Fra splittelse og identitetskrise - til tre dynamiske badebyer: Sådan skete transformationen

Derfor skal du læse denne artikel: Hvordan vender man en udvikling, når man er kommet ind i en negativ spiral af selvforstærkende omstændigheder? Det forsøger denne artikel - på et overordnet niveau - at give et svar på. Principperne og mekanismerne kan sagtens overføres til virksomheder og andre, der har brug for inspiration i en transformationsfase.

Lad os begynde i Løkken. For Løkken er nok den by, der har været mest offentlig blæst om. I mange år var Løkken nemlig trækplaster for unge, glade mennesker, der festede igennem på diskotekerne i “Nordens Ibiza”.

Når festen var forbi, vaklede de hjem til bynære og billige campingpladser. En overgang blev festerne sat så meget i system, at “fucking fed ferie” var et decideret koncept med pubcrawl og skumbadsdans.

Men utilfredsheden ulmede, husker Hans Peter Wolsing, der var erhvervschef i Løkken-Vrå Kommune fra 1989-2001. Støj og knuste flasker lagde sig over kystbyen - og på et tidspunkt hed det sig også, at der var narkoproblemer. Konsensus var dog svær at finde.

“Der var to tendenser i byen: Dem, der gerne ville lave mange og hurtige penge - og som var ligeglad med metoden og konsekvenserne. Og så var der dem, der arbejdede for en mere bæredygtig helårsturisme i Løkken,” fortæller Hans Peter Wolsing og tilføjer:

“Det var en helt klassisk konflikt mellem to måder at bedrive turisme på.”

Konflikterne blev virkelig sat på spidsen og endda stof hos de landsdækkende medier, inden byrådet i Løkken-Vrå Kommune i løbet af sommeren 2003 besluttede at lukke festen med en restriktiv restauratørplan. Den satte grænser for udfoldelserne.

Restauratørplanen blev det første vendepunkt.

Langsomt men sikkert lukkede de butikker, der var bygget op om en ungdomskultur med druk og billigt stangtøj. Men alligevel kom der ikke andre turister til Løkken - hverken i form af børnefamilier eller et mere modent publikum. I lang tid var byen mere eller mindre tom og forladt.

Det blev der imidlertid lavet om på med det andet vendepunkt.

Det kom i løbet af 2010’erne, husker Claus Brøndum, der har været turistchef i Lønstrup i mange år, men som også arbejdede som turistchef i Løkken fra 2011-2017.

Sammen med bestyrelsen for turistforeningen og andre lokale aktører begyndte han at kortlægge nye muligheder i Løkken.

“Belært af fortiden var det jo vigtigt, at folk i Løkken var enige om retningen. Der var brug for enighed,” siger Claus Brøndum.

Der var mange tanker og diskussioner, og man endte med at tage udgangspunkt i de stedbundne kvaliteter.

“Løkken har jo en utrolig bred strand, så vi arrangerede sandslotskonkurrencer, beach volley og maraton. Dét blev et kæmpehit,” siger Claus Brøndum og tilføjer:

“De nye initiativer blev støttet af politikerne i form af en lokalplan.”

Men den største saltvandsindsprøjtning kom i form af to gutter med surfboards, mener Claus Brøndum.

De gunstige forhold for surfere ved Løkken Mole var afgørende for, at Kasper Brix sammen med sin hustru Bella Maas og sin bror Jonas Brix skabte North Shore Surf i 2015. Kasper Brix fortæller:

“Vi kunne se, hvordan surfer-miljøet var blomstret op i Klitmøller. Vi ville gerne skabe noget lignende, og betingelserne for begyndersurf er optimale her i Løkken.”

Sidenhen er brødrenes forretning vokset med Huset Havs, der kombinerer restaurant, surfshop, livsstilsbutik, webshop og kontorfællesskab. I år har brødrene Brix - sammen med Nikolaj Glyø og to andre lokale forretninger - åbnet en stor cykeludlejning og cykelbutik med værksted.

Brødrene lægger vægt på at indgå som et led i den lokale værdikæde. Det er afgørende at bakke op om de lokale forretninger og initiativer, mener Kasper Brix.

“Det handler om at støtte op om hinanden. Vi har altid været gode til at involvere os på kryds og tværs. Det er vigtigt for os at gå distancen sammen med de andre i byen,” siger Kasper Brix og tilføjer:

“Derfor har vi selvfølgelig øl fra det lokale bryghus, selvom vi kunne få det billigere ved at købe en samlet “pakke” fra et stort, konventionelt bryggeriselskab.”

Løkkens identitet anno 2023 er altså milevidt fra skumfester og dødsdruk - og trækker paralleller til landskendte Klitmøller.I dag kan Løkkens børneinstitutioner ikke følge med befolkningsudviklingen. SuperBrugsen er på listen over de 10 bedste nordjyske firmaer, hvis hovedaktivitet er drift af købmandsforretning, supermarked eller discountbutik.

Dertil kommer, at der bygges nyt som aldrig før. Blandt andet på de nu nedlagte campingpladser, der engang husede de mange festglade unge i Løkken.

I Blokhus ligner historien langt hen ad vejen dén i Løkken. Også her var det gængs sommerpraksis, at “lykkeriddere” i begyndelsen af turistsæsonen lejede sig ind i ledige lokaler - og solgte tvivlsomme tekstiler og billigt souvenir. Når sæsonen var slut og kasseapparaterne fulde, forsvandt “lykkeridderne” igen.

