Ekspert: Du skal ikke undgå narcissisten på arbejdspladsen, du skal tackle ham. Sådan gør du

Sig op, hvis din leder ikke kan se, at I har en narcissist i teamet.

Tjek vedkommendes referencer, så du undgår at rekruttere en narcissist.

Når eksperter taler om personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse, bliver de oftest omtalt som mennesker, vi skal undgå – også på arbejdspladsen.

Og det gælder om hurtigt at komme ud af narcissistens greb – hvad enten det er ved at sige op eller få vedkommende fyret.

Samtidig viser forskning af Jean M. Twenge og W. Keith Campbell, at cirka hver tiende lider af narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Deres forskning konkluderer altså i grove træk, at cirka 594.000 danskere går rundt med de narcissistiske tendenser.

Sætter vi det i et rekrutteringsperspektiv, betyder det, at der er en stor andel af danskere, som vi helst vil se os fri fra – og som eksperterne også anbefaler at undgå at rekruttere.

Men er det virkelig umuligt at give dem arbejdsopgaver, som de vokser i og bidrager positivt til?

Skal vi bare godkende præmissen om, at de ødelægger alle arbejdspladser, de kommer i nærheden af?

Ikke helt, mener narcissisme-ekspert Berith Siegumfeldt.

Berith Siegumfeldt har i løbet af sit arbejdsliv talt med mange danskere, der har haft en narcissist tæt inde på livet.

For foruden at være uddannet sygeplejerske, forfatter og foredragsholder, er hun en af Danmarks førende eksperter i narcissistisk personlighedsforstyrrelse og i de eftervirkninger, det har på de mennesker, som bliver udsat for en narcissist.

”Narcissister er meget jaloux på andre. Og de har det her grandiose selvbillede. De skal være størst, mest, dygtigst, mest populær – de skal være hævet over medarbejderne. Så hvis medarbejderen har nogle evner, som er særligt attraktive, bliver narcissisten i første omgang begejstret over evnerne. Men begejstringen afløses hurtigt af misundelse, fordi de har noget, narcissisten ikke har.

Hvis du har noget, de ikke har, så ser de sig nødsaget til at destruere dig og på en eller anden måde ødelægge dig,” har Berith Siegumfeldt tidligere fortalt til Vigeur.

Det gør de blandt andet med manipulationsteknikken gaslighting. En teknik, som i sidste ende går ud over medarbejdernes selvbillede og selvtillid.

”Jeg har mange klienter, der siger, at de startede med at lave google-søgninger på kommunikationsproblemer, fordi de troede, at problemet var, at de ikke kunne finde ud af at levere deres budskaber ordentligt. Til sidst ender de hos mig, fordi det faktisk skyldes, at de bliver gaslightet,” siger hun.

Det er altså ikke uden grund, at mange gerne vil se sig foruden de medarbejdere, der manipulerer sig til tops og ødelægger resten af organisationen på deres rejse.

Men er problemet med narcissistens grandiose selvbillede stort nok til, at vi simpelthen ikke kan finde plads til dem på de danske arbejdspladser?

Som sagt – ikke helt.

De besidder nemlig også en enorm mangel på empati, som kan gavne i nogle få situationer, fortæller Berith Siegumfeldt.

”Hvis der skal effektiviseres – for eksempel gennem reducering i medarbejderstaben – er det jo en forholdsvis nemmere opgave, hvis man ikke ejer empati.

Så narcissisten ville uden problemer kunne fyre en række medarbejdere og bagefter gå ud at spille golf, uden at blive påvirket. Netop fordi det ikke rører dem.”

Berith Siegumfeldt ved, at det langt fra kommer uden problemer at arbejde side om side – eller under – en narcissist.

”De er en kæmpe udfordring at have på en arbejdsplads. Derfor vil mange sige, at nej – de passer ikke ind på arbejdspladserne. Men ikke desto mindre er de her jo, så man bliver jo nødt til at forholde sig til dem,” konkluderer hun.

Derudover forklarer Berith Siegumfeldt, at betegnelsen ”narcissist” langt fra er så unuanceret, som vi til tider reducerer den til at være.

