Portræt

Fra elitesport til scenekunst: Claus forstår rampelys og forventningspres

Den ene halvdel af direktionen på Aalborg Teater har en baggrund i elitesportsverdenen, som han har fundet en parallel til i den nordjyske kulturinstitution.

Claus Nørgaard Poulsen er en del af direktionen på Aalborg Teater. Her tager han erfaring fra sportens verden med, selvom den for nogle står som en skærende kontrast til scenekunsten. Foto: Aalborg Teater

Han har arbejdet med nogle af verdens bedste badmintonspillere og jagtet medaljer ved de olympiske lege og verdensmesterskaberne for tre forskellige nationer. Men i dag har Claus Nørgaard Poulsen medansvaret i en helt anden verden.

Tidligere på året blev han nemlig fastansat som direktør på Aalborg Teater efter en periode som interimdirektør i et parløb med Kjersti Hustvedt, som ligeledes er fastansat som teaterdirektør med ansvar for det kunstneriske.

"Det er ikke min hånd på kogepladen i forhold til de kunstneriske valg, men det er det i forhold til organisationen. Det er meget lig at være sportschef eller sportsdirektør i et stort forbund. Der har du også det strategiske overblik og ansvaret for alt det, der ligger rundt om dem, som skal præstere på banen. Der er parallelen hertil spændende," fortæller Claus Nørgaard Poulsen.

Han har fået ansvar for organisationen og administrationen, efter teatret valgte at dele direktørrollen op i to. Her har Claus Nørgaard Poulsen fundet en verden, som på flere måder minder om tiden i badmintonmiljøet, hvor han var sportsdirektør og landstræner for Holland samt Australien og assisterende landstræner for Badminton Danmark.

"Performanceverdenen er naturlig for mig. I elitesportsverdenen er det nogle individualister og til tider store egoer. Sådan skal det være, hvis man skal levere på øverste hylde hver gang. Det kræver noget helt specielt som menneske, og den mekanisme forstår og værdsætter jeg," siger han.

"Vi kan mærke op til premieren på en forestilling, at det begynder at sitre, og skuespillerne bliver lidt utålmodige og nervøse. Det er det samme op til et verdensmesterskab. Vi ved, at atleterne føler sig i tvivl, og de vil bare gerne i gang. Den parallel har jeg taget med mig herover. At producere en forestilling tager omkring to år, fra det besluttes, at forestillingen skal spilles, og til vi står ved premieren. Det former sig løbende med valg af skuespillere, scenograf, instruktør og måske også kapelmester samt musikere. Så går hele teatermaskineriet i gang, hvor vi producerer dekorationer, kostumer og naturligvis prøver på forestillingen. Der kommer forventninger til, hvordan det går, og hvordan publikum vil modtage forestillingen. Den verden elsker jeg. Det er en performanceverden, om det er badminton eller teater. Sportens verden har kontant afregning, og det samme har man i teatret. Man får reaktionen med det samme."

Maskineri skal køre som smurt

Siden tiden i elitesportsverdenen har Claus Nørgaard Poulsen arbejdet med ledelse - både som direktør og i kraft af sin egen konsulentvirksomhed, hvor han har uddannet ledere og blandt andet vejledt omkring organistionskultur. 

Men teaterverdenen er ny for ham.

"Aalborg Teater er det største egenproducerende teater i Nordjylland, og udover vores fantastiske skuespillerensemble er vi rigtige mange mennesker bag, foran og omkring scenerne, som får hele maskineriet til at fungere. Det er fantastisk fascinerende at opleve, hvordan alle i huset samarbejder i de enkelte afdelinger og også på tværs af afdelinger for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Jeg finder spændende at få til at køre så smurt og gelinde som overhovedet muligt," fortæller direktøren.

Aalborg Teater har hjemme i den historiske teaterbygning i Jernbanegade. Men ambitiøse flytteplaner fylder meget på ledelsesgangen for tiden.

Teatret har omkring 70 fuldtidsansatte og tæller alt i alt omkring 100 ansatte, når man inkluderer periodevise freelancere som instruktører, scenografer og lignende roller.

"For skuespillerne kan stå på scenen, er der mange timers arbejde for vores malere, tømrere og smede. Det kræver noget fra frisører, påklædere og skræddersalen. Rigtig meget producerer vi fra bunden. Når en scenograf kommer og beder om noget, så kigger vi ind i, hvad vi har på lager med et bæredygtighedsprincip, men vi ser også på, hvordan vi kan lave den bedste forestilling ud fra deres forventninger, og hvad vi kan byde ind med."

Ser mere ind i fremtiden

Med ansvaret for det administrative står Claus Nørgaard Poulsen med mange af de processer, som er en vigtig forudsætning for, at Aalborg Teater fungerer og kontinuerligt leverer teateroplevelser i det gamle teaterhus i Jernbanegade. 

Ligesom i sportens verden er holdet bag dem, der hver aften går på scenen og performer, en stor og vigtig del. Herunder er der muligheder, som han har sat sig for at udforske.

"Der er et stort apparat, som er i gang hver dag. Økonomien skal være i orden, og der er salg, marketing og meget mere. Vi har et stort erhvervspartnernetværk, som vi gerne vil dyrke endnu mere for at gøre det interessant og attraktivt at være en del af Aalborg Teater. Så der er mange involverede bag at kunne lave en forestilling om aftenen," siger han.

"Vi skal turde se lidt mere ind i fremtiden og stadig være tro mod vores kerneværdier og kerneopgaver. Det er selvfølgelig at producere forestillinger, men vi skal også se, hvordan vi lægger strategien for dagen i forhold til vores visioner fremadrettet, hvor vi gerne vil åbne dørene og være mere mangfoldige og henvende os til flere. Det bliver en stor opgave for os at række den vej ud. Derfor er det også vigtigt at kigge på en ny lokation," lyder det fra direktøren.

I august præsenterede Aalborg Teater således et prospekt for Aalborg Ny Teater, som man har ambitioner om at placere på Spritten.

Med store flytteplaner og ikke mindst ambitioner for teatret sætter den tidligere badmintontræner også pris på den todeling af det overordnede ansvar, som kom på plads med fastansættelse af Claus Nørgaard Poulsen og Kjersti Hustvedt. 

På den måde kan han også hvile i, at gulvet er tegnet op til noget helt andet end fjerbolde og medaljedrømme.

"Vi har så stor respekt for hinandens kompetencer og kan understøtte hinanden. Vi benytter os meget af at sparre med hinanden om tingene og de tanker, vi har for teatret, og på den måde udfordrer og supplerer vi hinanden rigtig godt. Det giver os samtidig mulighed for at se tingene i nye perspektiver", siger han.