Vi ved ikke, hvor mange narcissister der findes ude på de danske arbejdspladser.

Men ifølge forskerne Jean M. Twenge og W. Keith Campbell lider cirka hver tiende af narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Ifølge dem er der altså stor risiko for, at du har mødt en narcissist i dit arbejdsliv.

Vi ved heller ikke, hvor narcissister arbejder. Men vi ved, at de typisk er tiltrukket af lederstillinger og derfor gerne søger dem – og får dem:

”Narcissister har et selvbillede, hvor de ser sig selv som gud. Derfor skal de gerne op, hvor de har styring, og hvor de har magt og kontrol. De vil derfor ofte gå efter lederstillinger. Det betyder selvfølgelig ikke, at alle ledere er narcissister. Men ofte vil der sidde en narcissist i toppen af en organisation, og de træder på alt og alle for at komme derop.”

Det fortæller Berith Siegumfeldt. Hun er sygeplejerske, forfatter, foredragsholder og ekspert i den narcissistiske personlighedsforstyrrelse og i de eftervirkninger, det har på de mennesker, som bliver udsat for en narcissist.

Hun forklarer, at narcissister er gode til at forføre. For de er dygtige til deres arbejde – og med ord:

”Vi mennesker kan alle godt lide at få ros og blive set og hørt. Så vi bliver tiltrukket af narcissistens måde at rose os, og narcissister bruger derfor ekstra meget energi på det i begyndelsen af en ny relation.”

Lykken varer dog ikke evigt, når man arbejder under en narcissist.

Snart vil medarbejderen få en følelse af, at hendes eller hans virkelighed ikke længere er til at regne med.

På arbejde med en narcissist

Forestil dig, at du går ind til din chef for at bede om lønforhøjelse.

På mødet siger din chef, at der lige nu er sparerunde, og at en lønforhøjelse ikke kan komme på tale før om et halvt år.

Du går derfor ud igen og beder først om en ny lønforhandling, når de seks måneder er gået.

Men her får du heller ikke en lønforhøjelse. For din chef svarer, at du må have misforstået noget: Der har aldrig været tale om en lønforhandling på et senere tidspunkt. Du må have taget fejl af aftalen.

Det er et tænkt eksempel, men ikke desto mindre et eksempel på, at en narcissist er i gang med at gøre brug af sin yndlings manipulationsteknik.

Nemlig gaslighting.

Gaslighting kan komme i mange forklædning og eksempler.

Grundlæggende handler det om, at eksempelvis en leder gentagende gange fortæller sin medarbejder, at det er dem, der har glemt, hvad der virkelig er sket, og at det er dem, der har fjernet de ting, som pludselig er forsvundet, og når de forsvundne ting så dukker op igen, tror medarbejderen pludselig, han eller hun er blevet skør.

Det er dét, der er hele formålet med gaslighting, fortæller Berith Siegumfeldt.

Særligt ens evne til at kommunikere er noget af det, gaslighteren får medarbejderen til at tvivle på:

”Jeg har mange, der siger, at de startede med at lave google-søgninger på kommunikationsproblemer, fordi de troede, at problemet var, at de ikke kunne finde ud af at levere deres budskaber ordentligt. Til sidst ender de hos mig, fordi det faktisk skyldes, at de bliver gaslightet.”

De tre faser i gaslighting: Idealisering, de-evaluering og kassering

Berith Siegumfeldt fortæller, at der altid er en cyklus i et forhold til en narcissist, som består af tre faser: Idealisering, de-evaluering og kassering.

Idealiseringsfasen er til stede, hver gang en narcissist møder en ny person: Her aflæser de dig for at finde ud af, hvor modtagelig du er for deres manipulation.

De er lynhurtige til at aflæse og kode andre mennesker. De spejler dig og siger ting til dig, som eksempelvis at du er en skidedygtig medarbejder, som kan noget ingen andre kan, og at I ligner hinanden meget. Det skaber nemlig en meget stærk, psykologisk bonding til vedkommende.

