"Socialt ansvar, det er man nødt til. Og det kan faktisk godt betale sig"

"Arh, det har vi vist hverken overskud eller tid til".

Sådan lyder det fra mange virksomheder, når talen falder på erhvervspraktikanter, skolebesøg og praktikanter fra de ungdomsuddannelser, der henvender sig til unge, som skal have en ekstra hånd for at komme i gang med både en uddannelse og livet.

Og meget anderledes er det ikke, når det lokale jobcenter spørger om plads til folk i jobtræning eller fleksjob. For lige nu har vi ekstra travlt, og har jeg egentlig nogen, der kan hjælpe dem i gang ... det bliver desværre et nej herfra, lyder svaret ofte.

Ja, selv en plads til en helt almindelig lærling kan i mange virksomheder være en uoverskuelig opgave, som der takkes nej til.

Anderledes lyder det fra Christian Mosevang, der er indehaver af Hosta Industries A/S i Hjallerup. Som udgangspunkt finder han en plads, når nogen spørger - og kan det ikke lade sig gøre, f.eks. på grund af den førnævnte travlhed, ja, så finder han nok en plads om nogle måneder. Og det er helt bevidst.

"Jeg har altid sagt, at vi ikke får nye smede, hvis vi ikke har nogen lærlinge og at vi for vores egen skyld skal have de nye generationer på banen så tidligt som muligt. Ligesom der skal være plads til medarbejdere med forskellige skånehensyn", siger Christian Mosevang, som har 65 medarbejdere beskæftiget i sine 20.000 kvm. bygninger i udkanten af byen.

Og skulle en og anden ikke rigtigt vide, hvad de laver under de mange kvadratmeter tag, er det ikke så mærkeligt.

"Vi har ikke vores egne færdige produkter, som man kan se på hylderne i et byggemarked. Vi er underleverandør af emner i stål til virksomheder i bl.a. transportbranchen, handicapindustrien, møbelbranchen og et antal lufthavne ... for nu bare at nævne nogle af vores kunder", siger Christian Mosevang om virksomheden, som hans far skabte i 1973 og som han i dag er eneejer af - efter et langt generationsskifte, der har omfattet hans bror og søster, som i dag er købt ud.

På Hosta beskæftiger Christian Mosevang medarbejdere i en lang række fag - både dem, som står op og dem, der sidder bag et skrivebord. Procesteknologer, smede, industriteknikere, marketingmedarbejdere, regnskabsfolk, indkøbere og adskillige andre faggrupper.

Fælles for dem er, at de under ansættelsessamtalen har fået af vide, at Hosta Industries A/S er en virksomhed, der tager det sociale ansvar alvorligt og at man som medarbejder ind i mellem skal være klar til at bruge tid på at hjælpe og støtte kolleger, som er ansat på vilkår, der ikke passer i "normal-skabelonen".

"Det er noget, vi snakker om. At de skal have en forståelse for, at vi også ansætter medarbejdere med forskellige skånehensyn. Og den er de helt med på", siger Christian Mosevang.

Lige nu beskæftiger Hosta seks lærlinge, to erhvervspraktikanter fra folkeskolen, to FGU'ere (Forberedende Grunduddannelse, red.), en håndfuld fleksjobbere, folk i jobtræning fra det lokale jobcenter og har desuden et tæt samarbejde med 5.b fra Hjallerup Skole, som kommer på besøg 3-4 gange om året.

Christian Mosevang har ikke taget det sociale ansvar til sig alene fordi han synes, at velfærdsstaten er en god idé. Også derfor, men bestemt ikke kun.

"Jeg er ikke en velfærdsguru, der udelukkende gør det for mit gode hjertes skyld. Det skal også kunne betale sig for virksomheden. Og det kan det faktisk", slår han fast.

Betalingen kan dog sjældent aflæses direkte på bundlinjen ... i hvert fald ikke umiddelbart.

"Når det handler om mit samarbejde med Hjallerup Skole og ungdomsuddannelserne for de unge, der har haft det svært i folkeskolen, har jeg de langsigtede briller på. For selv om de er unge og måske ikke aner, hvad de vil arbejde med som voksne, får de er indtryk af, hvad de forskellige faggrupper laver.

De lærer os at kende og får måske senere lyst til at vende tilbage som en velkommen og nødvendig arbejdskraft", siger Christian Mosevang, som også selv observerer de unge.

"Der er ind i mellem nogle kvikke og engagerede unge, som jeg godt kan finde på at prikke på skulderen og fortælle, at de er velkomne til at vende tilbage, når de bliver lidt ældre - enten som elever, lærlinge eller udlærte", siger han.

Det samme gælder for personer i fleksjob eller jobtræning. Her skal der ind i mellem tages lidt hensyn, men der er ifølge Christian Mosevang stadig gevinst for virksomheden.

"Det er jo ikke altid, at vi lige står og mangler nogen til en fuldtids stilling, men sagtens kan bruge nogle hænder i færre timer. Det fungerer faktisk rigtig godt for os", siger han.

Christian Mosevang går meget op i, at der skal være noget at lave for de unge praktikanter og skoleeleverne, når de kommer på besøg.

"Den der med at de får en cola, et stykke pizza og et lille foredrag om hvad vi laver og at det er utroligt spændende ... den går ikke. De unge hører ikke ordentligt efter og glemmer det, de hørte, på vejen hjemad", siger han.

Derfor sørger han og medarbejderne altid for, at der er enten noget reelt arbejde at tage fat på - eller nogle smagsprøver på samme, hvis de unge er for unge til f.eks. at svejse.

"Jeg skal tænde en gnist både i de unge og i mine egne folk. Hvis det er sådan et diller-daller besøg, er det kedeligt og træls for begge parter. Og præcis modsat hvis vi forbereder os ordentligt - og det gør vi", siger han.

Christian Mosevang kan egentlig godt forstå, at nogle af hans chef-kolleger er lidt tilbageholdende med praktikanter, jobtrænings-tilbud og lærlinge.

"Det er jo noget, der kræver lidt ... men hvis vi vil have en ordentlig arbejdskraft om et par år og længere henne ad vejen, er vi selv nødt til at gøre en indsats. Jeg plejer at foreslå, at man kan begynde med at ansætte en fleksjobber og fortsætte med en lærling. Det bør kunne fungere for de fleste", siger han.

Det gør det i hvert fald for Christian Mosevang og hans 65 medarbejdere.