Uddannelse skal være en del af hele dit arbejdsliv – læs her hvorfor
- Vi står i dag med et arbejdsmarked, der i uheldig grad er afhængig af de unges uddannelsesvalg, skriver Peter Thomsen. Foto: Claus Søndberg.

Skrevet af Peter Thomsen, Direktør ved AMU Nordjylland.

I Danmark har vi længe haft en fælles politisk målsætning om at hæve arbejdsstyrkens uddan­nelsesniveau. Men i de seneste fremskrivninger af arbejdsmarkedets beskæftigelsesbehov viser analyser, at der i 2030 vil være et svimlende underskud på 99.000 faglærte - og et bekymrende overskud på 59.000 ufaglærte i arbejdsstyrken.

Og på trods af en meget høj politisk bevågenhed herom, så står vi i dag overfor et massivt problem, som ingen politiske indsatser hidtil har løst og allerede nu ser vi de første konsekvenser i form af spirende rekrutteringsudfordringer.

Problemets rod skal findes i det faktum, at alt for få unge vælger at tage en uddannelse på en erhvervsskole. Dette er selvsagt et kæmpe problem. Vi har brug for en veluddannet befolkning og arbejdsmarkedet har brug for de faglærtes kompetencer. Det er derfor nødvendigt også at rette blikket mod de voksne – og især mod alle de ufaglærte, der ikke var flittige brugere af uddannelseskontoen i de unge år.

Der findes et stort og uindfriet potentiale for at øge og sikre beskæftigelsen for gruppen af ufaglærte – samt øge produktiviteten hos de virksomheder, der beskæftiger dem. Hvis flere ufaglærte gennemfører en faglig uddannelse, eller gør mere brug af efteruddannelsesmulighederne i AMU, så kan dette potentiale indfries.

Peter Thomsen har været direktør i AMU Nordjylland i snart 9 år. Foto: Claus Søndberg.
Peter Thomsen har været direktør i AMU Nordjylland i snart 9 år. Foto: Claus Søndberg.

En del af problemstillingen ligger i den måde som vi forstår uddannelse på. Alt for ofte tænker vi på uddannelses- og arbejdslivet som en envejsrejse - fra lav kompetence til høj, fra få kvalifikationer til mange, fra lav indflydelse til høj og fra lav løn til høj løn. Og på denne ”en-vejs-rejse” igennem arbejdslivet er uddannelse noget, som man gennemgår ved rejsens begyndelse. Uddannelse er billedligt talt ”rejsebilletten” til arbejdslivet - og i de fleste tilfælde noget som man overstår tidligt i ungdomsårene.

Men sådan burde det i virkeligheden slet ikke være.

I realiteten er danskernes rejser gennem arbejdslivet nemlig temmelig forskellige – og uddannelse ligger ikke alene ved rejsens begyndelse. Somme tider er der heller ikke tale om én rejse, men om flere – med mange stop, nye rejsemål, pauser og nye begyndelser. Derved kan man snarere forstå et moderne arbejdsliv som en livslang omskoling og som et fragmenteret forløb, hvis slutpunkt er uforudsigeligt – og hvor man ofte må starte forfra.

I sådanne arbejdsliv kan uddannelse og kompetenceudvikling ikke reduceres til noget som man overstår i de unge år. Uddannelse og kompetenceudvikling skal snarere forstås som det ”smøremiddel”, der sikrer os flydende overgange mellem arbejdslivets forskellige faser.

- Adgangen til en veluddannet arbejdskraft er helt afgørende for både de danske virksomheder og den offentlige sektor, skriver Peter Thomsen. Foto: Claus Søndberg.
- Adgangen til en veluddannet arbejdskraft er helt afgørende for både de danske virksomheder og den offentlige sektor, skriver Peter Thomsen. Foto: Claus Søndberg.

Selve forandringstempoet på arbejdsmarkedet er også en medvirkende faktor til, at vi i stigende grad skal uddanne os gennem hele livet. Og med fremtidens højere pensionsalder så er det også sandsynligt, at vi ikke bare får ét, men flere arbejdsliv. I dette perspektiv bliver det temmelig risikabelt, hvis ikke voksen‐ og efteruddannelse, både for de kortuddannede og for de med længerevarende uddannelser, er et naturligt element i arbejdslivet. Men på trods af vores fælles viden om alle disse forhold, så står vi i dag med et arbejdsmarked, der i uheldig grad er afhængig af de unges uddannelsesvalg.

Men det kan vi heldigvis gøre noget ved.

For erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne handler det om at skabe langt bedre sammenhænge og en fleksibilitet, der gør det lettere at uddanne sig gennem hele livet, mens man er i arbejde – og måske endda etablere et sammenhængende system, hvor man kan gå fra ufaglært til faglært via arbejdsmarkedsuddannelsesprogrammet. Det bør i langt højere grad end i dag være muligt at gennemføre store dele af – eller hele erhvervsuddannelser via AMU.

Og hvorfor egentlig standse der?

Arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne burde gøres langt mere ”kompatible” med hinanden – og man burde i højere grad indrette AMU programmet på en måde, så det ”ækvivalerer” en erhvervsuddannelse.

AMU Nordjylland er en uddannelsesinstitution, der har fokus på at understøtte det fleksible danske arbejdsmarked med relevante og målrettede uddannelsestilbud. Foto: Claus Søndberg.
AMU Nordjylland er en uddannelsesinstitution, der har fokus på at understøtte det fleksible danske arbejdsmarked med relevante og målrettede uddannelsestilbud. Foto: Claus Søndberg.

I disse dage går det stærkt ude på det danske arbejdsmarked. Efter de trange tider under Corona-nedlukningerne er virksomhederne nu for alvor kommet op i fart igen, og de drøner afsted i overhalingsbanen. Denne udvikling påvirker selvfølgelig også beskæftigelsen, der nærmest ugentligt sigter mod nye højder.

Og det er jo dejligt, men bagsiden af denne medalje er desværre, at i en situation med høj beskæftigelse, så vil færre gøre brug af uddannelsessystemet. Vi ser f.eks. dette afspejlet i de seneste optagelsestal til erhvervsuddannelserne. I denne paradoksale situation er det derfor ekstra vigtigt, at der arbejdes med nye og mere fleksible tilgange til at styrke rekrutteringen til uddannelsessystemet.

Adgangen til en veluddannet arbejdskraft er helt afgørende for både de danske virksomheder og den offentlige sektor. Og derfor skal vi også kontinuerligt udvikle på vores uddannelsessystemer i takt med ændringerne i samfundets og erhvervslivets behov. Dette indebærer etableringen af bedre rammer for livslang læring - og at det gøres lettere for flere at gøre brug af livslang læring. Uanset hvor gammel man er – og uanset om man allerede er i beskæftigelse.

Behovet for kompetencer er ikke statisk og ændrer sig løbende. De aktuelle ændringer på arbejdsmarkedet, i teknologien og i demografien tvinger os til at forstå, at løbende kompetenceudvikling og tilegnelsen af nye kvalifikationer er en livslang proces.

Pointen er, at det ikke er nok blot at tale om flexicurity og livslang læring. I fremtiden skal vi være langt bedre til at sikre, at de praktiske rammer er tilstede i de systemer, som tilvejebringer mulighederne for at bevæge sig frit mellem skole og arbejdsmarked. Gennem hele livet.

Vil du vide mere om, hvordan du som virksomhed kan motivere dine medarbejdere til at efteruddanne sig?

Læs med her.