GPS-sendere, skærmbilleder og tidsforbrug på opgaver: Sådan ”overvåger” danske arbejdsgivere deres medarbejdere
Danske arbejdsgivere indsamler data om, hvor meget medarbejdere klikker på deres mus og tastatur, hvor de - gennem GPS-sendere i køretøjer eller telefoner - befinder sig, og hvor meget tid de bruger på deres arbejdsopgaver. Der viser en ny undersøgelse. Ifølge en forsker i dataetik kan indsamling af data have konsekvenser for både medarbejdere og ledere.
En 30-årig mand, som arbejder i sundhedssektoren, havde fået det dårligt, da han var på arbejde. Han havde kastet op og havde derfor sat sig på en bænk for at komme sig.
Men da han havde opholdt sig i det samme område i 15 minutter, fik han et opkald fra sin arbejdsgiver, som ville vide, hvorfor han sad stille. Det havde en GPS givet arbejdsgiveren besked om.
Eksemplet stammer fra en ny undersøgelse om danskernes holdninger til og oplevelser med indsamling af digitale medarbejderdata på arbejdspladsen. Analysen er udført af Tænketanken Mandag Morgen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 1120 repræsentativt udvalgte medarbejdere på det danske arbejdsmarked.
Undersøgelsen viser, at 63 procent af medarbejderne oplever, at der indsamles digitale data om dem på arbejdspladsen.
Blandt andet oplever 25 procent af danskerne, at der indsamles data om deres møde- og gåtider, mens 21 procent oplever, at der indsamles data om deres tidsforbrug på arbejdsopgaver.
Jeg havde bestilt en kjole til min datter i min formiddagspause på min arbejdscomputer. To timer senere blev jeg kaldt til møde med min leder
16 procent oplever, at der indsamles data om deres mødeaktivitet, og 11 procent oplever, at der indsamles data om deres brug af programmer, hjemmesider og apps. Det gælder blandt andet for en 31-årig kvinde, som arbejder på kontor:
”Jeg havde bestilt en kjole til min datter i min formiddagspause på min arbejdscomputer. To timer senere blev jeg kaldt til møde med min leder, som mindede mig om, at arbejdscomputeren ikke må bruges til privatbrug i arbejdstiden,” skriver hun i undersøgelsen, der er blevet til i et samarbejde mellem blandt andet Ingeniørforeningen IDA, HK Danmark og Dataetisk Råd.
Derudover oplever seks procent, at der indsamles GPS data om dem, fire procent oplever, at der indsamles skærmbilleder eller data, der viser, hvor meget de klikker på deres mus og tastatur, mens tre procent oplever, at der indsamles data om deres aktivitet på private sociale medier.
”Overvågning af medarbejdere”
Thomas Ploug, der er professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, og som forsker i dataetik, kategoriserer langt størstedelen af dataindsamlings-metoderne som ”overvågning af medarbejdere”.
”Overvågning er en term, vi bruger for at angive, at der er et forsøg på kontrol. Mange af metoderne, der fremgår i undersøgelsen, er et forsøg på at kontrollere, om medarbejderne leverer det, de skal – og et forsøg på at kontrollere, at de gør det billigst muligt,” siger han og understreger, at indsamling af trivsels- og sundhedsdata ikke er overvågning, da disse data også kan være i medarbejdernes interesse.
Ifølge professoren er det dog vigtigt at huske, at en arbejdsgiver i en vis grad har ret til at overvåge sine medarbejdere.
”Arbejdsgiveren har ret til at lave en eller anden form for overvågning af medarbejderne for at sikre sig, at de laver deres arbejde. Arbejdsgiveren har også en ret til at sikre, at det gøres billigst muligt,” siger han.
Men ifølge Thomas Ploug kan overvågning af medarbejdere på arbejdspladser blive problematisk, hvis overvågningen ikke understøtter denne ret – og det mener han ikke, at mange af de data, der ifølge undersøgelsen indsamles, gør.
”Mange af de data er unødvendige. For de er ikke særlig nyttige i forhold til at afklare, om medarbejderne laver deres arbejde,” siger han.
Mange af de data er unødvendige
”Hvis data viser, at en medarbejder eksempelvis har høj mødeaktivitet, er det jo ikke entydigt, hvad det gør ved medarbejderens produktion. Hvis medarbejderen er ansat til at holde møder - eller hvis medarbejderen holder møder, som medfører, at medarbejderen kan komme godt i mål med nogle arbejdsopgaver - er møderne jo relevante, for at medarbejderen kan lave sit arbejde.”
Mistillid mellem medarbejder og ledelse
Ifølge Thomas Ploug er der god grund til at lade være med at indsamle unødvendige data – særligt data, der måler den enkelte medarbejder.
”Man skal så vidt muligt undgå at lave individovervågning, for det kan virke stressende for medarbejderne. Det kan også skabe mistillid mellem medarbejderne og ledelsen,” siger han.
Indsamling af unødvendige data kan ifølge Thomas Ploug skyldes, at data er blevet lette at indsamle.
”Jeg sidder tit med indtrykket af, at folk indsamler data, fordi det kan lade sig gøre, snarere end fordi det er velbegrundet,” siger han.
”Vi burde alle blive bedre til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor forskellige data indsamles. For det handler i bund og grund om at beskytte relationer mellem mennesker.”
