Fra salgsleder til pædagogstuderende: ”Det krævede en god portion mod at sige fuldtidsjobbet op.”
Nogle gange tænker Mike Christian Jensen, at det ville være rart at have valgt karrieren rigtigt i første hug, men i sidste ende tror han, at de tidligere jobs har gjort ham klar til livet som pædagog.
Det var sådan set ikke planen, at livet skulle ændre kurs så mange gange, da Mike Christian Jensen på 32 efter folkeskolen tog sin HG.
Der var godt nok en lille drøm om at blive politibetjent i baghovedet, men da han blev elev ved Jysk i Aggersund, var han sikker på, at det var det rigtige for ham.
”Det var toppen at kunne byde folk velkommen i butikken, hjælpe dem med at få opfyldt det behov, de kom ind i butikken med og sende dem på vej i deres dag. Jeg kunne godt lide at møde menneskerne i butikken og havde nogle gode kollegaer,” fortæller han.
Noget tyder da også på, at Mike Christian Jensen var en god sælger, for han steg hurtigt i graderne og kunne allerede efter et år kalde sig salgsleder.
”Men på et tidspunkt bliver det der med at stå og sælge den samme pude dag ind og dag ud for ensformigt for mig. Jeg har kæmpe respekt for dem, der gør det, men det hang mig ud af halsen til sidst. Jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle udvikle mig mere indenfor faget,” siger han.
Sagde nej til forlængelse
Så da kontrakten som salgsleder ved Jysk løb ud, sagde han nej til at få den forlænget. Også selvom han ikke vidste, hvad næste skridt i karrieren skulle være.
”Det krævede virkeligt noget mod. Selvom jeg vidste det var det rigtige, var det faktisk en tom følelse, jeg sad tilbage med, da jeg ikke vidste, hvad det næste jeg skulle var,” forklarer Mike Christian Jensen.
Det var heller ikke, fordi det lige gik op for ham med det samme, hvad det var han skulle. Til at begynde med flyttede han bare tilbage til Løgstør-området, hvor han er vokset op. Her endte han som vikar i skole og SFO og her begyndte han første gang at overveje, om det var den vej, han skulle.
Men en slem fodboldskade sygemeldte ham, og da han også havde fået et barn, kunne han ikke bare lige gå på SU.
”Det krævede virkeligt noget mod. Selvom jeg vidste det var det rigtige, var det faktisk en tom følelse, jeg sad tilbage med, da jeg ikke vidste, hvad det næste jeg skulle var,”
I stedet fik han job på en fabrik i Ranum, hvor han i alt endte med at arbejde seks år, men idéen om at blive pædagog blev hængende baghovedet.
”Fra starten af var fabrikken i Ranum bare et springbræt, men jeg kunne godt lide mit job og elskede mine kollegaer der. Jeg havde kun min HG, så jeg skulle mindst have en HF for at søge videre, så der var ligesom et ekstra skridt, der fik det til at virke mere besværligt. Men efter et år besluttede jeg mig for at spare penge sammen til at tage springet,” siger Mike.
Et stort spring
Det gjorde han, og mens corona stod på, tog han de nødvendige fag på HF-aftenskole, og i sommeren 2022 begyndte han så på pædagogstudiet.
”Jeg sagde ikke min stilling på lageret op, før jeg var kommet ind. Det var meget frem og tilbage, for jeg var glad for det. jeg havde, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg kastede mig ud i,” siger han.
Og overgangen var heller ikke let.
”Jeg havde jo ikke siddet på skolebænken i rigtigt lang tid på det her tidspunkt, og det var svært at tilpasse sig, efter at have trives med at arbejde på 37 timer,” fortæller Mike.
”Jeg har været vant til, at der var resultater at kunne vise frem. I Jysk og på lageret var det til at tage og føle på, hvad man havde lavet. Det er lidt sværere i en SFO,”
Men han har dog ikke fortrudt.
”Det betyder virkeligt meget for mig at kunne hjælpe med at øge trivslen og være der for nogle børn. Se deres smil. Jeg havde selv en pædagog, da jeg var lille, som gjorde et stort arbejde for at få mig med ind i fællesskabet, og det vil jeg gerne give videre, ” fortæller han.
En ting er han dog stadig ved at vænne sig til.
”Jeg har været vant til, at der var resultater at kunne vise frem. I Jysk og på lageret var det til at tage og føle på, hvad man havde lavet. Det er lidt sværere i en SFO,” siger han.
Et støttende bagland er vigtigt
Og det, at Mike har været forbi nogle andre jobs før, er heller ikke spildt arbejde.
”Nogle gange ville jeg da ønske, at jeg havde vidst, at det var det her, jeg ville fra begyndelsen, men både Jysk og fabrikken i Ranum har været med til at forme mig og gjort mig sikker på, hvem jeg er. Jeg tror ikke, jeg var nået frem til, at jeg skulle være pædagog uden. Jysk og lageret har ligesom ledt mig frem til det,” fortæller han.
Hans råd til andre, der går og overvejer at lave et karriereskift, er at springe ud i det.
”Man kan tænke frem og tilbage over det rigtigt meget, men jeg tror ikke, der er noget værre end at sidde og blive gammel med tanken om, at man egentligt gerne vil have prøvet noget af. Her var mit bagland også vigtigt, for min kone, min mor og sådan set også gamle kollegaer gav mig et par spark i røven for at komme i gang,” siger han.
Familien var da også specielt vigtige i forhold til at tage springet.
”Det hele skal ikke handle om økonomi, men jeg har børn og SU er ikke så meget. Så det var vigtigt at få talt det igennem. Men som sagt så har de kun været støttende, når jeg selv har tvivlet,” fortæller Mike.
