Kavalergang eller karaktermord? Det er farligt at være ung, smuk og rasende dygtig

Finlands statsminister, Sanna Marin, har endnu en gang gjort sig skyldig i … at have det sjovt efter arbejdstid.

Det samme dristede jeg mig til at gøre, da Det Nordjyske Mediehus i fredags inviterede til den årlige sommerfest. Jeg var glad, nedringet og dansede fjollet.

Det gør mig ikke til en dårlig journalist – eller statsminister for den sags skyld. Det er helt andre utilstrækkeligheder, som gør, at jeg næppe bør bestride den post.

Men kan vi snart stoppe med at debattere kvinders fysiske fremtræden? Og kan vi som medier stoppe med at fodre debatten med clickbait og skævvridende artikler?

De spørgsmål stillede jeg på LinkedIn i weekenden, fordi jeg langt hellere vil tale om Sanna Marins klimapolitik, NATO-ansøgning og potentielle visa-forbud for rejseglade russere.

Responsen fra de 173.000 brugere, som foreløbigt har set opslaget? Overvældende positiv – og så et rungende nej fra en snæver gruppe af midaldrende mænd, så længe vi kvinder ”selv holder gryden i kog med vores selvfiksering, eksponering og optræden.”

Modsat Sanna Marin, der denne gang har fået lækket en harmløs optagelse fra privaten, valgte jeg nemlig selv at dele et foto fra fredagens fest.

”Og så må I jo tage, hvad der kommer,” lader ejeren af en psykiatrisk klinik i Fredensborg mig vide i kommentarsporet.

Sagen er bare den, at det ikke er første gang, den finske statsminister bliver beskyldt for at opføre sig upassende og med manglende respekt for sit embede. 
 
Eksempelvis når hun om sommeren går til koncert i sommertøj. Eller når hun lader sig fotografere til et kvindemagasin i en blazer med dyb udskæring. 

Igen bliver hun udskammet i glødende kommentarspor – og medier verden over faciliterer en debat, som alene udspringer af hendes fysiske fremtræden og ikke hendes faglighed.

”Det har INTET med kvinder at gøre,” lyder et andet postulat til mit LinkedIn-opslag. Brugerens køn og aldersgruppe behøver jeg nok ikke at røbe her.

Men jo, det har noget med kvinder at gøre. For godt nok bliver mandlige profiler også dissekeret på baggrund af deres fremtræden og festlige adfærd – men ikke i tilnærmelsesvis samme grad, som kvinder oplever. Og i øvrigt selv bidrager til.

Mig bekendt er det også sjældent med opfordringer om narkotest.

Det kaldes et karaktermord, når man uberettiget ødelægger en persons gode rygte. Og det er dét, som samfundsdebatten risikerer at begå mod Sanna Marin, fordi hun tillader sig at være ung, smuk og rasende dygtig.

Hvor meget had det afføder at være den yngste kvindelige statsminister nogensinde, har det sikkerhedspolitiske forskningscenter Nato StratCom tidligere kortlagt. Og det er ikke småting, Sanna Marin må lægge navn til som Finlands mest forhadte politiker på Twitter.

Her bliver kønnede ord som ”møgso” og ”luder” brugt i flæng af både mænd og kvinder, men også respekterede danske medier tager sig tid til at beskrive hendes ”trutmund”, ”små bryster” og ”sexede dans” – som skulle det have nogen relevans for hendes arbejde.

Så hvad stiller vi op?

I Sanna Marins aktuelle tilfælde kan vi bebrejde dem, der offentliggjorde den private video. Vi kan bebrejde dem, der skriver hadefulde kommentarer til den. Og så kan vi bebrejde de medier, der vælger at viderebringe den.

At dømme ud fra kommentarsporet på mit eget LinkedIn-opslag er der nok et stykke vej, før polerne selv tager ansvar for en nuanceret debat. Så i mellemtiden må vi som medier være opgaven voksen.

Ikke forfalde til clickbait og tonedøvt tappe ind i debatter, der ikke tjener andet formål end at underminere hovedpersonens troværdighed. Uanset jobfunktion og uanset køn.

I Danmark står vi snart over for et folketingsvalg – og hvor vil det være dejligt, hvis valgkampen præges af substans og ikke sensation. Jeg vil helst træffe et kvalificeret valg, som bunder i kandidatens politik og ikke, hvad vedkommende laver i sin fritid.

Og så vil jeg i øvrigt rigtig gerne til fest med Sanna Marin.