Selv arbejder hun med tre forskellige typer af narcissister:

Den klassiske, som er den ”mindst farlige” narcissist, og som udviser en stor selvglæde og ofte pynter på historierne.

Den maligne narcissist, som har et behov for at blive set og anerkendt og har tendens til at være sadistisk og psykisk voldelig.

Og endelig den psykopatiske narcissist, som kræver respekt og beundring fra andre mennesker og har ingen over sig og ingen ved siden af sig. Den psykopatiske narcissist arbejder alene og målrettet hen imod sit offer.

”Man anslår, at størstedelen af de 10 procent, som er narcissister, er de såkaldt klassiske narcissister. Så heldigvis, kan vi sige, når vi nu skal forholde os til dem, så er mange af dem faktisk tålelige at arbejde sammen med,” siger Siegumfeldt og uddyber:

"De vil altså ikke være de ondskabsfulde sadister, som ødelægger hele livet for dig, men de vil være udfordrende at arbejde sammen med, fordi de er så hardwired på den her måde. Så du vil opleve, at det er problematisk, no matter what.”

Størstedelen af de cirka 594.000 danskere, som anslås til at være narcissister, er altså til at arbejde med. Det kræver dog, at man er opmærksom på deres teknikker.

”Den klassiske narcissist er god til at aflæse andre mennesker og går aktivt ind og finder ud af, hvad der er dine svage punkter.”

”For dem handler det jo om magt og kontrol, og en af måderne at opnå det på er ved at holde dig nede og nedgøre dig gennem dine svage punkter,” siger Berith Siegumfeldt.

Derfor kræver det også en stor selvindsigt for at kunne arbejde sammen med vedkommende.

”Du skal blive bevidst om, hvilke punkter de trykker på. Og så skal du lade være med at tage det personligt,” siger eksperten og tilføjer:

”Det er meget svært – det ved jeg godt – fordi det kan virke meget personligt. Men narcissister prøver jo egentlig bare at overleve. Og de har ikke andre måder at overleve på, end at de hele tiden skal være den stærkeste, den største og den dygtigste – om det så skal koste dig dit selvværd på vejen dertil.”

”Vælger du at reagere, er det lige som at smide mere benzin på bålet. De får bare mere næring af det,” forklarer hun.

Kan ens leder ikke bare anskaffe hjælp til narcissisterne selv, så de bliver bedre kollegaer?

”Nej,” svarer Berith Siegumfeldt.

”Du må aldrig nogensinde sige til en narcissist, at de er narcissist. De er godt klar over, at de fungerer anderledes, end vi andre. Men i deres verden er den måde, de fungerer på, den rigtige. Så de er altså ikke interesserede i at blive hjulpet – og der er heller ikke nogen motivation for det, for de kan jo ikke selv se problemet,” forklarer hun.

Hvad så, hvis en chef siger, at du bliver nok lige nødt til at begynde til en psykolog og få styr på nogle ting, før du kan være her hos os?

”Det vil de måske tage imod.”

”Nogle gange vil de gøre noget, hvor det ser ud til, at de arbejder aktivt på at ændre sig og arbejde med de problemer, de har. Men ofte vil de bare tillære sig andre og nye teknikker til at manipulere med, som chefen så får sværere ved at opdage.”

Det betyder dog ikke, at en fyring derfor bliver løsningen, fortæller Berith Siegumfeldt.

”Særlig med den klassiske narcissist er man nødt til at vurdere ud fra de enkelte tilfælde. Det er jo heller ikke realistisk, at man fyrer, hver gang en medarbejder overdriver eller lyver.”

”Vurderingen kræver dog, at man sætter sig ind i, hvilken type man har med at gøre og hvad de har lavet i virksomheden,” siger hun og tilføjer:

”Vælger man så at beholde vedkommende, gælder det om at få redskaberne til at håndtere en narcissist.”

Vil du læse mere om narcissistens mest brugte manipulationsteknik?

I artiklen herunder gennemgår Berith Siegumfeldt manipulationsteknikken ”gaslighting”, og hvad du kan gøre, hvis du genkender dig selv eller kollegaer, i artiklen.