Der var dermed aldrig basis for en langsigtet strategi, for der var ganske enkelt ikke et fællesskab mellem de fastboende og “lykkeridderne”.

Det var en erhvervsdrivende fond, der lejede mange af forretningerne i byen ud. Fonden ville egentlig gerne sælge, hvilket kort før finanskrisen i 2008 fik Børsen til at skrive en artikel med overskriften “Køb en badeby”.

Året efter - i 2009 - begyndte dét, som Per Kalstrup omtaler som en ny epoke i Blokhus.

Per Kalstrup ejer Kalstrup Livsstilshus på Torvet og har fået succes med at sælge mærkevaretøj og kvalitetsinteriør. Han har nu 40 mennesker på lønningslisten.

Per Kalstrup fremhæver netop Torvet som den første vigtige etape i Blokhus’ transformation fra middelmådig til mondæn.

“Torvet i Blokhus er ment som et slags forsamlingshus, hvor folk kan mødes, og hvor vi kan holde events og byde på underholdning,” siger Per Kalstrup og tilføjer:

“Torvet giver et naturligt samlingspunkt og har føjet en anderledes nærhed til byen.”

Men Blokhus’ udvikling stoppede ikke med etablering af Torvet. Opblomstringen fortsatte.

For i 2011 fik en kapitalstærk investor øje på Blokhus - og tabte efter eget udsagn sit hjerte til byen. John Andersen havde ellers en del investeringer i udlandet, men da hans kone fik en hjerneblødning - og han derfor måtte begrænse sin rejseaktivitet - købte han op i Blokhus i stedet.

“Jeg købte en stak ejendomme for 90 millioner kroner, og siden har jeg brugt langt over 50 millioner kroner, for at få ejendommene op på et ordentligt niveau. Det har virkelig grebet om sig,” siger John Andersen.

Men John Andersen kom ikke bare med økonomiske muskler. Han kom også med et andet mindset.

“Da jeg kom, var der ikke rigtig struktur på noget. Alle arbejdede med hver deres, og der var ikke rigtig nogen fælles retning,” siger han.

John Andersen tog derfor initiativ til en erhvervsforening, der kunne være med til at skabe konsensus - og koordinering.

“I stedet for at bekrige hinanden har vi lært at stå skulder ved skulder, så vi kan få kunder til butikkerne, i restauranterne og på attraktionerne,” siger John Andersen og tilføjer:

“Ved at stå sammen er det lykkedes at skabe en sneboldeffekt."

I dag er Blokhus-Hune-området stadig i fuld udvikling. Ejendomsværdierne er steget - ikke bare på sommerhuse, men også helårsbeboelse.

Hvor holdningerne i Løkken og Blokhus langt hen ad vejen har splittet de lokale, har det diametralt modsatte været tilfældet i Lønstrup. Her har beboerne langt hen ad vejen været enige om retningen og strategien.

“Lønstrup har altid stået sammen, og som én af de første turistbyer i landet sagde borgerne klart og tydeligt fra over for al snak om vækst for vækstens skyld. Det var man ikke interesseret i,” siger Claus Brøndum, der var turistchef i Lønstrup fra 1992-2014.

Lønstrup forhindrede to konkrete projekter.

Først ville stærke kræfter nemlig etablere en campingplads i udkanten af byen, men Lønstrup-borgerne fik lagt så meget pres på politikerne, at der aldrig blev udarbejdet en lokalplan, der kunne gøre det muligt.

Dernæst ville investorer udefra købe byens gamle biograf for at give plads til et diskotek. Men det forpurrede byens borgere også.

“De stiftede et anpartsselskab og købte bygningen lige for næsen af investorerne,” siger Claus Brøndum.

Lønstrup-borgerne gik op i, at turisterne skulle kunne have en intim og autentisk oplevelse, når de besøgte byen, og det var vigtigt, at antallet af turister ikke virkede for voldsomt til de 500 indbyggere, der boede i Lønstrup på det tidspunkt.“Vi fik simpelthen lavet en særlig lokalplan med nogle udviklingszoner, der gav plads til både boliger og forretninger. Og selvom det affødte diskussioner dengang, så bevarede Lønstrup sit autentiske udtryk med gamle fiskerhuse, glaspusterier og kunsthåndværk,” siger Claus Brøndum.

Byens tidligere turistchef mener derfor, at der kan trækkes en lige linje mellem strategien fra dengang - og så til den Michelin-stjerne, som restaurant Villa Vest fik tidligere i år.

“Lønstrup har i hvert fald bevaret sin identitet med fokus på kvalitet,” siger Claus Brøndum.

Med lokalt sammenhold, dygtige ildsjæle, fælles strategier, villige investorer og politisk regulering er Lønstrup, Løkken og Blokhus nået langt.

Løkkens tidligere erhvervschef, Hans Peter Wolsing, mener ligefrem, at udviklingen i de tre byer har smittet af længere nede på kysten.

“Jeg synes at kunne spore en rigtig fin udvikling længere nede ad kysten også - i Tranum, Slettestrand og Thorupstrand. Så det ser ud til, at positiv udvikling ét sted løfter udviklingen andre steder,” siger Hans Peter Wolsing og tilføjer:

“Vent bare og se udviklingen om få år. Jeg er sikker på, at man kan se forskel.”