“Jeg var faktisk tæt på at aflyse det her interview,” siger Peter Mousten, mens vi tager plads på hans terrasse i det mondæne Aalborg.

“For jeg vil nødigt bruge ADHD som en undskyldning for mine fiaskoer.”

Jeg kender ham kun af navn: som løbefænomen, foredragsholder og en mangeårig iværksætter, der gik konkurs tidligere i år. Men det er ikke dén fortælling, jeg er kommet for at malke.

Jeg vil gerne forstå den betydning, ADHD har haft i Peters (arbejds)liv.

Koncentrationsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet er hovedsymptomerne ifølge Sundhed.dk. Peter Mousten kalder det oftest bare drive, når han skal forklare den ild, han har inden i sig.

“Jeg har fået mange slag, fordi jeg ikke er så god til at konsekvensberegne,” siger han og smiler under kasketten.

“Men for mig har det været en kæmpe gave. Jeg ville aldrig have opnået alt dét, jeg skulle, hvis jeg ikke havde ADHD.”

Til technofester med coke i blodet

“Hash var godt for mig,” siger Peter Mousten om den dæmper, det lagde, da han røg sin første joint.

På terrassebordet imellem os ligger et papir med håndskrevne noter om de mest afgørende tidspunkter i Peters liv. Hashmisbrug står der allerede inden konfirmationsalderen.

Dengang blev man ikke sendt til udredning, fordi man var “en rigtig dreng med krudt i røven” – men hashen hjalp Peter med at falde til ro i skolen.

“Desværre,” skynder han sig at tilføje om sit årelange misbrug.

Hash i hverdagene blev til coke i weekenden, hvor Peter Mousten tog til technofester og spinning-events for at “gakke ud.” Oftest uden søvn imellem.

“Jeg syntes ikke, det var en fed retning, mit liv gik i,” siger han, når han genkalder sig minderne og de venner, der ikke kunne kende forskel på rigtigt og forkert.

“Men jeg fandt ud af, at sport og motion kunne give mig det samme, som stofferne gav mig.”

Afløb for den energi, han først som 44-årig fik diagnosticeret.

Ud over klippekanten

I 1997 stod Peter Mousten og styrketrænede i sit lokale center, da han overhørte tre gutter tale om at skulle til USA for at arbejde en skisæson. De havde lejet en fireværelses lejlighed og manglede en ekstra roommate.

“Dem faldt jeg i snak med, og uden at tænke nærmere over det bestilte jeg flybilletterne samme aften.”

I Aspen, Colorado, fik Peter Mousten én af de gyldne muligheder i et menneskes liv, hvor du kan genopfinde dig selv, fordi ingen kender din historie.

Så når folk spurgte ind til Peter, fortalte han, at han elskede at dyrke sport og aldrig festede.

“Dén fortælling blev min egen sandhed. Og det åbnede sindssygt mange døre, da jeg begyndte at bruge mit drive konstruktivt.”