Ofte udvælger de folk, som har noget, de gerne vil have. Så snart de kan mærke, at de har dig på krogen, begynder de-evalueringen, som er den næste fase: Nu skal du ned med nakken, fordi du jo har noget, de er misundelige på.

Langsomt begynder narcissisten at gøre dig i tvivl om din egen virkelighed, og du får løbende kommentar om, at det må være dig, den er gal med. Fasen begynder ofte i det små, hvor du lige pludselig får en bemærkning, som rammer lige i solar plexus.

Du går fra at have været yndlingsmedarbejderen til måske at blive syndebukken eller den ignorerede medarbejder. Og sidstnævnte er oftest værst, fortæller Berith Siegumfeldt:

”Vi mennesker kan trods alt bedre lide at få at vide, hvad vi gør forkert, end at blive ignoreret. Det ligger dybt i vores underbevidstheds psykologiske tilknytning, at det at blive ignoreret er lig med, at vi er udstødte, og hvis vi er udstødte, så er det lig med, at vi er døde. Det kan få nogle voldsomme reaktioner, hvis vi før har været den gyldne medarbejder til at lige pludselig at blive fuldstændig ignoreret af vores chef.”

Herefter kommer tredje fase: Kasseringen.

Her er der så en ny, der bliver deres yndlingsmedarbejder, hvor du så er blevet skubbet ud på et sidespor. Her kan lederen så også finde på at sige til den nye yndlingsmedarbejder, at du ikke har styr på tingene, hvorfor de er glade for, at den nye yndlingsmedarbejder har styr på det hele. Sådan begynder idealiseringsfasen hos den nye så.

Men hvad er grunden til, at en leder vil skabe tvivl i hans eller hendes medarbejdere?

Ifølge Berith Siegumfeldt skyldes det et par personlighedstræk, som følger med den narcissistiske personlighedsforstyrrelse:

”Narcissister er meget jaloux på andre. Og de har det her grandiose selvbillede, så de skal være størst, mest, dygtigst, mest populær – de skal være hævet over medarbejderne. Så hvis medarbejderen har nogle evner, som er særlig attraktive, bliver narcissisten i første omgang begejstret over evnerne. Men den begejstring afløses hurtigt af misundelse, fordi du har noget, de ikke har.

Hvis du har noget, de ikke har, så ser de sig nødsaget til at destruere dig og på en eller anden måde ødelægge dig. Så på den måde kan gaslighting være en metode, som en chef kan bruge over for en ofte dygtig medarbejder. Det er faktisk tit de gode og pligtopfyldende medarbejdere, det går ud over, fordi de har alle de kvaliteter, som narcissisten selv mangler. Og det er årsag til misundelse fra dem.”

Kommer du i kløerne på en narcissistisk leder, kan konsekvenserne blive, at du i værste fald ender i sygesengen. Berith Siegumfeldt fortæller:

”Når du bliver udsat for gaslighting, begynder dine tanker at koncentrere sig om, hvorvidt der er noget galt med dig, og om det er dig, der ikke kan finde ud af dit job længere. Dit selvværd bliver altså først og fremmest påvirket.

Og så begynder det at påvirke din selvtillid: du begynder at tænke, om dine evner ikke rækker så langt, som du troede, de gjorde. Og går du til din leder – som i dette tilfælde er narcissisten og den, der udfører gaslighting – og siger, at du faktisk har det skidt, fordi du ikke synes, du kan finde ud af tingene mere. Lederen vil bare bekræfte dig, fordi det er et led i hans eller hendes manipulation.

Gaslighting kan derfor i værste fald ende i en sygemelding med stress og forskellige andre symptomer, hvilket jeg jo ofte møder ved folk, der har haft en narcissistisk leder: de bliver sygemeldt med eksempelvis angst og stress.”

Løsningen ligger først og fremmest i kendskabet