Nordjysk vingigant tjener millioner trods fald: Her er ugens regnskaber
Hver uge giver Vigeur et overblik over relevante regnskaber fra de nordjyske virksomheder.
Entreprenør med overskud
Kurt Og Carlo Kristensen A/S kommer ud af regnskabsåret med 6,7 millioner kroner efter skat.
Året forinden lød overskuddet på 9,2 millioner kroner.
Virksomheden beskæftiger sig med entreprenørvirksomhed, drift af grusgrav, vognmandskørsel og produktion og salg af mørtel.
Lars Kristensen er direktør.
Egenkapitalen ligger på 27,7 millioner kroner.
Formålet med artiklen er at give et overblik over de relevante nye regnskaber fra nordjyske virksomheder.
Regnskaberne er taget fra CVR-registret.
Denne artikel dækker regnskaber offentliggjort fra 14. november til 20. november.
Fra røde tal til millionoverskud
Tina Trolleys A/S præsenterer et overskud på 1,2 millioner kroner efter skat.
Det er en markant forbedring fra året før, hvor virksomheden indkasserede et underskud på 0,1 millioner kroner.
Det er virksomhedens andet regnskabsår, og selvom virksomheden har en mindre bruttofortjeneste - omsætning fratrukket direkte omkostninger - har virksomheden altså formået at landet et overskud.
Det er særligt personaleomkostningerne, der er faldet fra 7,6 til 2,7 millioner kroner.
Virksomheden, der beskæftiger sig med professionel rengøring, er dog gået fra 11 til 13 ansatte i årets løb.
I direktørstolen sidder Søren Lindy Wedel, der også selv har stiftet virksomheden.
Egenkapitalen lyder på 15,9 millioner kroner.
Ny Risgaard-virksomhed tjener millioner
Coolcontract ApS præsenterer et overskud på 2,1 millioner kroner efter skat.
Året forinden, der er virksomheden første regnskab, landede man et overskud på 0,9 millioner kroner.
Virksomheden hjælper andre virksomheder med at genforhandle aftaler med leverandører og kunder.
Coolcontract er blandt andet ejet af CoolGroup A/S, der er delvist ejet af erhvervsfolkene Mark Nielsen og Jacob Risgaard.
Egenkapitalen ligger på 3,5 millioner kroner.
Det kører for autoophugger
Gedsted Autoophug A/S præsenterer et overskud på 9,9 millioner kroner efter skat.
Det er fjerde år i træk, at virksomheden lander et overskud over ni millioner kroner.
Virksomheden beskæftiger sig med autoophug, salg af reservedele og salg af biler.
Søren Horn Petersen er direktør for virksomheden med 18 medarbejdere.
Egenkapitalen ligger på 41,1 millioner kroner.
Svære markedsvilkår for vinhandlere
RWH ApS, der er holdingselskabet bag RareWines aktiviteter, kommer ud af året med et overskud på 8,9 millioner kroner efter skat.
Året forinden lød overskuddet på 10,9 millioner kroner.
Koncernen importerer, sælger, investerer og rådgiver i vin.
Strukturen er skruet sådan sammen, at datterselskabet RareWine ApS står for indkøb. Her lander man med et underskud på 10,7 millioner kroner efter en omsætning på 0,5 milliard kroner.
Koncernens primært salg foregår gennem datterselskaberne RareWine Invest ApS, der ender med et underskud på 0,5 millioner kroner efter skat, og RareWine Trading ApS, der kommer ud af regnskabsåret med et overskud på 17,4 millioner kroner efter skat.
Resultatet for RareWine Trading ApS er positivt påvirket af renteudbetaler fra de danske skattemyndigheder.
I 2023 stillede myndighederne krav om en millionbetaling, der mente, at den nordjyske vingigant skylder et større beløb i moms- og toldsatser.
I løbet af dette år er flere af kravene frafaldt, hvorfor virksomheden har fået renter for noget af det betalte.
Der er dele af kravet, der fortsat ikke er afgjort.
Hvis myndighederne - mod virksomhedens forventning - får medhold i sagen, kan det koste virksomheden mellem 55-81 millioner kroner.
I direktionen for RWH ApS sidder Mads Lund Jensen.
I regnskabet forklarer ledelsen, at der i løbet af året har været sværte markedsvilkår, der er påvirket indtjeningen negativt.
I indeværende regnskab forventer ledelsen et overskud mellem 8-10 millioner kroner før skat for moderselskabet.
Egenkapitalen lyder på 128,8 millioner kroner.
Produktionsvirksomhed med millionoverskud
Foamico ApS kommer ud af regnskabsåret med et overskud på 6,2 millioner kroner efter skat.
Året forinden lød overskuddet på 8,4 millioner kroner.
Virksomheden udvikler og producerer højteknologiske rengøringsløsninger til fødevareindustrien.
Direktøren er Tommy Rysholt Andersen.
Egenkapitalen ligger på 30,6 millioner kroner.
Maskinfabrik taber på bunden
Maskinfabrikken Hillerslev A/S præsenterer et overskud på 2,6 millioner kroner efter skat.
Året forinden lød overskuddet på 7,6 millioner kroner.
Virksomheden fremstiller maskiner til blandt andet fødevareindustrien.
Jesper Krog Sørensen er direktør.
Egenkapitalen ligger på 2,6 millioner kroner.
Fisker sig til overskud
Themis Fiskeri A/S lander et overskud på 45,4 millioner kroner efter skat.
Året forinden lød overskuddet på 37,6 millioner kroner.
Virksomheden beskæftiger sig med erhvervsmæssig fiskeri.
I direktørstolen sidder Anders Stefan Ryberg.
Egenkapitalen ligger på 448,8 millioner kroner.