Arbejdspladser overvåger medarbejdernes skærme for at gøre dem mere effektive. Kommer metoderne også til Danmark?
Programmer tager screenshots af medarbejderes computerskærme og måler, hvor meget de klikker på deres mus og tastatur. Flere arbejdspladser er nemlig begyndt at overvåge deres medarbejdere for at presse dem til at blive mere effektive, viser en ny undersøgelse fra New York Times. Vi har spurgt en forsker i dataetik, om lignende overvågningsmetoder finder sted i Danmark - eller om de er på vej.
Forestil dig, at der flere gange i løbet af en arbejdsdag blev taget screenshots af din computerskærm, så din arbejdsgiver kunne kontrollere, om du arbejdede.
Det er virkeligheden for medarbejdere i USA.
New York Times har lavet en undersøgelse, som viser, at flere og flere arbejdspladser er begyndt at overvåge deres medarbejdere for at presse dem til at blive mere effektive. Undersøgelsen viser, at 8 af USA’s 10 største virksomheder overvåger deres medarbejdere gennem digitale værktøjer.
”Hvis du arbejder for en virksomhed med over 500 ansatte, så kan du godt være sikker på, at du bliver overvåget,” har professor i virksomhedsetik ved Harvard Law School J.S. Nelson desuden udtalt til avisen New York Post.
Mens nogle medarbejdere overvåges gennem programmer, der tager screenshots af deres computerskærme, får andre målt aktiviteten på deres tastatur og mus. I andre tilfælde tager programmer billeder af medarbejdernes ansigter.
Er der virksomheder i Danmark, der overvåger deres medarbejdere på samme måde som i USA? Eller skal vi forvente, at nogle af overvågningsmetoderne, vi ser i USA, på et senere tidspunkt kommer til Danmark? Og hvilke konsekvenser kan overvågning have for medarbejdere?
De spørgsmål har vi stillet Thomas Ploug, der er professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, og som forsker i dataetik.
Er der virksomheder i Danmark, der overvåger deres medarbejdere på samme måde som i USA?
”Det ved jeg ikke, for det forsker jeg ikke i. Men jeg ved, at der tidligere har været sager herhjemme, hvor arbejdsgivere har overvåget deres medarbejdere på andre måder, eksempelvis via gps’er i firmabiler,” siger Thomas Ploug.
Ifølge en artikel fra Nordjyske har der desuden været flere sager, hvor videoovervågning er blevet brugt ulovligt mod de ansatte.
Eksempelvis blev en bagerjomfru i 2019 fritstillet af Føtex, fordi chefen gennem overvågningsmateriale så hende spise en kanelsnegl i arbejdstiden. Derudover har der været en sag, hvor Nyborg Kommune hyrede et eksternt firma til at teste it-sikkerheden hos de ansatte med skjult kamera, og en Matas-indehaver har tidligere fået en bøde for via videoovervågning at fyre en ansat for at lægge makeup i butikken.
Det handler om, hvor omfattende og hvor personspecifik overvågning på arbejdspladser skal være
Ifølge Thomas Ploug er medarbejdere altid blevet overvåget på arbejdspladser. Tidligere skulle medarbejdere eksempelvis stemple ind, når de mødte på arbejde, og ud, når de gik hjem.
”Det var en form for overvågning, for så kunne arbejdsgiveren kontrollere, om medarbejderne mødte til tiden,” siger han og fortæller, at det heller ikke var unormalt, at produktionsvirksomheder havde folk til at gå rundt og overvåge produktionen.
”Hvis du i dag er med i teams-grupper, kan man jo også se, om du er aktiv, og det samme gælder, hvis du sender mails. Så teknologierne giver mulighed for overvågning, men typisk vil det have karakter af en lidt tilfældig overvågning,” siger han.
Han mener ikke, at al overvågning skal undgås.
”Det hjælper eksempelvis ikke, at vi laver et medicinsk præparat uden at overvåge produktionen, for så risikerer vi at sende nogle præparater på gaden, som ikke er kvalitetstestet. Så kvalitetssikring af medarbejderes arbejde er uundgåelig,” siger han.
”Men det handler om, hvor omfattende og hvor personspecifik overvågning på arbejdspladser skal være,” siger han.
Tror du, vi skal forvente, at nogle af overvågningsmetoderne, vi ser i USA, på et tidspunkt kommer til Danmark?
”Vi ved i hvert fald, at nye teknologier øger mulighederne for overvågning. I nogle sammenhænge kan de næsten snige overvågning ind på arbejdspladsen, uden at arbejdsgiverne tager en bevidst beslutning om det.”
Det er så oplagt og let af overvåge vores arbejdsindsats, når vi i gør brug af digitale teknologier
”Det seneste skud på stammen er det, der hedder Microsoft Viva. Det er udviklet for ganske nyligt og kan måle effektivitet og arbejdsindsats i en afdeling. Det giver arbejdsgiverne data omkring, hvordan medarbejderne bruger forskellige typer af softwareapplikationer. Der har været debat om platformen, fordi den første version samlede data omkring, hvordan den enkelte medarbejder performer. Nu har de heldigvis lavet om på det, så arbejdsgiverne i stedet kun kan se, hvordan den enkelte afdeling performer.”
”Sådan noget software vil der bare komme mere og mere af, det er der ikke nogen tvivl om. For det er så oplagt og let af overvåge vores arbejdsindsats, når vi i gør brug af digitale teknologier.”
”Men vi skal også huske, at en af de store forskelle på det danske og amerikanske arbejdsmarked er, at vi herhjemme har meget stærke fagforeninger, der er gode til at beskytte deres medlemmer – og derudover er EU også gode til at beskytte os.”
”Så der er ikke grund til at tro andet, end at vi vil se mere overvågning fremover, men det er bestemt ikke en udvikling, der ikke kan stoppes,” siger Thomas Ploug.
Hvilke konsekvenser kan det have for medarbejdere at blive overvåget?
”En meget personspecifik overvågning kan potentielt være ødelæggende for vedkommendes arbejdsglæde og livskvalitet i øvrigt udenfor arbejdspladsen. Sker overvågningen på et aggregeret niveau - eksempelvis hvis der overvåges, hvordan en samlet afdeling performer - er man flere om at bære byrden, hvis overvågningen viser, at der på en eller anden måde underpræsteres.”
”Overvågning kan også give stress, frygt for at miste sit arbejde og i det hele taget mistillid i forholdet til ledelsen. Så det er altid værd at overveje, om det, man som arbejdsgiver får ud af overvågning, står mål med de omkostninger, det har for de enkelte medarbejdere,” siger Thomas Ploug.
