Vi kalder ny lov ”bureaukratisk” og ”gammeldags”, men hvad siger erfaringerne?
En ny lov dikterer, at vi snart skal registrere alle de timer, vi lægger i vores arbejde. Men hvordan kommer det til at gå? Vi er dykket ned i forskning for at finde en spådom.
Tirsdag vedtog Folketinget en ny lov, som dikterer, at alle arbejdsgivere skal holde styr på, hvor meget deres ansatte arbejder fra og med den 1. juli 2024.
Loven blev allerede varslet i 2019, og særligt de seneste måneder har flere argumenter imod tidsregistreringen floreret i diverse debatindlæg og artikler.
Den bliver blandt andet kaldt ”bureaukratisk”, ”et tilbageslag” og ”hæmmende”.
Men bliver tidsregistrering faktisk så besværlig, som mange frygter?
Vi har bedt Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, komme med sin vurdering af tre argumenter imod loven om tidsregistrering.
Baseret på erfaringer fra tidligere forskning ser han både fordele og ulemper ved loven – men én ting er sikkert. Den kommer til at sætte krav til ledelsesopgaven.
Påstand 1: Tidsregistrering vil påvirke tilliden mellem medarbejder og leder negativ
”Det kan helt sikkert blive opfattet som mistillid til medarbejderen.
Men det er jo faktisk indført som en beskyttelse af medarbejderne, så det er lidt svært at be- eller afkræfte den påstand. Erfaringer viser dog, at mange oplever, at tidsregistrering ikke er en overvågning af deres arbejdsindsats.
For at det ikke skal opleves som overvågning, kræver det, at ledelsen forklarer medarbejderne, at det i høj grad handler om at beskytte dem – at det er dokumentation for, at man faktisk arbejder det, man skal.”
Tirsdag den 23. januar 2024 vedtog Folketinget en ny lov om tidsregistrering, som træder i kraft den 1. juli 2024.
Det betyder, at alle danske arbejdsgivere pålægges at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkel medarbejder.
Ifølge lovforslaget er der metodefrihed i forhold til, hvordan den enkelte arbejdsgiver vælger at indrette arbejdstidsregistreringssystemet, så længe systemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt – og således er egnet til at sikre overholdelse af reglerne i arbejdstidslovgivningen. Tidsregistreringen kan derfor både foregå via elektroniske systemer eller ved fysiske timesedler, så længe systemet lever op til kravene i loven.
Det er et krav efter loven, at registreringen er tilgængelig for den enkelte medarbejder under ansættelsen. Herudover skal arbejdsgiveren opbevare oplysninger i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlig arbejdstid (48-timers reglen).
Lovændringen er en konsekvens af EU-domstolens dom af 14. maj 2019.
Kilde: Dansk Erhverv
”På et arbejdsmarked, hvor man gerne vil have mere fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde, er tidsregistrering et godt værktøj til at sørge for, at man ikke bliver udnyttet i forhold til at arbejde for meget.
Samtidig giver det også mulighed for at dokumentere, at man henter arbejdet hjem, så man faktisk kan få den fleksibilitet, man efterspørger.”
Påstand 2: Tidsregistrering kommer til at tage alt for meget tid fra andre opgaver
”Det kan blive en udfordring. Det tager tid at registrere, og vi ved fra erfaring, at registreringer skaber bureaukrati, og at det vil komme til at tage tid fra andre opgaver.
Om det er besværet værd, bliver så det interessante.
Det er meget afgørende, at ledelsen får forklaret, hvad meningen med registreringerne er.
Vi ved fra forskning, at hvis du har bureaukrati for eksempel i form af registreringer, som medarbejderne ikke kan se værdien af, så bliver det opfattet som noget, der tager unødvendig tid fra en kerneopgave.
Og det kan få negative konsekvenser – blandt andet føre til stress, hvis det tager tid fra det, der er meningsfuldt for medarbejderen.”
Påstand 3: Tidsregistrering giver kun mening for timelønnede
”Dén påstand kan jeg godt mane til jorden.
Der er mange funktionærer, som er ansat – ikke på timeløn – men på månedsløn, der har en 37-timers arbejdsuge. De fleste timelønnede har jo allerede timeregistrering, så jeg vil faktisk sige, at det giver mest mening for funktionæransatte.
Det er jo hele formålet med denne lovgivning – at så kan man dokumentere, at man reelt set arbejder det, man er forpligtet til, så det giver mest mening for funktionæransatte.”
