Arbejdspladsen

I fremtiden bliver disse personer de mest eftertragtede på arbejdsmarkedet

Medarbejdere med en række færdigheder inden for AI, databehandling og analyse vil i fremtiden blive nogle af de mest efterspurgte, slår en ny rapport fast. Her er de ti jobfunktioner, arbejdsmarkedet vil hungre efter.

Foto: Unsplash

Nye teknologier, den geopolitiske situation og den grønne omstilling.

Det er noget, der vil påvirke arbejdsmarkedet de næste år.

Det slår World Economic Forum (WEF) fast i rapporten “Future of Jobs Report 2023”.

World Economic Forum har spurgt 803 virksomheder på verdensplan, der sammenlagt beskæftiger mere end 11,3 millioner mennesker, om, hvilke kompetencer de regner med at komme til at efterspørge i fremtiden.

Rapporten undersøger, hvilke type stillinger der over de næste år vil blive mest efterspurgt.

Hvis du går op i kunstig intelligens, kan det være positivt læsning.

Ifølge rapporten vil arbejdsmarkedet efterspørge medarbejdere, der er specialister i netop kunstig intelligens.

Men det er ikke en dystopi, slår professor på Stanford Institute for Human-Centered AI, Erik Brynjolfsson, fast.

“Jeg forudser ikke, at kunstig intelligens vil skabe en job-apokalypse eller massearbejdsløshed, men jeg tror, at der vil komme en massiv omstrukturering på arbejdsmarkedet, når AI begynder at lave flere opgaver, som tidligere blev udført af mennesker,” siger han til World Economic Forum.

Ifølge rapporten bliver de mest efterspurgte medarbejdere særligt specialister inden for data, teknologi og digitalisering.

Rapporten dækker over, hvilke jobs man forventer vil stige mest fra 2023 til 2027.

World Economic Forum slår fast i rapporten, at 60 procent af arbejdsstyrken kræver yderligere uddannelse frem mod 2027 for at forblive relevante for arbejdsmarkedet.