranchen bredt set. Men det er vigtigt at understrege, at tidsregistrering er til både arbejdsgivers og arbejdstagers fordel."
Tidsregistrering giver et præcist indblik i, hvad man har travlt med, og det er første skridt til at få en bedre arbejdsdag og work-life-balance.
"Arbejdsgiver er interesseret i, at der er en fair balance mellem den tid, som medarbejderen bruger på en given opgave, og den pris, som kunden betaler. Arbejdstager har fordele af at vide, hvad egen tid bliver brugt på i relation til selvledelse.
Mange privatansatte oplever, at de har travlt, og tidsregistrering giver et præcist indblik i, hvad man har travlt med, og det er første skridt til at få en bedre arbejdsdag og work-life-balance. Går al din tid med at besvare mails, sidde i interne og eksterne møder eller noget helt tredje. Det giver tidsregistrering et værdifuldt indblik i.”
Hvad har været det sværeste i forhold til tidsregistrering?
”EU-kravet om timeregistrering indføres for at beskytte medarbejderne, så hviletidsbestemmelser og maksimal ugentlig arbejdstid overholdes. Det er min oplevelse, at der stadig er nogle få brancher i Danmark, hvor det er et problem, men det er også min oplevelse, at der er mere fokus på det end nogensinde.”
Der skal også være en tillid mellem medarbejder og ledelse, der gør, at medarbejderne ikke føler sig overvåget af tidsregistreringen
”Som jeg har forstået EU-kravet, så handler den lovbestemte tidsregistrering om at registrere komme og gå. Men i en virksomhed som Publicity er formålet et andet, nemlig at registrere tid på de enkelte projekter. Og det skal man vænne sig til. Der skal også være en tillid mellem medarbejder og ledelse, der gør, at medarbejderne ikke føler sig overvåget af tidsregistreringen.”
Hvad har overrasket dig mest i processen?
”Det mest overraskende har været at få data på, hvad jeg selv bruger min tid på. Man tror, at det er x, y og z, der tager det meste af ens tid, men i virkeligheden er det noget andet. Jeg tror, at alle vil have gavn af i hvert fald i en periode at registrere ugens 37 timer og efterfølgende evaluere, om man bruger sin tid rigtigt.
Det tror jeg også, at mange af mine kolleger kan nikke genkendende til. Men det er selvsagt vigtigt, at man registrerer så nøjagtigt som muligt.”
Hvordan foregår tidsregistrering hos jer i praksis?
”I vores tidsregistreringsprogram er alle opgaver og projekter oprettet, og den enkelte skal blot trykke ”play”, når man starter på en opgave. Hvis man bliver afbrudt, trykker man ”play” på en anden knap, og i praksis har man altid programmet åbent i sin browser fra dagens start.”
