Forestil dig, at der flere gange i løbet af en arbejdsdag blev taget screenshots af din computerskærm, så din arbejdsgiver kunne kontrollere, om du arbejdede.

Det er virkeligheden for medarbejdere i USA.

New York Times har lavet en undersøgelse, som viser, at flere og flere arbejdspladser er begyndt at overvåge deres medarbejdere for at presse dem til at blive mere effektive. Undersøgelsen viser, at 8 af USA’s 10 største virksomheder overvåger deres medarbejdere gennem digitale værktøjer.

”Hvis du arbejder for en virksomhed med over 500 ansatte, så kan du godt være sikker på, at du bliver overvåget,” har professor i virksomhedsetik ved Harvard Law School J.S. Nelson desuden udtalt til avisen New York Post.

Mens nogle medarbejdere overvåges gennem programmer, der tager screenshots af deres computerskærme, får andre målt aktiviteten på deres tastatur og mus. I andre tilfælde tager programmer billeder af medarbejdernes ansigter.

Er der virksomheder i Danmark, der overvåger deres medarbejdere på samme måde som i USA? Eller skal vi forvente, at nogle af overvågningsmetoderne, vi ser i USA, på et senere tidspunkt kommer til Danmark? Og hvilke konsekvenser kan overvågning have for medarbejdere?

De spørgsmål har vi stillet Thomas Ploug, der er professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, og som forsker i dataetik.

Er der virksomheder i Danmark, der overvåger deres medarbejdere på samme måde som i USA?

”Det ved jeg ikke, for det forsker jeg ikke i. Men jeg ved, at der tidligere har været sager herhjemme, hvor arbejdsgivere har overvåget deres medarbejdere på andre måder, eksempelvis via gps’er i firmabiler,” siger Thomas Ploug.

Ifølge en artikel fra Nordjyske har der desuden været flere sager, hvor videoovervågning er blevet brugt ulovligt mod de ansatte.

Eksempelvis blev en bagerjomfru i 2019 fritstillet af Føtex, fordi chefen gennem overvågningsmateriale så hende spise en kanelsnegl i arbejdstiden. Derudover har der været en sag, hvor Nyborg Kommune hyrede et eksternt firma til at teste it-sikkerheden hos de ansatte med skjult kamera, og en Matas-indehaver har tidligere fået en bøde for via videoovervågning at fyre en ansat for at lægge makeup i butikken.

Ifølge Thomas Ploug er medarbejdere altid blevet overvåget på arbejdspladser. Tidligere skulle medarbejdere eksempelvis stemple ind, når de mødte på arbejde, og ud, når de gik hjem.

”Det var en form for overvågning, for så kunne arbejdsgiveren kontrollere, om medarbejderne mødte til tiden,” siger han og fortæller, at det heller ikke var unormalt, at produktionsvirksomheder havde folk til at gå rundt og overvåge produktionen.

”Hvis du i dag er med i teams-grupper, kan man jo også se, om du er aktiv, og det samme gælder, hvis du sender mails. Så teknologierne giver mulighed for overvågning, men typisk vil det have karakter af en lidt tilfældig overvågning,” siger han.

Han mener ikke, at al overvågning skal undgås.

”Det hjælper eksempelvis ikke, at vi laver et medicinsk præparat uden at overvåge produktionen, for så risikerer vi at sende nogle præparater på gaden, som ikke er kvalitetstestet. Så kvalitetssikring af medarbejderes arbejde er uundgåelig,” siger han.

”Men det handler om, hvor omfattende og hvor personspecifik overvågning på arbejdspladser skal være,” siger han.