Navnenyt

På Vigeur følger vi med, når du skifter job, fejrer et jubilæum, vinder en pris, eller noget helt fjerde. Og vi vil så gerne dele din nyhed med andre. Derfor er du velkommen til at dele din navnenyhed med os ved at sende os en mail, så vi kan bringe den her på siden.
Send e-mail
25. nov kl. 12:46

Aalborg Portland omrokerer - og henter nye grønne kræfter til

Fra vindmølleproducent til landets surverænt største udleder af CO2.

49-årige fabrikschef hos Siemens Gamesa Peter Birkegaard skifter job.

Han er blevet ansat som ny managing director hos Aalborg Portland.

Dermed erstatter han et af Aalborg Portlands mest kendte ansigter udadtil, Michael Lundgaard Thomsen, som i stedet bliver kommerciel direktør.

Peter Birkegaard får ansvaret for den danske cementproduktion og skal samtidig bidrage til den grønne omstilling, som Aalborg Portland i disse år investerer milliarder i.

Læs den fulde historie på Nordjyske.

25. nov kl. 11:12

Ny chef for Aalborg Karneval

Den 1. december tiltræder Chris Kroer Jensen som ny chef for Aalborg Karneval. Han kommer med stor erfaring indenfor eventbranchen og skal nu være med til at videreudvikle og lægge strategien for vores allesammens karneval.

"Vi er utrolig stolte over, at vi har været i stand til at tiltrække en erfaren profil som Chris, og vi glæder os rigtig meget til samarbejdet med ham omkring den videre udvikling af karnevalet," skriver Aalborg Karneval i et LinkedIn-opslag.

24. nov kl. 12:32

Ny bankdirektør til Spar Nord

Efter 22 år har bankdirektør ved Spar Nord Lars Møller valgt at sige stop. Fratrædelsen sker i udgangen af april næste år.

Spar Nords bestyrelse har besluttet, at bankens nuværende risikodirektør, Carsten Levring Jakobsen, pr. 1. april 2023 ansættes som ny bankdirektør og medlem af bankens direktion.

Carsten Levring Jakobsen, der er 52 år, er uddannet cand.oceon, og har været ansat i banken siden 2005 og varetaget opgaver som økonomichef, risikoansvarlig og siden 2019 været risikodirektør.

Læs mere på Nordjyske.

24. nov kl. 12:23

35-årig hiver direktørpost hjem i en af landets største banker

1. april 2023 er en stor dag for 35-årige Nanna Lottrup Nørgaard.

Efter fem år i Spar Nord kan hun nemlig skrive en ny titel på CV´et: Risikodirektør for Spar Nord.

I dag er hun ansat som afdelingsdirektør i risikostyringen, men overtager næste år stillingen som risikodirektør, og dermed overtager hun ansvaret for hele afdelingen.

Nanna Lottrup Nørgaard, som er uddannet cand.scient.oceon, overtager posten fra Carsten Levring Jakobsen, der nu istedet overtager posten som bankdirektør.

18. nov kl. 10:34

Årets leder i Nordjylland er kåret

Hun tiltrådte lederjobbet i foråret 2020, da landets plejehjem stod midt i en nedlukning.

Men ifølge hendes medarbejdere har Christina Viffert styret Plejehjemmet Lundbyescentret forbilledligt igennem en hverdag med restriktioner, sygemeldinger og isolation.

Derfor har hun netop modtaget Den Nordjyske Ledelsespris 2022.

”Hun giver os som personale frihed under ansvar og skaber et levende hus med medarbejdere, der elsker at både komme med ideer og udføre dem,” lød det blandt andet i indstillingen fra Christina Vifferts medarbejdere, der tilskriver plejehjemmets spontane pizzafester og dans hendes ledelsesstil.

Læs den fulde historie i artiklen.

18. nov kl. 10:28

Ny CFO til CoolRunner

Morten Toft Otte bliver ny CFO i CoolRunner.

Han overtager titlen fra den tidligere Head of Finance Michael Nygreen Nielsen.