Navnenyt

På Vigeur følger vi med, når du skifter job, fejrer et jubilæum, vinder en pris, eller noget helt fjerde. Og vi vil så gerne dele din nyhed med andre. Derfor er du velkommen til at dele din navnenyhed med os ved at sende os en mail, så vi kan bringe den her på siden.

Send e-mail
15. mar kl. 11:02

Skiftedag i Sol- og Strand kantinen

15. marts har Rowena Rasmussen overtaget jobbet som kantineansvarlig i Sol- og Strands kantine i Hune. 

"Jeg er så glad. For jeg vender tilbage til noget det, jeg er gladest for – nemlig at servicere mennesker. Det har været med til i Sol og Strand før. Og nu kommer jeg til at gøre det igen som hovedansvarlig for kantinen. Det glæder jeg mig rigtig meget til," siger Rowena Rasmussen i en pressemeddelelse. 

 

Hun har også tidligere arbejdet i kantinen, men har lige haft en pause, hvor hun har stået for Sol- og Strands rengøringsopgaver. 

14. mar kl. 14:46

Nyt ansigt i spidsen for bedre kundeoplevelser i Norlys Energi

Jess B. Bech er netop tiltrådt som VP for Customer Services i Norlys' energiforretning og bliver dermed ansvarlig for kundernes samlede oplevelse af energiselskabet. 

Han kommer fra en stilling som Business partner i Norlys' digitale forretning, hvor han ledede arbejdet med af for implementeret "Den digitale motor", der er den nye it-platform for alle produkter og tjenester i Norlys. 

I sin nye stilling skal han fortsætte energiselskabets digitalisering og optimering af kundehåndteringen. 

- Kunderne i Norlys skal opleve, at de får produkter, service og en kommunikation, der passer til deres behov. Det arbejde er vi allerede langt fremme med, og med de nye systemer, som skal bygges op over de kommende år, tager vi et endnu større skridt i den rigtige retning, siger Jess B. Bech i en pressemeddelelse.

14. mar kl. 13:08

HR-manager går fra lokalt til globalt

"Jeg har været ved Siemens Gamesa i tolv år nu og jeg elsker virkeligt, hvad vi laver. Jeg elsker mit job. En af de gode ting ved at arbejde ved virksomheden er, at det aldrig bliver trivielt, og der er altid nye veje at tage," skriver Anne Rotbøll Jende. 

Hun tager nu skridtet fra at være HR project manager i Danmark til at være det på globalt plan. 

Det er dog ikke helt farvel til den danske afdeling, da hun beholder sit arbejde med det strategiske wellbeingprojekt Caring for Colleagues i Danmark. 

10. mar kl. 12:49

Klar til at biddrage til den grønne omstilling ved Jyllands største elselskab

13. marts starter Dorthe Mailandt Nielsen i stillingen som manager for Drift og Vedligehold ved N1. 

Hun har tidligere arbejdet mange år på Nordværk og er erfaren indenfor grøn omstilling. 

"Jeg ser frem til at blive en del af N1-holdet, og sammen, med en masse dygtige kolleger, bidrage til den grønne omstilling ved effektivt, at drive, vedligeholde og udbygge elnettet, og bane vejen for mere vedvarende energi," skriver hun på sin LinkedIn. 

 

10. mar kl. 11:16

Mekoprint Mechanics udvider manager-holdet

Jesper Kronborg Hejlesen og Mikael Gammelgaard er 3.marts startet i hver deres manager stilling ved Mekoprint Mechanics. 

Jesper Kronborg Hejlesen kommer fra en stilling som produktionschef ved DSI Freezing Solutions og skal være den nye Production Manger for the Machining area. 

Mikael Gammelgaard har tidligere været ansat Orifarm og skal nu være Planning and Process Optimisation Manager. 

De to skal spille en aktiv rolle i at udvikle Mekoprint Mechanics. 

7. mar kl. 11:39

Ny senior consultant med tung balast

Efter 33 år i Stark og Mascot International, træder KaiOve Hoffman ind i en stilling som senior consultant hos Keflico A/S

”Keflico er en spændende virksomhed, som rammer ”spot on” på tidens tema om bæredygtighed. Keflico har derudover en størrelse, som gør, at man kan arbejde på tværs, hvilket giver god energi," fortæller han. 

Hans primære job bliver at gøre træ mere tilgængeligt for kunder og øvige samarbejdspartnere.